Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-49/

Små glimt

norsminde-is

-Lækker is og sprød churros på Norsminde havn (min opskrift på churros finder I her – perfekt is-tilbehør) –

Sikke da en dejlig sommerferieuge, vi ser tilbage på herhjemme hos os sådan en mandag formiddag.

Alting bliver også bare temmelig lækkert, når solen vælger at titte frem og vi har kunnet leve udendørslivet langt det meste af tiden. Derudover har vi også fået fyldt et par ret så dejlige oplevelser på programmet både i løbet af ugen og i weekenden.

I fredags havde jeg et møde på Gothenborg, hvor jeg havde Johan og Julie med på tur. Jeg havde et aftalt møde på gården, hvor vi bl.a skulle aftale nærmere, omkring Gothenborgs høstmarked den 5 og 6 september. Jeg er bidrager med et indlæg til høstmarkedet, som blandt andet handler om at få børn i køkkenet og skabe samvær omkring måltidet, maden og råvarerne. Skal nok lige tippe nærmere om tid og sted, når vi kommer tættere på – men sæt da gerne kryds i kalenderen ;)

Johan, Julie og jeg blev vist rundt på gården og havde det herligt med både at nusse med de nuttede hvalpe og ikke mindst se hvordan livet for høns, ænder, kalkuner og gæs på Gothenborg. De har det godt der! Jeg bliver altså så glad dybt inden i, af at se hvordan velfærden for dyrene prioriteres højt – og fik da også shoppet mange gode sager med hjem fra deres gårdbutik efter mødet … fjerkræ, mel, kikærter og lidt lækkert til fredag aften.

Og så blev weekenden ellers indledt med hjemmelavede lækre pizzaer, rødvin, hygge og en weekend med hygge i haven, bål, middagslur, legeaftale, grillaften og søndagsudflugt til Norsminde og gåture i de skønne sommerhusområder og ved vandet i området omkring.

Så dejligt! Nu er jeg spændt på, hvad vi nu finder på at fylde den næste uge med – den er indtil videre selvvalgt fri for planer og aftaler, men åben for spontanitet og hvad vi lige føler for at fylde den med. Det synes jeg er rart indimellem og giver en dejlig afslappende feriestemning ♥

Gothenborg

– På markerne ved Gothenborg –

hundehvalp-nusse

– Hvor svært var det ikke lige at lade denne cutie blive på Gothenborg? –

lobetur

–  ♥ ♥ ♥ –

Honning

– En honningmad er altså bare noget af det bedste –

pizza

– Hjemmelavet pizzaer med øko Tipo 00 mel – Så lækkert! –

sauerkraut

– Fermenteret kål på glas. Første forsøg med rød og grøn spidskål smager fantastisk –

baal-i-haven

– Bål hygge og legeaftale i vores have –

10 kommentarer
  • Birgitte skrev:
    20. februar 2017 kl. 16:06

    Hej,

    deler du din opskrift på fermenteret kål på glas, kunne rigtig godt tænke mig at prøve at lave det, og da dine opskrifter altid er gode, vil jeg gerne inspireres af dig :-)

    kh Birgitte

    • Ann-Christine skrev:
      21. februar 2017 kl. 21:03

      Det vil jeg da mægtig gerne dele snart :)
      Tak for forespørgslen, jeg har lige eksperimenteret med et par varianter som jeg da lige må få skrevet ned og testet ordentligt af :)
      Kh AC

      • Birgitte skrev:
        22. februar 2017 kl. 10:29

        Tusind tak, det vil jeg glæde mig til. Og tak for en fantastisk blog, jeg har lige været på skiferie i Østrig med min søster, hvor vi skiftedes til at lave mad hver aften. 4 ud af 5 aftener stod menuen på en opskrift fra din blog :-).

        Ha en dejlig dag, kh Birgitte

        • Ann-Christine skrev:
          22. februar 2017 kl. 21:58

          Årh, hvor hyggeligt!
          Det er da så dejligt, at min blog har været med en lille tur på skiferie ♡
          Tak for din søde hilsen
          Kh AC

  • Lise Vind skrev:
    3. august 2015 kl. 21:38

    Skønne billeder!
    Vil så gerne høre, hvor du mon køber de fine “bonde-skjorter” til Johan? Har lagt mærke til dem flere gange.

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2015 kl. 08:23

      Tusind tak :)
      Ja, han har haft en del af dem gennem årene ;) Den han har på her er fra H&M, og det er typisk der jeg finder dem eller hos Wheat.
      Kh AC

  • Mette skrev:
    3. august 2015 kl. 12:33

    Så fine billeder fra Gothenborg ? Jeg bor i Them, så jeg kommer helt sikkert forbi til Høstmarkedet. Er vild med din skønne blog og dine lækre opskrifter – har lige bagt dine gulerodsboller til
    min søns 2 års fødselsdag i morges ?

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2015 kl. 08:22

      Hvor hyggeligt! Jeg glæder mig til at hilse på dig til høstmarked :)
      Og stort tillykke med din søn, jeg håber I havde en rigtig dejlig fødselsdag
      Kh AC

  • Dorte skrev:
    3. august 2015 kl. 09:04

    Sikke en masse dejlige glimt og spændende med høstmarkedet på Gothenborg. KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2015 kl. 08:20

      Ja, det er rigtig spændende! Jeg glæder mig :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.