Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-72/

Små glimt

svensk brunch

♡ Svensk brunch i Malmø med kalles kaviar og kanelsnurre ♡

Vi sluttede vinterferien af med en skøn forlænget weekend til Sverige – vi var inviteret derover af Visit Sweden og jeg har taget en masse billeder fra vores tur, så der kommer et indlæg om turen senere på ugen.

Her mandag morgen er jeg helt klar på at tage fat på en ny og dejlig hverdagsuge. Det har været så rart med vinterferie, tid sammen, sove lidt længere og bare være lidt langsommere. Og jeg har knap og nap været online de sidste mange dage – udover små hurtige opdateringer på instagram og snapchat. Det viste sig nemlig, at det sted vi skulle bo i Sverige var uden wifi. Faktisk var der ikke wifi et eneste sted vi var – og selv om Sverige ikke er det værste sted at koble på dataroaming (bom, det koster fx. 900 kr for under 15 sekunder i Dubai – har jeg erfaret. ) så er det alligevel nogle noller penge at skulle betale – så både Martin og jeg har været næsten offline fra torsdag til søndag. Har i stedet fået en masse frisk luft, har læst bøger, snakket, hygget, spillet skak og fået sovet virkelig mange gode timers søvn – SÅ rart og perfekt afslutning på ferien!

Er det i øvrigt ikke lidt vildt, at der i skrivende stund nu kun er 4 uger til påskeferie? Man når jo skisme knap nok i gang, før der er ferie igen ;)

svensk ordsprog

♡Yndlings svensk talemåde ♡

pukka te

♡ badekar og mini spa – en sjælden, men noget så rar luksus ♡ økologisk te

♡kan slet ikke stå for så fin emballage, jo! Købte Sleepy Me med hjem ♡ lyserød sol og sne

♡ kørte hjem fra Sverige med hvid sne og lyserød solopgang ♡ kafferostariet

♡ Gjorde stop på fin kaffe cafe med god morgenmad i Malmø ♡ kanelbulla

♡ her behøves vist ingen ord – indsæt blot en ‘hjerter i øjnene emoji’ ♡ Godnatlæsning

♡ når man falder i søvn midt i jumbobog læsningen ♡ Johan og Julie

♡ de her to! ♡

8 kommentarer
  • Benedikte Valentin skrev:
    23. februar 2016 kl. 00:29

    Jeg forstår efterhånden ikke hvorfor man ikke bare skifter til 3. Jeg har normalt altid været fuldstændigt ligeglad HVOR jeg var kunde, for det hele minder jo om hinanden. Men det der 3LikeHome fungerer altså så godt. Jeg kan nu være online alle mulige steder; Frankrig, England, Tyskland, Sverige – Og USA… Hvor lækkert er det ikke lige? Kan klart anbefale det. Og det er gratis!

    (og nej, det er altså ikke en sponsoreret post eller noget).

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2016 kl. 11:08

      Skønt tip!
      Jeg har slet ikke tjekket 3 ud, for skiftede fra dem for fire år siden. Vi boede helt centralt på Østerbro i København og de havde så dårlig dækning der, at telefonen kun kunne fange signal fra soveværelsesvinduet og det var også helt skidt når vi var hos mine forældre i Jylland – så jeg blev så træt af dem og skiftede til Telmore – som jeg tilgengæld har været super tilfredse med. Bortset fra at der ikke er data i udlandet.
      Du har lige sat mig i gang med en ny researchopgave, for det kunne sørme være snildt at have stort set fri data som herhjemme.
      Tusind tak for tippet
      Kh AC

  • Trine skrev:
    22. februar 2016 kl. 15:24

    Hvor dejligt med de små glimt og en god ferie- og så godt at mærke at dagene bliver lysere og længere?

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2016 kl. 10:57

      Det er SÅ fantastisk at dagene bliver lysere, det er jeg ret vild med! Glæder mig helt vildt til at kunne spise aftensmad i dagslys igen snart :)

  • Britta skrev:
    22. februar 2016 kl. 13:51

    Faldt også over ordet “noller” og kom til at mindes den tid jeg boede i Århus- mener netop at det er typisk Århusiansk, ment på den gode og kærlige måde :-)

    Flotte billeder !

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2016 kl. 10:56

      Ja, det kan da godt være det er typisk Aarhusiansk. Det vidste jeg faktisk ikke – men må da lige høre Martin som er født og opvokset her i byen, han vil i såfald blive helt tilfreds med, at jeg efterhånden er ved at integrere mig med de typiske vendinger her fra byen ;D
      Og tusind tak :)

  • Dorte skrev:
    22. februar 2016 kl. 11:41

    Lyder som en skøn og afslappende tur til Sverige. Trak lidt på smilebåndet af din formulering omkring brug af penge på dataroaming – ikke så ofte at ordet noller bruges længere :-). KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2016 kl. 10:54

      Haha, det er et skønt ord ik´ – eller jo egentlig et ret noller ord ;D Jeg synes det er så hyggeligt at de gamle vendinger og ord ikke går helt i glemmebogen og indimellem lige bliver hevet frem igen
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.