Følelsen af at stå med egen bog i hånden for første gang … det er SÅ vildt! Den er blevet lige præcis, som jeg har ønsket mig den -og jeg glæder mig enormt meget til at dele den med jer ♥
-og så lidt blandende små glimt fra weekenden:
Bøger fra Anders Ands bogklub har fundet vej ind i Johan og Julies bogreol. Ca 5 sekunder efter Sara delte dette billede på instagram var jeg på DBA.dk og kigge efter gamle bøger. De er simpelthen så fine og Johan og Julie elsker dem!
Da jeg ryddede op i lidt gamle papirer, dukkede denne lille fine vejledning op. Den er skrevet af min søster og er fra 1999, hvor jeg rejste til Australien og fik oprettet min første mail adresse. Jeg var mildest talt ikke fortrolig med internettet på det tidspunkt. Jeg flækkede af grin og ringede straks til min søster, da jeg fandt den. Den lille vejledning er SÅ fin og sjov, specielt taget i betragtning af, hvad jeg beskæftiger mig med i dag ;)
Julie er vild med at pynte op og gøre vores hjem smukt (hendes egne ord). Her er det en lille opstilling af blomster, som hun lige har omarrangeret og pyntet med en parasol og et glimtende guldbånd. Jeg overraskes også jævnligt af bitte små glimmer stjerne klistermærker på radiatorene eller små hjemmelavede kreativiteter, sat op med maskintape.
Søndagsfrokost ♥ Æg en cocotte med svampe efter denne opskrift
Hjemmelavet guf til is efter denne opskift – og med denne hjemmelavede brombær is i bunden af vaflen. Uhmm
Har lige modtage din bog, hvor er den flot! Tillykke med den! Og sikke fint den var pakket i, og tak for hilsnen.
Glæder mig så meget til at prøve nogle flere af dine opskrifter. Kan med stor glæde også se, at flere af de opskrifter jeg har brugt fra dine fantatiske blog, er med!
I aften står den på moules frites!
Kære Anette,
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak og ja, jeg har valgt at krydre den med både kendte og nye opskrifter – og muslingerne er en af vores yndlings herhjemme ;)
Kh AC
Super bog – tillykke! Lækre opskrifter – uuuhm! Og mindes at jeg selv betalte for en halv times brug på en internetcafé på Filippinerne i 1998, uden at jeg nogen sinde fik logget mig ind, ha ha ha ha ha ha!
Ha ha, det er skægt at tænke på, at det virkede så svært engang :D
Og tusind tak :)
Gigi åh hvor det trækker smil frem med den emailvejledning. Ja, det der internet var engang noget meget mystisk noget;-)
Ja, det må man sige! Og heldigvis er jeg da blevet helt fortrolig med det ;)
Ha ha ha, jeg ææælsker den seddel!
Min far har simpelthen samlet alle sine seddel-guides i en mappe, som jeg har lavet igennem årene til ham. Guide til brug af Word, netbank, hvordan man vedhæfter billeder i en mail, e-boks osv osv. Faktisk også facebook – dog ligner min tegning slet ikke facebooks nuværende design, da jeg lavede den for 4 år siden, så ud med den. :D
Ej, hvor fint! Det er da simpelthen så skægt at se dem igen om fx 10 år – så gem dem endelig ;)
Kæmpe stort til lykke med udgivelsen! Det må være et stort og vildt øjeblik :-)
Tusind tak og ja, det kan du tro det er :)
Hahahahahahhaaaa hvor er den seddel altså sjov!!
Og hvor er din bog SMUK!!
Den er SÅ skæg. Du var en stor hjælp dengang – tænk, at det var jo faktisk nærmest dig der fik mig i gang med internettet på den måde ;-)
Der er også mange kostbarheder i mine gemmer : Breve og postkort når i har været på ture med skolen og fra jeres ferier.. Det er SÅ hyggeligt at gense! Det er herligt som Julie allerede forstår sig på indretning
Hun er en sej lille størrelse – det ved du ;)
Postkort og håndskrevet breve, det er så hyggeligt!
Hej Ann-Christine
Sikke et skønt indlæg at læse på en skøn efterårsmorgen. Jeg er vist dybt forelsket i din blog, og efterhånden store univers, som jeg trofast har fulgt med i det sidste halvandet års tid. Du er en kæmpe inspiration. Jeg glæder mig helt vildt til at få fingrene i din kogebog og til at se hvad dit univers i fremtiden bringer.
Ha en skøn mandag.
Kh. Sandra
Kære Sandra,
Tusind tak, hvor er du sød! Det er jeg altså helt vildt glad for at høre :)
Rigtig skøn dag til dig
Kh AC
Hvor ser den flot ud, din bog.
Tusind tillykke med den!
vh/Karen
Tusind tak :)
Tillykke med den fine bog, den glæder jeg mig til at bladre i.
Så hyggeligt med børn der bidrager med deres person i hjemmet. Jeg har en dejlig kreativ 10 årig, som lige har syet en masse store huller i en kæmpe bamsehund. I soveværelset har vi en udstillingshylde med alle hendes robotter og malerier. Dejligt at vågne op til.
Kh.
Anne-Marie
Det er så dejligt! Jeg elsker de fine påfund og kreativiteter :)
Skønne billeder og en rigtig sjov seddel fra din søster:-) Dejligt at din lille datter har arvet din flair for det smukke – hende har vi store forventninger til ;-)
Ja, hun kunne nok sagtens blive min partner in crime her på bloggen om nogle år ;)
Hvor ser det hyggeligt ud!
Og så rørende med din bog! Det er altså virkelig kæmpestort! Jeg faldt over et indlæg på min egen blog, som jeg skrev dagen efter min første bog udkom, hvor jeg havde sneget mig ned i en boghandel for at se den stå der på hylden, fordi jeg ikke kunne begribe, at det var virkeligt. Det er så bevægende.
Glæder mig til bogreceptionen :)
Og de er så gode, de gamle bøger fra Anders Ands bogklub. Vi har netop skilt os af dem med i sidste store oprydning på børneværelset men de er også bare blevet læst igen og igen.
Ihh, det tror jeg også jeg kommer til at gøre – det er da simpelthen så uvirkeligt at tænke på. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig den 26 :)
Ej, men det er jo vildt hvor store børnene bliver på rekord tid. Fedt at I også har haft glæde af de bøger hjemme hos jer! De er mine favorithøjtlæsningsbøger lige nu :)
Din bog er simpelthen blevet så fin. Den må jeg ud og have fingrene i med det samme – når den altså kommer ud :-) Og den der lille guide til hotmail… Hvor er den skøn! Det er lige før, det er sådan én, der skal ind i en ramme og op at hænge på kontoret, var? ;-)
He he, ja det overvejer jeg faktisk også :)
Og tak, jeg glæder mig super meget til den kommer på gaden
Stort tillykke med din bog! Den ser så fin ud :) Og sikke et fint stilleben din datter har lavet… det er bare så hyggeligt, når de små pusler rundt om i hjemmet :)
Kom sådan til at smile da jeg så den vejledning din søster har skrevet. Der er ikke noget som at rydde op og så støde på gamle tegninger, breve eller en vejledning som den du fandt. Det giver lige et momentant tidshop :)) Jeg mistede desværre min mor i marts, men fandt for et par uger siden et kort, hun har skrevet til mig for et par år siden. Det gjorde simpelthen så stor lykke. Det var som at få en kæmpegave og jeg er så glad for, at jeg havde gemt kortet i sin tid. Plejer ellers at være lidt hård med oprydning og med ikke at “gemme på alt”, men dette havde jeg da heldigvis gemt :) Kh Linda
Tusnd tak, jeg er også så glad for den :)
Jeg er også benhård med oprydning, men fandt den lige i en æske med gamle håndskrevne postkort og kom til at tænke på at det er der virkelig for lidt af i disse online tider (som jeg jo ellers også holder meget af). Hvor dejligt at finde et kort fra din mor, det er da simpelthen sådan en virkelig dejlig skat at finde – godt den ikke var røget ud.
Kh AC
Små børnetegninger, arrangementer og pynt til stuen kreeret af en fem årig er noget af det mest hyggelige, jeg kender:)
– og det, at stå med sin egen rigtige bog i hånden er stort! Vent bare til du ser folk gå rundt med den under armen! Det er endnu større! Har selv prøvet det for nogle år siden:)
Og Anders And bøgerne læste jeg også for vores børn, da de var små for 20 år siden, men historierne er tidløse og stadig lige brugbare!
Det er endnu helt uvirkeligt det hele med bogen og jeg er sikker på at jeg får helt blafrende sommerfugle i maven hvis jeg ser nogen gå med min bog under armen eller købe den hos boghandleren :)
Jeg elsker virkelig også Julies små påfund, det er simpelthen så hyggeligt og fint