Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-44/

Små glimt

morgenmad

Når mandag morgen starter med silende regn uden for, så er det altså rart at starte med solskin i morgenmadsskålen – og således startede min mandag med jordbær, granola, friske mynteblade og en lækker chiagrød. Sidstnævnte tilberedt af en halv portion chiagrød efter denne opskrift, en most moden banan og en stor spsk skyr.

Morgenlykke i en skål og når sådan en morgenmad, toppes med rigtig mange varme kram og knus af stadig dynevarme morgenbørn, godmorgenkys og god stemning, så er det altså lidt lige meget at det regner og er gråvejr. I det store billede, altså. For ja, det ville da være temmelig rart med lidt sommer! Men når det i dag kan føles som om sommeren lader vente på sig, så er rart at kigge tilbage på den seneste uges små glimt – for de minder mig om at det også har været et strålende solskinsvejr indimellem.

De små glimt i denne uge på bloggen, er i overvejende grad præget af mad og spiselige lækkerier. Men vi har også nået så meget mere end det … Til ridning med Julie, til fodbold med Johan, før-skole-dag med dem begge ( + en masse research efter skoletasker til dem begge – uden endnu at have valgt den helt rigtige) middag hos min søster, klippe hæk og ordne have, et par hyggelige legeaftaler, sommerfest i børnehaven og en helt masse andre gode ting. Der er drøn på familielivshverdagen i øjeblikket!

A14_2791

– jeg har købt ind til asiatiske køkkentryllerier, og det er SÅ hyggeligt med duftene og smagene fra vores rejse. Jeg glæder mig til snart at dele opskrifter med jer – A14_2802

– Impulsiv frokostdate med Martin på Mefisto i torsdags efter frisørtid –
ronjaroverdatter

– Vi læser Ronja Røverdatter i øjeblikket. Derefter går vi nok i gang med serien om

‘Det lille hus på prærien’

tapas

– Tapas og mojitos lørdag eftermiddag, efter en dag rundt i Aarhus

14 kommentarer
  • Mutti skrev:
    24. juni 2015 kl. 08:27

    “Det lille hus på prærien” får mange skønne minder frem! Jeg kan huske at have genset serien i 1996. Det vil blive et hit hos børnene at få læst op af de bøger!

    • Ann-Christine skrev:
      24. juni 2015 kl. 10:42

      Jeg kunne også godt tænke mig at gense den – men synes det kunne være så rart at læse den sammen først :) Johan og Julie glæder sig rigtig meget til at komme igang, vi blev færdig med Ronja Røverdatter igår og nu mangler vi bare leveringen af de nye bøger :)

  • Rikke skrev:
    23. juni 2015 kl. 09:18

    Dejligt med en lækker morgenmad på en grå sommerdag, eller det der burde være sommer. De der impulsive kæreste frokoster, de er bare gode, og de er med til at pifte den travle familiehverdag op til noget rigtig godt. Skønne billeder som altid ?

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 12:46

      Det er virkelig så hyggeligt med impulsive kærestefrokoster :)
      Tusind tak – og rigtig rigtig dejlig solskinsdag til dig. Solen skinner her i dag og det virker helt sommerligt lækkert nu :)

  • Sarah skrev:
    23. juni 2015 kl. 09:17

    Ja hvad sker der lige for sommervejret, det må da gerne komme så vi kan få lidt shorts og T-shirt vejr til de kære små :)

    Ang. skoletasker, så kan jeg som Anne-Marie, varmt anbefale Bergans fra Spejdersport. Vi prøvede dem for 2 år siden, efter de “almindelig” som bare aldrig kom til at sidde ordenligt og vi kommer ikke til at bruge andre fremover.
    De sidder fantastisk på børnene og er virkelig behagelige for dem at have på. Og så er de super til at bruge som turtaske – når man lige tømmer alle skoletingene ud :). Og med 4 drenge herhjemme, er det godt at have tasker der kan “transformeres” til andet brug. Bare en lille anbefaling. Håber I finder nogle der passer lige til jeres behov.

    Kh Sarah

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 12:45

      Hej Sarah,
      Jeg er helt enig :) Varme og sommervejr er meget velkomment!
      Og tusind tak for tippet og anbefaling med Bergans – dem vil Martin og jeg lige have set nærmere på.
      Kh AC

  • Nana skrev:
    22. juni 2015 kl. 14:02

    Det lille hus på prærien er simpelthen min yndlingsbogserie – nogensinde. Jeg tror, jeg har læst samtlige bøger over 20 gange i mit 21-årige liv og har lige købt hele serien. Jeg er vild med, at du vil læse serien med dine unger! Jeg kan huske jeg fik læst Tudemarie-bøgerne og Heidi-bøgerne højt da jeg var lille. Åh, de minder :) Jeg ser frem til en masse lækre asiatiske retter på bloggen!

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 11:53

      Ej, hvor dejligt! Jeg husker også selv bøgerne som fantastiske, og tænker at det er sådan en god måde at lære lidt historie i en tidlig alder + det er så smadderhyggeligt at læse sammen.

  • Clara skrev:
    22. juni 2015 kl. 12:16

    ‘Det lille hus på prærien’ er en fantastisk ide! Jeg er selv 18 år, og det er nok den serie, der har sat sit største aftryk på mig. Jeg kan huske, at det var de første bøger, som jeg selv begyndte at læse, og nu som 18-årig, overvejer jeg, om de måske skal genlæses. Eller om det bare vil spolere barndomsminderne…
    Jeg tror helt klart på, at Julie og Johan vil være fan!

    Glæder mig for øvrigt til der kommer asien-inspirerede opskrifter!

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 11:49

      Jeg elskede den også som barn og ung – og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den højt for Johan og Julie.
      Jeg skal nok lige fortælle om på et tidspunkt, hvordan det er at genlæse dem :)

  • Anne-Marie skrev:
    22. juni 2015 kl. 11:57

    Prøv også at tjekke Spejdersport’s udvalg af skoletasker. De ligger helt i top ergonomisk og har mange gode detaljer. Anbefalingen skyldes udelukkende, at jeg er ergoterapeut og jeg ved de førende børneergoterapeuter anbefaler dem. Jeg har prøvet mellemmodellen, som har holder endnu, fra 4-9 klasse og nu gået i arv til den lille som går i 4. Klasse.

    God jagt
    Kh.
    Anne-Marie

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 11:48

      Hej Anne-Marie,
      Det var da en god ide og et rigtig godt tip! Tusind tak for det – dem ser vi lige nærmere på.
      Kh AC

  • Nicoline skrev:
    22. juni 2015 kl. 09:32

    Ja sikke et kedeligt vejr.
    Ville bare lige sige at mht skoletasker har jeg en del års erfaring og mit råd er køb en java. De holder og er indrettet så der er god komfort og overskuelighed i tasken. Ofte kan man finde sidste års modeller på tilbud på nettet.
    Men søn havde en taske fra 0-2 kl. Og den var stadig pæn. Men lynlåsen gik i stykker tilsidst.
    Selv min datter i 7 kl. har fortsat en java. Drop uden om lego og alle de smarte Disney tasker de sidder dårligt på børnenes ryg. Tricket to haven er også ok. Held og lykke med jagten og skolestarten. Det er stort. ?
    God dag.
    Nicoline

    • Ann-Christine skrev:
      23. juni 2015 kl. 11:41

      Hej Nicoline,
      Tusind tak for tips, det er guld værd, for vi er jo helt nye på skoletaskeområdet!
      Vi vil lige kigge nærmere på Java, dem har jeg også hørt meget godt om.
      Og tusind tak – vi synes også det er kæmpe stort :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.