Skoven er skøn på denne årstid, bladene daler stille ned fra træerne i smukke gyldne farver. På skovbunden ligger bladene og skinner i røde, gyldne orange, gule og brun bronzefarver. Det knaser og knitrer under fødderne, når vi går.
Mos danner fløjsbløde tæpper i skovbunden hvor der er skygge, og på sten har mosset lagt sig som bløde puder. Det lyser i forskellige grønne nuancer. Vi kan tage store tygge mosplader af og bringe med hjem til dekorationer. Det gør ikke noget at vi tager lidt, der er rigeligt der ude i skoven.
Tykke grene, knækket af træerne i en efterårsstorm, ligger og skinner næsten sølvfarvet i oktoberlyset. Træet har fået lige nøjagtige den flotte grålige farve, næsten som drivtømmer, som jeg elsker.
Lyset er næsten ubeskriveligt, det er foranderligt og danner skygge og lysglimt mellem træerne.
Der er stille i skoven, næsten eventyragtigt stille. -indtil en fugl bryder stilheden med sang. Jeg ved ikke hvilken fugl, men smukt er det.
Det har været en dejlig dag!
Hej Kiera, hvor hyggeligt du kigger forbi her :-) -og tak for rosen! Jeg synes også det var super hyggeligt sidst, og jeg glæder mig allerede til, at I kommer forbi efter jeres Syriens rejse, -så det er bare en aftale :-)
Sikke nogle skønne efterårs billeder. Jeg Har lige set din side og synes virkelig at det er nogle flotte billeder og inspirende ideer du har. Kunne specielt godt lide dine fine tændstik æsker og gavepapir. Det hele er meget kreativt og hyggelige små projekter.
Vi ville være rigtig taknemmelige og glade for hvis vi kunne overnatte hos jer efter vores hjemrejse fra Syrien, og glæder mig til at se dig igen. Synes at det var rigtig hyggeligt dengang vi besøgte jer i kbh.
Ja, I må endelig komme afsted :-), ud i skoven på en stille dag og opleve lyset og farverne, der er helt specielle i her i oktober. Der er helt eventyrstemning derude…
Dine ord får én til at længes efter en tur i skoven. Og weekenden var da lige til det.
Jeg måtte “nøjes” med en lang vandretur på Sydlangeland med solen lige i øjnene – hele tiden.
Jeg må se at komme i skoven og opleve alt det dejlige, du fortæller om og viser med dine smukke billeder.
De er simpelthen så smukke og eventyragtige, dine billeder – det er lige før jeg kan “fremmane” en lille skovtrold på dem
:-) – og din beskrivelse er lige så dejlig!
Whaw for nogle smukke billeder, og skøn tur. Jeg må hellere en tur i skoven i dag. Sanse lidt. Ummmm.
Smukke billeder! :-)
Ååhh nu länges jeg hjem til Danmark!!!
Lene, der var bare så skønt derude. Den bedste tid i skoven er enten, hvor bøgen lige er sprunget ud i lysegrønt eller nu her i oktober. -og så med det pragtfulde vejr i dag! Det bliver man i godt humør af :-)
Og du beskriver den så levende, så man føler, man er med.