Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-76/

Små glimt

avocadomad
♡Avocadomadder til morgenmad ♡

Jeg synes egentlig den sidste uge har været sådan en småunderlig kombination af godt og skidt. Vi starter påskeferien i meget stille tempo herhjemme. Johan er og har været simpelthen så syg de sidste dage  – vi troede først det ‚bare‛ var influenza, men det blev bare værre og værre – og nu er han på pencilin for skarlagensfeber. Så vi opholder os primært i soveværelset lige nu sammen med ham. Julie hygger med legeaftaler og er i dag på pigetur med sin søde kusine, mens Martin og jeg skiftes til at sidde hos Johan, det lille pus.

Mit kamera fortæller også om en masse små fine ting og øjeblikke – og selv om jeg lige nu, mest af alt, er fokuseret på hvordan Johan har det, så er det også helt hyggeligt med en lille kaffepause og så skrive et indlæg med alle disse rare hverdagsglimt fra den sidste uge.
solnedgang

♡denne udsigt elsker jeg – solnedgang fra vores køkken og stue ♡

De sorte silhuetter fra træerne mod aftenhimlen mens den skifter farve fra blå til lilla, røde, pink, og orange nuanser – det er så smukt og en næsten daglig glæde.
valdemarsro kokken

♡ en lille bid af vores køkken – klar til optagelse ♡

TUSIND tak for den søde opbakning til min Valdemarsro youtubekanal – der kommer ny film på allerede i morgen og et indlæg med en super nem og lynhurtig forårslækker pastaret.
solsort

♡ solsortens frokost med efterfølgende forårssang i æbletræet ♡
æbleblomster
♡ mildt duftende æbleblomst grene i stuen ♡
karse
♡ grøn karse til påskens æggemadder ♡
påskeæg

♡ dejligste påskeæg fra Johan Bülow (gave) ♡

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Birgitte Bonde:
    29. marts 2016 kl. 14:16

    Kære Ann-Christine

    Hvor har du det fine fuglefoderhus fra, som solsorten sidder i på dit skønne billede? Det ser så flot og dekorativt ud.

    God bedring til Johan.

    Kh, Birgitte

    • Birgitte Bonde:
      30. marts 2016 kl. 11:23

      Tak for svar og link :-)

      Kh, Birgitte

  • Patricia:
    23. marts 2016 kl. 12:27

    Hvor er det bare nogle dejlige, fine billeder <3
    God bedring til lille Johan. Håber I får en dejlig påske.

    • Ann-Christine:
      23. marts 2016 kl. 14:47

      Tusind tak, Patricia <3
      Rigtig dejlig påske til dig

  • Dorte:
    21. marts 2016 kl. 13:11

    Skarlagensfeber kan være rigtig slemt. Min ældste havde en voldsom omgang for et par år siden. Tvillingerne blev også smittet, men dem nåede vi at få i tidlig behandling, så hold øje med Julie. God bedring og påske. Kh Dorte

    • Ann-Christine:
      23. marts 2016 kl. 14:08

      Ej, hvor træls at I også har været gennem sådan en træls omgang skarlagensfeber. Synes det er en være grum sygdom, for sådan en lille størrelse.
      Vi holder godt øje med Julie og håber hun slipper, indtil videre er hun frisk og glad :)
      God påske til jer <3
      Kh AC

  • Vis alle 10 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.