Salat med røget makrel
Sprød og lækker salat med røget makrel og en dejlig cremet urtedressing. Den er god til aftensmad med godt brød til og til frokost eller den kan laves i mindre portion som en lækker forret.
Salaten med makrel er super mættende, for både den gode dressing og makrel mætter godt og så smager den simpelthen bare himmelsk. Helt enkelt og nem at bikse sammen på nulkommafem.
Prøv også: opskrift på sushi salat >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Salat med røget makrel
- 100 g perlebyg
- 100 g rucola
- 100 g feldsalat
- 1 agurk, i skiver
- 200 g røget makrel
- 30 g hampefrø
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Hytteostcreme
- 300 g hytteost
- 1 avocado
- 0,50 øko citron, fintrevet skal og saft
- 1 håndfuld frisk dild
- 1 håndfuld purløg
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 brød
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom alle ingredienser til dressingen – start med blot en tsk citronsaft – i en blender og blend til det er helt cremet og ensartet i konsistensen. Smag godt til med salt, peber og citron.
Kog perlebyg efter anvisning på emballagen og lad dem køle af i en sigte.
Vend salat, agurkeskiver og perlebyg sammen og anret på et fad eller tallerkener.
Pluk røget makrel over i passende stykker og fordel dressingen på salaten. Drys med hampefrø, flagesalt og friskkværnet peber.
Simpelthen sådan en dejlig og nem salat! Vi lavede den til gæster som spiser lowcarb, så byttede perlebyg ud med fintsnittet spidskål. Dressingen er så god .
Hvor er det dejligt at høre!
Mange tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine