Sandkage
Her får du min skønneste opskrift på sandkage.
En dejlig klassisk og lækker skærekage, som kan varieres med chokolade, nødder, bær og frugt alt efter sæson, hvis man har lyst til det og som kan spises som en helt klassisk lækker sandkage, i al sin enkelhed. Det smager altid bare så skønt!
Det er virkelig en undervurderet og skøn saftig kage, som er dejlig at servere til en god kop te eller kaffe.
Prøv også: min bedste opskrift på iskaffe >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 6 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sandkage
- 0,50 vaniljestang
- 200 g sukker
- 1 øko citron, fintrevet skal herfra
- 200 g smør, blødt og stuetempereret
- 4 æg
- 2 tsk bagepulver
- 200 g hvedemel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab forsigtigt kornene ud med en kniv og fordel dem i sukkeret.
Pisk vanilje, sukker, citronskal og smør sammen, til det er lyst og luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.
Bland bagepulver med hvedemel og sigt det i dejen. Vend dejen sammen.
Hvis du gerne vil have frugt, nødder, chokoladestykker eller bær i dejen, så vend det i til sidst.
Kom dejen i en smurt form på ca. 10 x 25 cm beklædt med bagepapir.
Bag sandkagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter, til den er gennembagt, og lad kagen køle lidt af på en bagerist.
Det er go-to kagen herhjemme, især når der skal laves kager til diverse skoleklasser, og den er altid et hit! :) Vi laver den som ‘citronkage’ – altså helt som opskriften, bare med meget mere citronsaft og især citronskal – og så med citronglasur ovenpå (pyntet af dét barn, der nu skal være kagegiver i klassen). Egentlig elsker jeg allermest din Citronmåne (mmmhh) – men når der er børn med nøddeallergi i flere klasser, er denne et fantastisk (og jo egentlig nemmere) alternativ :)
TAK!
Hej Tanja
Årh hvor dejligt! Tak for din søde hilsen, det er jeg glad for og nu får jeg virkelig lyst til at bage noget lækkert med citron. Det er jo bare så godt!
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Super opskrift, som jeg efterhånden har brugt rigtig mange gange. I dag bager jeg dobbelt portion og har tilsæt hakket valnødder, hakket chokolade og pærer i tern. Er spændt på, hvordan den er, når den kommer ud af ovnen. Bruger altid noget creme Franch ovenpå 😘😘😘
Mvh Astrid
Uhm, det lyder virkelig lækkert! Håber det blev godt :)
Kh Ann-Christine
Jeg glæder mig til at bage denne vidunderlige sandkage. Har smagt den til bedstemorsdag i børnehaven, og jeg blev helt vild efter at prøve. Desværre bliver det ikke i dag, da 3 forretninger ikke havde enkeltvis økologiske citroner, og en havde kun kæmpeposer med økologiske. Kan jeg bruge ikke økologisk citron, hvis jeg skraber og skurer skallen med en børste ?
Hej Nelly Lisby
Hvor dejligt! Den er også virkelig god.
Jeg vil gerne helt undgå de sprøjtemidler, som citrusfrugter er sprøjtet med, så derfor ville jeg blot undlade citronskallen, hvis jeg ikke kunne skaffe økologiske eller alternativ usprøjtede citroner.
Jeg ville alternativt enten blot bage den uden – det er også lækkert – eller komme lidt bær, chokolade eller nødder i.
Rigtig god fornøjelse med bagningen.
Kh Ann-Christine
er det en helgardering eller en fejl ‘smurt bageform beklædt med bagepapir?.
Kan man bage den som en citronkage? Hvis man kommer saften af en citron i er der andet der skal tilsættes?
Hej Rabia
Det kan du godt, jeg ville tilføje 20 g ekstra hvedemel samtidig.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Så sidder bagepapiret perfekt fast i formen. Du kan også væde det med en smule vand på bagsiden, men jeg synes en anelse smør/olie fungere bedst
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det er ganske almindelig pund til pund kage meget klassisk opskrift på en rørt masse i fagsprog frem for en pisket masse
Kan sagtens bages uden bagepulver hvis man er omhyggelig nok. Man bør aldrig åbne sin ovn de første 20 minutter og har man lidt rutine kan man mærke på kagen om den er færdigbagt nøjagtig som en bøf på panden det handler om at ha følelse og være i kontakt med det man laver. Prikkeri og åbne og lukke er ikke hensigtsmæssigt.
Den smager fantastisk, har bagt den 2 gange.
jeg slås dog med at den falder sammen i midten hver gang. knapt så kønt syn.
Hvorfor?
Når en kage som denne falder sammen under bagning, så skyldes det som regel at temperaturen i ovnen er faldet undervejs inden kagen er færdig- fx hvis man har åbnet ovnlågen.
Lad gerne ovnlågen være lukket hele bagetiden og prøv også at stikke et trægrillspyd eller lign i kagen, lige inden kagen tages ud af ovnen og når den ser ud til at være færdig. Hænger der dej ved så skal den gerne have lidt længere.
Kh Ann-Christine
Hvis man vil bruge blåbær, skal de så helst være friske eller virker det også med nogen fra frost
Det er helt op til dig. Du kan bruge begge.
jeg foretrækker selv de vilde blåbær, de kan uden for sæson købes økologisk på frost i de fleste supermarkeder.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Min søn vil gerne have en regnbuefarvet kage. Vil jeg kunne dele denne dej op i dele og farve dem på den måde? Og skal den have kortere eller længere tid i en springform?
Tak for lækre opskrifter?
Ja, det kan du sagtens.
Bagetiden afhænger af hvilken størrelse springform du bruger (hvor høj kagen bliver) så hold øje med den og test efter 40 minutter om der hænger dej ved, hvis du stikker et træspyd i midten, så skal den nemlig have længere tid.
God fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Super lækker sandkage. Alt herinde fra smager altid så godt;)
Så dejligt at høre! Tusind tak for din søde, søde hilsen og tilbagemelding
Kh AC
Hejsa
Kan man godt bage dejen i cupcake forme?
Så det bliver sandkage cupcakes, og skal den så bage kortere?
MVH Ellen
Det kan de sagtens – jeg ville give dem cirka 17-18 minutter som muffins
Kh AC
Hejsa,
kan man bage den i en springform? Hvis ja, så skal der vel ændres lidt på bagetiden :-)
Det kan du fint, og ja, der skal nok ændres lidt på bagetid, så den må du eksperimentere dig lidt frem til :)
Kh AC
Hej – ved du om en dansk sand kage er det samme som en engelsk Yellow -cake?
Der er lidt forskel på målene, mener også at man i yellow cake, bruger ekstra æggeblomme og kærnemælk
Kh AC
Åh, hvor det minder mig om min højt elskede mormor – vi bagte uendeligt mange sand- og marmorkager sammen da jeg var barn. Havde helt glemt hvor godt det smager, så tak for påmindelsen :-)
Hvor hyggeligt! Tak for din søde hilsen ♡
Nøj, hvor ser den lækker ud.
Minder mig lige om, at det også er længe siden jeg sidst har bagt en ølkage;-)
Ølkage er jo virkelig et hit, en af mine yndlingsnovemberkager (fordi den lindre trangen til at jule før tid)
– så det er lige om lidt ;)