Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-65/

Små glimt

solopgang-hemsedal
♡Solopgang i Hemsedal♡

Sidste uge var en af dem vi ikke sådan lige kommer til at glemme igen. Fyldt med små dejlige hverdagsglimt og så torsdag morgen afsted på forlænget weekend og skiferie i Norge – første tur på ski for både Johans, Julies og mit vedkommende. Men helt sikkert ikke sidste gang! Jeg vil lige få overblik over alle de billeder vi har taget og så kommer der skiferie-indlæg senere på ugen – med mange, mange billeder og fortælling om vores oplevelse – inkl alle de små op og nedture, som vi gennemgik som helt nybegyndere på skibakken ;)

Her i første omgang vil jeg starte ugen med en omgang små fine glimt fra den sidste uges tid … 

Rigtig dejlig mandag til jer!
skityper

♡Mine seje skityper♡

Det har været så skægt at lære at stå på ski for første gang og en helt anderledes ferie, end hvad vi tidligere har prøvet.
kaffe
♡kaffe i sneen♡

Virkelig praktisk at have med i kufferten på skiferie og rart med en god kop kaffe i sneen efter en dag på ski.

disney-jul
♡sødeste julekort fra Disneyland Paris♡

Åh, så fint et juletræ vi får i år! Jeg glæder mig til snart at få det indenfor og pynte det op med blandt andet disse fine julekugler og pynt, som Disneyland Paris sendte i en lille sød julehilsen til os.

yndlingsbuket
♡Yndlingsbuket lige nu♡

Blandt mine yndlingsblomster er nelliker og roser i støvede rosa farver. Derudover er jeg også ret glad for hortensia, hyacinter og pæoner – men nelliker kan man få næsten året rundt og så holder de så dejligt længe i vaser. Denne grønne pjuskede nellike-type er ret kær, synes jeg.

gronkaal

♡Grønkål i vores have ♡

En lille enkelt grønkålstok placeret i et midlertidigt bed sammen med salvie, hvor vi har hevet et par fliser op og gravet lidt god jord ned. Til næste år skal jeg have meget mere spiseligtvintergrønt – grønkålen pynter så fint i vinterhaven og det føles som ren luksus at kunne gå ud og hive et par blade af til salaten.
brunkager

♡ brunkager og kaffe ♡

Er en fremragende eftermiddagstreat – her serveret på en ‘ny’ fin bakke, som jeg har lavet en lille DIY på. Kommer på bloggen senere på ugen.

12 kommentarer
  • Stationsforstanderen skrev:
    15. december 2015 kl. 06:43

    Hemsedal er fantastisk. Det er mange år siden jeg har stået på ski og fik helt lyst til at komme af sted igen, da jeg så dine billeder.

    Glæder mig til at se flere fra jeres tur.

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:33

      Virkelig fantastisk! Det er første gang vi var der – men jeg tror bestemt ikke det bliver sidste gang. Norge tog os lidt med storm :)

  • Mutti skrev:
    14. december 2015 kl. 22:25

    Åh ja! Som man da bliver i godt humør af at kigge på de fine billeder! Jeg glæder mig til at se og læse mere om turen! De er ret seje de to små skiløbere :-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:33

      De er virkelig seje, de to <3
      Vi blev helt imponeret over hvor hurtigt de lærte og at se hvordan de bare kastede sig ud i det :)

  • Heidi Kokborg skrev:
    14. december 2015 kl. 21:14

    Hvor er det nogle dejlige billeder af kigge på! Dem bliver man jo helt glad af at se på :)

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:29

      Tusind tak, det bliver jeg også selv :)

  • Nønne skrev:
    14. december 2015 kl. 20:50

    Er det kun hos mig , at den ikke viser det sidste af den tekst du skriver ?? ??

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:28

      Er det som om der mangler en cm i højreside af bloggen?
      Der var drillerier med det i sidste uge, men det skulle gerne være løst nu. Prøv evt at opdatere bloggen i browseren – ellers sig endelig til hvis den stadig driller. (meget gerne med besked om browser og om det er på PC, Mac, iPad, telefon)
      Kh AC

  • Charlotte Skaarup skrev:
    14. december 2015 kl. 18:14

    Det er så fantastiks en måde at være sammen på; familietur på ski.
    Vi gjorde det for snart 2 år siden for første gang. Mig, min mand og vores ialt 5 børn (og jeg er mor til dem alle)
    Afsted til Geilo, med skileje, skiskole, lift kort og fuld pension på et super hyggeligt hotel. Den bedste ferie nogensinde og børnene taler stadig om den.
    Næste gang vi skal afsted vil de 2 stores kærester med inkl mit lille barnebarn :-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:26

      Ej, hvor hyggeligt! Det er virkelig en fed måde at være på aktiv ferie sammen som familie. Mine børn var også ellevilde med det og drømmer allerede om at skulle afsted igen :)
      Så hyggeligt at I tager afsted alle sammen med børnenes kærester og barnebarn – rigtig god skiferie til jer når I kommer dertil :)

  • Louise skrev:
    14. december 2015 kl. 17:49

    Det ser også ud til at være en virkelig god skitur I har haft :-) Jeg glæder mig ret meget til den bakke DIY, det kunne godt ligne den oplagte julegave til min veninde som jeg har tradition for at lave hjemmelavet julegave til.

    • Ann-Christine skrev:
      15. december 2015 kl. 10:24

      Den glæder jeg mig også til at dele snart :) Den blev virkelig fin og er så skøn til en god søndagsmorgenmad på sengen :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.