– God mandag formiddag –
Ny uge = ny frisk To Do liste. Elsker at starte mandag morgen med at få overblik over den kommende uge, lægge planer og prøver altid at være lidt realistisk ift at have tid til det hele – og følge mine egne gode råd om at arbejde hjemmefra, ikke mindst ;)
Det har været sådan en god uge der lige er blevet afsluttet. Vi har haft lidt travlt med hverdagslivet sådan generelt, men holdt en dejlig lang weekend alle sammen. Johan og Julie var blevet inviteret på weekend hos mine forældre og Martin og jeg tog en hyggelig endagstur til Sønder Jylland i fredags.
Vi har længe talt om at tage til det sydligste Danmark for at se sort sol og nu skulle det være.
Så fin og flot en oplevelse, som næsten fortjener et indlæg for sig selv (med mange flere billeder), så det skriver jeg lige færdig og lægger på senere i dag eller i morgen.
Fineste pyntekål (hedder de ikke det?) Billedet er taget hos mine forældre, men jeg tror da næsten jeg bliver nødt til at se om jeg kan finde et par hjem til egen have også.
Martin lavede aftensmad i går! Åh, så lækkert det var. En øko kamsteg fra Troldgården langtidsstegt med italienske krydderurter, og så bare serveret på sprød bruchetta med salat fra haven.
Måske jeg lige skulle se om jeg kunne lokke en opskrift ud af ham til bloggen?
Flot buket fra Martins nye kollegaer har pyntet på spisebordet hele ugen.
Jeg elsker at fylde huset med blomster og grønne planter – det er så hyggeligt!
Jeg har været på biblioteket med børnene i sidste uge og lånte samtidig mere Jane Austen med hjem. Det var så hyggeligt at læse om alle jeres fantastiske oplevelser med hendes bøger, så nu har jeg sat mig for at læse dem alle.
Høstanemoner i mine forældres have – jeg har netop omplantet en lille staude af samme slags, som dog nok først når at komme i blomst til næste efterår.
Madpakke kit på en køkkenhylde. Lidt hyggeligt og pynteligt krea grej kan godt booste min motivation og inspiration til fortsat at lave spændende madpakker.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Er helt vild med dit madpakke kit:-) Det kun min ældste der går i skole og skal have madpakke med og drømme om at lave spændende madpakke men synes sjældent det lykkes:-( Nu vil jeg låne din ide og har allerde en masse ideer – sådan et kit må være meget motiverende:-D
Så fint at du kunne bruge ideen – det booster virkelig lige motivationen og gør det lige lidt ekstra hyggelige at stå med madpakkerne :)
Hvor er din fine to-do liste fra? Sådan én kunne jeg vist godt bruge :)
Den er fra kikki-k.com
Købt i deres butik i Singapore – så lækkert et sted!
Kom endelig gerne med mere madpakke inspo ;0)
Det gør jeg gerne :)