♡ vores nye græsplæne tages i brug for første gang, med bare tæer og sommerkjole på ♡
Sikke da en fantastisk dag i går!
På flere måder jo. Efter ugevis med slud, sne, hagl og vintervejr, så kom foråret lige med ét og skiftede om fra den ene dag til den anden – lige til bare tæer i græsset, solskin på kinderne, kold rose i glasset og det kunne næsten ikke være bedre. Oven på en lidt travl uge i familielivet med kalenderkabale, fritidsaktiviteter og ikke at kunne nå alt det jeg ellers gerne ville, så nåede jeg bare alt muligt rart i går; sove semi-længe, spise god morgenmad med familien, til bogreception og hygge med søde blog-kollegaer, til min svigermors fødselsdag og hjem igen for at nusse lidt om haven, drikke iskaffe og slutte dagen af med grill i haven.
Det var så fin og hyggelig en dag med høj solskin dagen igennem – og lige pludselig tegner det jo glimrende med forår, solskin, haveliv og en skøn sommer forude. Med et trylleslag så drømmer jeg lige nu om koldskål, friske solkyssede jordbær, grill aftener og iskaffe i mange variationer – føles noget bedre end at skulle varme sig på suppe her i maj måned …
Humøret stiger mange grader og jeg glæder mig så meget til at tage fat på denne uge – inkl solskin, sommervejr, grillaftener og frokostpauser i haven.
♡tapas middag med Johan og Julie i lørdags, blandt andet med de her hapsere♡
♡ Så fin, inspirerede og smuk en bog, Emma Martiny har skrevet ♡
♡ Salater af den skønneste slags – kunne godt drømme om sådan en frokost i dag ♡
♡ Vi har haft læsefidusen med hjemme – den lille abe er også ret glad for at tegne ♡
♡ De her Sarah Bernhardt kager – så gode!♡
♡Frokost burger date på Rar Bar med Martin tidligere på ugen ♡
♡Yndlingsmorgenmad i øjeblikket – spiser (og elsker) grønskål og drømmer samtidig om koldskål ♡
Tak for en rigtig hyggelig blog. Jeg er vild med at komme ind i dit univers med smukke billeder, rar stemning og gode opskrifter!
De fine blomster på sidste billede, er de fra haven eller købt? Jeg drømmer om et bed i samme lidt “tilfældige” look, så tænkte du måske kunne fortælle, hvilke blomster det er?
Hej Louise
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre – det er så skønt at skrive en blog som skaber glæde og hyggestemning :)
Blomsterne har jeg sammensat hos blomsterhandleren desværre, og jeg ved kun at den ene slags hedder en voksblomst.
Kh AC
Hvor er det bare det smukkeste, mest romantiske sommerlige billede af din fine datter. Jeg holder så meget af de små glimt, der dukker op hver mandag, som får en til at kigge rundt i sin egen hverdag for at opdage hvordan alle dage er fyldt med de fineste øjeblikke :)
Årh, tak ♡ jeg synes også bare hun var så fin og sommerskøn der i græsset (og i det hele taget!)
Jeg er så glad for din kommentar om mine små glimt, det er netop sådan de virker på mig selv også :)
Kh AC
Vejret i vores lille forstad var jo ganske eminent i går :) Her nød vi også det meste af dagen udenfor og havde tilmed besøg af en af nabodrengene i flere timer. Så er det godt at bo i et rigtigt børnefamilie-nybygger-kvarter :)
Ha’ en dejlig uge, og lad os krydse fingre for, at vejret holder, for det giver da plus på energikontoen med sådan et vejr!
Vi har det så forårslækkert her i vores lille kvarter i øjeblikket :) Og de næste mange dage frem ser jo virkelig helt perfekte ud også.
Rigtig dejlig uge til dig også :)
Kh AC
Sikke nogle fine stemningsbilleder:)
Hvor henne har du købt de fine sodavand fra Ebeltoft bryggeriet?
Mvh Monica
Hej Monica,
Tusind tak :)
Kh AC