Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/salat-med-klementiner/ Buffet Efterår, Julefrokost, julemiddag, Juleopskrifter, Salat, Tilbehør Aftensmad, Vinter

Salat med klementiner og mandler

En dejlig julet salat med klementiner og saltede mandler som er dejligt afstemt i smagen til den skønne julemad.

Den er frisk, sprød og lækker og giver det dejligste modspil til den lidt tunge julemad, samtidig med at den ser fin og festlig ud på julebordet.

Salaten er skøn til både selve juleaften, juledagene og julefrokosten. Samtidig er den så enkel og nem at den også snildt kan serveres til kyllingelår eller frikadeller en helt almindelig vinterdag.

Læs også: Opskrift på lækker broccolisalat >>

Salat med klementiner og saltede mandler
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M4
Ingredienser
  • Saltede mandler
  • 75 g mandler
  • 1 tsk flagesalt
  • 0,50 dl vand
  • Til salaten
  • 150 g grønkål, skyllet og fintsnittet
  • 150 g spidskål, fintsnittet
  • 4 klementin, i både
  • 50 g tørrede abrikoser, grofthakket
  • Klementindressing
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 klementin, øko - fintrevet skal og saft
  • 1 knivspids stødt kardemomme
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 tsk dijon sennep
  • 0,50 tsk salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Saltede mandler
Rør vand og salt sammen og bland det med mandlerne.

Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 150 grader i 15 minutter eller til vandet er dampet af og mandlerne er tørre og sprøde. Hak mandlerne groft.

Klementindressing
Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Anret salaten
Vend grønkål og spidskål godt med dressingen og anret i en pæn skål eller på et fad.

Fordel klementinbåde, abrikos og grofthakkede saltede mandler på salaten.