Det er dejligt at starte ugen med en masse små glimt fra den forrige uge, som var rigtig god og som blev sluttet af med en hyggelig weekend. En weekend af den slags, som på en og samme tid er fyldt med aktiviteter, oplevelser og ‘helt ned i gear’-afslapning.
Søndag morgen var langsom med bananpandekager, toppet med figner, pære og flødeskum. Dertil kaffe, æg, samt grød til Julie og gryn til Johan.
Denne fine og meget uhyggelige flok, skræmmer og pynter ved hoveddøren – og Johan og Julie laver sjov med mig, fordi jeg altid laver glade græskarhoveder ;) Så I kan nok godt gætte, hvilket der er mit, og hvilke to der er deres …
Tophyggelig søndag eftermiddag i min søsters have, med børn, hund, græskar og efterfølgende virkelig lækker aftensmad.
Dejlig lørdagudflugt til Kolding med hele min svigerfamilie for at fejre min svigermors fødselsdag – en tur i svømmehal og spa, derefter frokost og ellers med hygge, snak og sjov på programmet hele dagen.
Lakridser, kaffe og hatten af for Casper Blom, der som 12 årig startede sin første virksomhed og stadig i dag 10 år senere brænder og lever for iværksætteri.
Hårforkælelse fra min faste frisør, Tanja – som fornylig har åbnet egen salon og som fornylig reddede mit hår efter en mislykkedes hjemmefarvning (jeg gør det aldrig igen!)
Fineste efterårs høstanemoner i min søsters have og ønsker om en dejlig ny efterårsuge til jer ♥
Sikke en dejlig weekend i har haft! Det er nogle herlige græskarhoveder i har lavet! Jeg synes godt om, at der er et til at lyse af glæde midt i uhyggen
Ja, ik´ Jeg siger også til dem, at mit græskar gør halloween spøgelserne glade, så de glemmer at være uhyggelige :D
Sikke skønne billeder du har fanget! Ren råhygge og inspiration til efterårsferien – tak for det! ;-)
Tusind tak :)
Hejsa
Hvordan går det med dine hjemme malede krukker i haven? Har nemlig tænkt på at gøre dig kunsten efter her i ferien.
Mvh Linda
Det går fint, det holder overraskende godt :)
Kh AC
Det ser ud til at have været en fantastisk weekend… Rigtig smukke billeder :-) Kan du anbefale din venindes frisørsalon? Jeg står nemlig og leder efter en god frisør der kan farve mit lange hår. Hav en dejlig mandag :-)
Mange tak og rigtig dejlig mandag til dig også
Tanja, min frisør, som fornylig har åbnet salonen i Tranbjerg har farvet reflekser i mit hår et par gange nu og jeg har været meget tilfreds hver gang :)
Sikke dejlige billeder :-)
Servicet på første billede (i lyserød pastel), hvor mon det er fra?
Rigtig god rainy monday!
/Lise
Hej Lise,
Det er fra Casalinga :)
Rigtig dejlig mandag til dig også
Kh AC
Uhm det ser bare super hyggeligt ud – lyder som en skønne weekend☺
Meget :) En dejlig en!