♡ fødselsdagspandekager ♡
Min søde familie var ganske tidligt oppe i går – og det var så vildt hyggeligt at sove rævesøvn, mens jeg lyttede til deres puslen, hvisken, madlavning og pakken gaver ind. Så fødselsdagssang, kaffe, kram og gaver på sengen og derefter dette skønne morgenbord.
Det er nærmest blevet en tradition, at vi spiser de amerikanske pandekager til fødselsdagsmorgenmad herhjemme. I hvertfald på Martins fødselsdag i starten af april og på min fødselsdag i går.
Johan og Julie er allerede gået i fuld sving med at planlægge og drømme om menuen til deres fødselsdag og der er skrevet disse pandekager på deres morgenmadsmenu.
Sidste uge var fyldt med en perlerække særdeles fine oplevelser.
♡ Frederikshøj ♡
Martin og jeg havde en helt og aldeles fantastisk oplevelse i torsdags, da vi var på en helt særlig date på Frederikshøj.
Det var Martins fødselsdagsgave og en oplevelse vi har drømt om længe, så det var virkelig spændende at prøve og simpelthen en storslået oplevelse, der levede op til alle forventningerne.
♡Løvefod med vandperler♡
Jeg har tidligere undret mig over, at stauden løvefod var på så manges topliste over yndlingsstauder. Lige indtil jeg første gang lagde mærke til hvor særligt fin den er efter en regnvejrsdag … nu forstår jeg glimrende, hvorfor den er så værdsat i haven.
♡ Frokost på Vrads Station♡
På min fødselsdag i går efter morgenmaden var der et par timer til leg, hygge, et spil UNO og derefter tog vi afsted på en lille søndagsudflugt mod Silkeborg, Ry, Himmelbjerget og den smukke natur på de kanter. Vi havde booket bord til frokost på Vrads Station og det er virkelig et ganske særligt fint sted. Topskøn frokost, hyggelige omgivelser – vi fik serveret frokost i en af de gamle togvogne. Perfekt udflugt mål til en idyllisk udflugt med fx frokost eller kaffe og kage formål.
Ved næste besøg på de kanter har vi planer om at prøve den lækre fristende lagkage og is.
♡ Frokost ♡
Et lille glimt tilbage til påskeferien, hvor vi spiste denne hyggelige påskefrokost herhjemme. SÅ dejlig en ferie hvor der er fin balance mellem stille familietid, bare os fire, og hyggelige aftaler med familie og gode venner.
♡ Sommerhusdrøm ♡
Søndagsudflugt til vores sommerhus-drømme-beliggenhed. Vi er ikke i seriøse sommerhusovervejelser, men det skal da ikke afholde os mig fra, at dagdrømme sommerhusliv og indretning. Så hyggeligt og det må gerne være et lille stenkast fra denne smukke plet.
Stort til lykke med fødselsdagen. Det lyder som den skønneste dag.
Vi skal i gang med at planlægge vandretur på Hærvejen mellem Viborg og Silkeborg til sommer. Vi er vist nødt til at få et af måltiderne til at passe med en pause omkring Vrads Station.
Er forresten lige kommet hjem fra en tur på biblioteket. Fandt nr. 2 af De 7 søstre “Stormsøsteren” af Lucinda Riley som 14 dages lån, så skal bare i gang med at læse nu. Kan næsten ikke vente……
Tusind tak ♡
Det lyder simpelthen så skønt med vandretur på hærvejen, det har vi også lidt snak om. Måske en miniudgave til sommer og så en længere vandretur, når Johan og Julie bliver lidt større :)
Rigtig god fornøjelse med stormsøsteren! Jeg kan næsten heller ikke lige vente, men er lige i gang med en anden helt fantastisk bog (som jeg glæder mig til at fortælle mere om snart også)
Kh AC
Åh sikke nogle skønne glimt! Tillykke med dagen! Jeg fik lige endnu mere lyst til at fejre min mands og min 10 årsdag på torsdag, for vi skal huske at fejre ?
Kærligst
Tusind tak – og rigtig god fornøjelse med fejring af jeres 10 års dag!
Det er så dejligt at gøre lidt ekstra for at fejre indimellem ♡
Kh AC
Tillykke med fødselsdagen. Det lyder som om, det var en helt fantastisk fødselsdag med en masse lækkert mad.
Det kunne være, at man snart skulle overveje en tur til Himmelbjerget og Silkeborg. Det er ved at være lang tid siden, at vi har været der og det er sådan et skønt sted
Kh
Inaam
Tusind tak! ♡
Kan så varmt anbefale et lille smut til Himmelbjerget og det skønne område :)
Kh AC
I er simpelthen så gode til at hygge?.
Tillykke med fødselsdagen
Hilsen Christina
Tusind tak ♡
Tillykke med fødselsdagen i går:-) Lyder til at være et dejligt og spændende sted at spise. Køre ofte turen Nordjylland -Sjælland , så det kunne da være man skulle tage et lille stop og udforske det hyggelige spisested. Som sjællænder er der mange nye spændende steder at udforske herovre i det Jydske :-) bla står Silkeborg højt på ønskelisten og Aarhus bliver jeg aldrig træt af:-)
Tusind tak ♡ Og Silkeborg og den skønne natur i det område kan i det hele taget varmt anbefales :)