Sangria


Sangria – den skønne spanske frugtrige cocktail med rødvin, appelsinjuice og en masse frugt som i en mundfuld smager af sol, sommer og ferie. Så lækker på den meget varme sommerdag i lørdags og perfekt til en før-middag drink i varmen.
Jeg tilføjede en masse bær og Grand Marnier, som supplerede appelsinjuicen godt og gav lidt ekstra karakter til Sangriaen.
Arbejdstid 10 min.
Antal 5 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sangria
- masser af isterninger
- 5 dl rødvin
- 5 dl appelsinjuice, friskpresset
- 0,50 dl grand marnier
- 2 spsk honning, eller ahornsirup
- 2 øko appelsin, skåret i skiver
- 1 øko citron, skåret i skiver
- 250 g jordbær, skåret i halve og kvarte
- danskvand, eller cava til at toppe med
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom rødvin, appelsinjuice, Grand Marnier og honning i en kande med isterninger og rør rundt.
Kom alle frugter og bær i og smag til med lidt danskvand eller cava.
Tip
Prøv også at tilføje også 2 nektarin eller fersken, skåret i tynde både, blåbær eller hindbær.
Alhoholfri version
Undlad rødvin, grand Marnier og cava.
Brug i stedet solbærsaft, jordbærsaft, ribs og rabarbersaft – gerne en blanding af det hele.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej. Nu søgte jeg lige på hvid sangria, og faldt over denne opskrift. Jeg har boet i Spanien, og selv spanierne synes min sangria er virkelig god, så her kommer lige et par fif :)
Alkohol:
Sødmen i Sangria kommer fra frugtlikør (istedet for honning/ahornsirup), f.eks. ferske likør eller hvad du måtte have i huset. Derudover skal der rom og brandy i, og evt. anden sprut (dog ikke gin eller vodka med smag, medmindre det er en citrussmag). Grand mariner eller Cointreau er en god tilføjelse.
Frugt:
Der skal være en kombination af bløde og hårde frugter, f.eks jordbær/nektarin/kiwi og pære/æble.
Bobler:
Det er lækkert hvis der er lidt fizz i den, så tilføj lidt appelsin sodavand eller danskvand til sidst (efter isterninger) og rør forsigtigt rundt.
Desuden:
Smid en lille kanelstang i, det giver en antydning krydderi uden at være overdøvende (skyl den og tør den bagefter, så kan den genbruges).
Pas på ikke at tilføje for meget alkohol, jeg ender som regel op med cirka 3 liter efter jeg har smagt til 😋
Hej Bettina
Mange tak for din søde hilsen og fine tips du deler!
Jeg glæder mig til sommer og sæson for sangria i haven :)
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man bruge frost jordbær i stedet for friske og så undlade isterninger?
Hej Kirstine
Det er helt sikkert en smagssag :) Jeg kan selv bedst lide sangria med friske frugter og bær.
På nuværende tidspunkt af sæsonen ville jeg selv vælge at undlade jordbær og i stedet bruge fx blommer, fersken eller nektariner + friske hindbær.
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg skal prøve denne opskrift, men kan ingen steder se noget med honning.
Den er opdateret nu :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Så valgte jeg rigtigt kan jeg se. Den blev perfekt. 😊
Dejligt, det er jeg glad for at høre :)
Kh Ann-Christine