Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/salat-med-bagt-blomkaal-og-kikaerter/ Aftensmad Salat, Vegetar

Salat med bagt blomkål og kikærter

Salat med bagt blomkål og kikærter er en lækker måltidssalat, som kan spises blot som den er, og med de mættende kikærter og lækre croutoner, så behøver man ikke andet tilbehør, da salaten mætter skønt i sig selv.

Den møre krydrede blomkål er simpelthen så super lækker! Blomkål der bages i ovnen bliver så saftigt og smagfuldt, og det passer super godt til den cremede tahin vinaigrette, avocado og feta som også er i salaten. Mums!

Topskøn måltidssalat, som er god både til aftensmad og frokost – og hvis du vil, så kan du altid nemt supplere op med fx et stykke godt kylling eller lign.

Prøv også: opskrift på sushi salat >>

Salat med bagt blomkål og kikærter
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • Bagt blomkål med kikærter
  • 1 blomkål, i skiver eller buketter
  • 2 dåser kikærter, drænet og skyllet
  • 2 tsk røget paprika
  • 2 fed hvidløg, fintrevet
  • 4 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Tahin Vinaigrette
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 øko citron, saft og fintrevet skal
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk dijon sennep
  • 2 spsk tahin
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Croutoner
  • 2 skiver brød, skåret i tern
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 75 g rucola
  • 75 g baby spinat
  • 1 agurk, halveret og i skiver
  • 100 g feta, smuldret
  • 2 avocado, skåret i skiver
  • 1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 2 spsk purløg, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Bagt blomkål med kikærter
Kom blomkål og kikærter på en bageplade med bagepapir.

Rør røget paprika, hvidløg, olivenolie, salt og peber godt sammen og vend det med blomkålen og kikærterne på bagepladen, så det er godt fordelt. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 20 minutter.

Croutoner
Varm en pande op og kom brødtern, olivenolie og presset hvidløg på. Rør rundt konstant til brødene er let ristet og sprøde. Drys med flagesalt og friskkværnet sort peber, tag af varmen og drys over salaten.

Tahin vinaigrette
Pisk dressingen sammen til den er cremet og helt ensartet. Smag godt til med ekstra honning, sennep, salt og peber efter smag.

Vend rucola og babyspinat sammen med halvdelen af dressingen og anret i en stor skål med de bagte blomkål og kikærter. Anret med agurk, avocado, feta og croutoner. Drys med krydderurter og server resten af dressingen til.