Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sma-glimt-15/

Små glimt

herta-j-enevoldsen-boger

Hyggelig læsestabel fundet i bibliotekets børneafdeling. Jeg genlæser i øjeblikket mine yndlingsbøger fra barndommen, en håndfuld af de historiske romaner skrevet af Herta J. Enevoldsen.

Simpelthen så hyggeligt at genopdage de bøger, som selvfølgelig er skrevet til børn – men jeg synes også det er dejlig og letlæselig hyggelæsning for voksne. Jeg har netop opdaget, at fire af Herta J. Enevoldsen bøgerne er blevet genoptrykt. De har ellers været umulige at få fat i de seneste par år – jeg har ledt efter dem tidligere ;)
dadelkugler

Chokoladekugler bliver de kaldt herhjemme – de er propfyldt med lækre og sunde sager – og der jubles, når der kommer et par stykker med i madpakken. julepynt

Hov, på magisk vis er der allerede begyndt at dukke lidt julepynt op her og der. i-skoven

Elsker denne tid, hvor vejret på et splitsekund kan skifte fra blå himmel, solskin og en skov fyld med gyldne nuancer til at alle farver nærmest forsvinder og bliver erstattet med mørkeblå og grå nuancer, når uvejret trækker op og nærmest kalder på varm chokolade, uldne strømper og indendørs hygge. minimaxx

MiniMaxx i fredag formiddag og se Otto er et næsehorn. Vi elsker at se en god film i biografen, men det er svimlende dyrt, når vi alle fire skal have billetter – MiniMaxx er til at betale, udvalget af film er dog ikke så stort.

grissini-kringleGrissini formet som kringler, hjerter og stjerner – dejligt at snacke af, mens der laves perleplader og eftermiddaghygges.

bibliotek

Hyggetur på biblioteket.

24 kommentarer
  • Bodil skrev:
    25. november 2013 kl. 12:10

    De bøger læste jeg også – slugte dem faktisk. Men dengang var der også meget færre børne- og ungdomsbøger end der er nu.
    Jeg holder meget af årstiden lige nu, indelivet, de mørke aftener, at se naturen gå i dvale – kunne bestemt ikke undvære efterår og vinter..

    • Ann-Christine skrev:
      26. november 2013 kl. 10:06

      Kan varmt anbefale en genlæsning. Det er så hyggeligt!

  • Jane skrev:
    21. november 2013 kl. 18:42

    Det er en virkelig god ide at læse Herta J. Enevoldsen igen. Jeg elskede også hendes historiske romaner som barn.
    Tænk, at du holder af denne årstid. Det troede jeg ikke, at nogen gjorde;-) Jeg er i hvert ikke vild med kulden, det svage lys og regnen. Jeg bliver vist lidt smådeprimeret.
    Tak for en super blog. Jeg læser med flere gange om ugen.

    • Ann-Christine skrev:
      21. november 2013 kl. 19:50

      Tak! Det er jeg glad for at høre.
      Og ja … skulle jeg vælge, så foretrak jeg da også forår og sommer ;) Men synes nu alligevel der er så meget super hyggeligt i disse måneder også. Fx at sidde en aften under tæppe, med te og en bog af Herta J. Enevoldsen ;)

  • Nana skrev:
    21. november 2013 kl. 11:44

    Åh Herta J. Enevoldsen og hendes fantastiske bøger om Dyveke, Anna Sofie og Leonora Christine..

    Synes det er helt magisk at læse dem igen, fantastisk til en grå dag, hvor man kan sidde og drømme sig til svundne tider :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. november 2013 kl. 19:30

      Jeg er helt enig, det er bare super hyggelig efterårs/vinter læsning – og faktisk lige præcis hvad jeg vil gøre om lidt. Sætte mig med tæpper, en kop varm te og en bog :)

  • Tulip skrev:
    19. november 2013 kl. 21:39

    Smukke billeder, det øverste emmer af hygge, er helt vild med det!

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:28

      Ja, søde Tulip :)

  • Mette skrev:
    19. november 2013 kl. 20:26

    Hej Ann Christine

    Har du en opskrift på chokoladekuglerne?

    Hilsen Mette

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:27

      Hov, ja -det link var lige smuttet en tur og er opdateret i blogindlægget nu :)
      Kh AC

      • mette skrev:
        20. november 2013 kl. 17:14

        Super. Tak!

  • Maria skrev:
    19. november 2013 kl. 15:45

    Hvor hyggeligt med nye små glimt :D

    Jeg var godt nok også en læsehest som barn/ung. Slæbte alle de bøger jeg kunne i bæreposer. En gang om måneden via to bybusser. For slet ikke at tale om skolebiblioteket. Ak ja.
    Og, haha, nu slår det mig at jeg lyder som en gammel farmor der fortæller om “da jeg var barn var der meget sne og jeg gik til skole – 10 km! ” ;)
    Jeg har også indimellem tænkt på at genlæse nogle af de bøger jeg læste, det må der gøres noget ved. Bla. en serie om en pige der blev spedalsk. Hvis jeg bare kunne huske mere.
    Den Uendelige Historie var også en bog jeg slugte. Måske et genlæs værd. Osv.
    Hvor skønt med inspiration til at grave lidt i fortidens minder. Top hyggeligt.

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:24

      Det er så hyggeligt at blive mindet om alle de dejlige læseoplevelser :) -jeg slugte også den ene bog efter den anden og kunne snildt læse 5-6 bøger om ugen – ak ja, det var tider … ha ha, har vist også lidt mormor-tendenser :D

  • Caroline Lindved skrev:
    19. november 2013 kl. 12:51

    Er nødt til at kommentere når du på den måde tager os med på en walk down memory lane:-) Elskede også de bøger, der bl.a. resulterede i, at jeg siden har slugt alt i historiske bøger.
    Pudsigt, at der også bliver nævnt serien om Kulla-Gulla som børnehjemsbarnet hed – kan varmt anbefales.
    Nu det er første gang jeg skriver til dig er jeg også nødt til at takke for en meget inspirerende blog, som er en daglig fornøjelse at følge.
    Mange tirsdagshilsner
    Caroline

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:21

      Hej Caroline,
      Mange tak for din søde hilsen og kommentar – det er jeg rigtig glad for! :) De bøger har vist virkelig sat et fint fingeraftryk i mange bogelskeres hukommelse.
      -og hvor dejligt at du lige kunne hjælpe med link og hjælp til historien om Kulla-Gulla.
      Kh Ann-Christine

    • Husmoder skrev:
      20. november 2013 kl. 10:10

      HURRRAAAA! Det er jo den! den har jeg ledt efter i mage år! Tak Caroline, godt du skrev ;)

  • 19. november 2013 kl. 12:50

    Så fik jeg også lige flash back til barndommen og timerne i biblioteket. Jeg var helt vild med dem om Frederik d 4. og Anne Sofie, og Leonare Christina

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:18

      Hvor er det hyggeligt at vi er mange fans af de bøger :)

  • Karen Elisabeth... skrev:
    19. november 2013 kl. 12:08

    Jeg fandt hele serien om Dyveke til et skolebiblioteksudsalg på mit tidligere arbejde… Men jeg elskede også hendes bøger, og har læst dem igen og igen og igen…

    Tror da vist jeg lige må se på de genoptryk – Køber vi dem, kan det jo være der bliver genoptrykt endnu flere…
    Mine favoritter var dog dem om Frederik d. 4. og Anne Sofie ;0)

    • Ann-Christine skrev:
      20. november 2013 kl. 11:18

      Jeg bliver vist nødt til at holde øje med biblioteksudsalg – vil være ret fint at have samlingen. Jeg tror ikke jeg har fået læst den du fortæller om. Endnu ;)

  • Husmoder skrev:
    19. november 2013 kl. 10:54

    Her hedder de gufkugler. Skrubben siger “Uhmmm, chokolade!” når de bliver serveret.

    Jeg læste også mange historiske bøger som barn (Og i dag) men jeg kender heller ikke hende der. Jeg læste til gengæld en serie om et hittebarn som hed Gunilla flere gange. Ved ikke hvem forfatteren er..

    Men min ultimative barndomsbog er Brødrende Løvehjerte

    • Ann-Christine skrev:
      19. november 2013 kl. 11:02

      Det er så fantastisk at servere sunde sager for sine børn, som de betragter som det vildeste lækkeri :)
      Den bog om Gunilla, du fortæller om kender jeg ikke – hvor er der mange dejlige bøger. Den vil jeg huske, til når Johan og Julie skal introduceres for læs selv bøgerne.
      Og jeg glæder mig så meget til at genlæse Brødrene Løvehjerte!
      -Jeg er i øjeblikket ved at læse den første bog i serien Det Lille Hus på Prærien højt for børnene, også tophyggeligt!

  • Ann Steen Holmbech skrev:
    19. november 2013 kl. 10:36

    Jeg har altid været en læsehest og boede nærmest på biblioteket i skolealderen. Derfor undrer det mig, at jeg aldrig har hørt om Hertha J. Enevoldsen, men det kan jo så være et efterårs-vinterprojekt…
    Sjovt, at du lige poster billeder af grissini og chokoladekugler, vi serverede begge dele til vores barnedåb i lørdags og det var store succeer..:-)
    Tror også snart jeg skal have fundet kassen med julepynt frem, det er så hyggeligt at kigge på det hele og tænke tilbage på de minder der knytter sig til dem…

    Ann

    • Ann-Christine skrev:
      19. november 2013 kl. 10:57

      Det gjorde jeg også – hold nu op, jeg læste mange bøger dengang! Spændt på hvad du vil synes om dem, når du ikke har læst dem som barn – for mig er det jo et helt nostalgisk gensyn ;)
      -og hvor dejligt at høre om jeres barnedåb med lækkerier – tillykke med den lille!

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.