Salade Nicoise
Salade Nicoise er en ægte fransk klassiker, der giver gode minder om sol og sommer.
Denne salat kan laves på flere måder og man har dermed rig mulighed for at tilpasse efter sæson, råvarer og hvad man lige har lyst til.
Du kan undlade bønner, eller komme et par kolde kartofler i, skåret i tern. Tilføj ansjoser eller bruge tun i olie i stedet for friske tunbøffer. Det er vist ganske enkelt kombinationen af tun, æg, oliven og sprøde grønsager og salater som er ganske uimodståelig og gør salaten til lidt af en klassiker.
Prøv også: min lækre opskrift på fransk bondesalat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 2 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Salade Nicoise
- 200 g grønne bønner
- 250 g blandet salat
- 1 rødløg, skåret i tynde både
- 4 æg
- 400 g tun steak (til sushi), frossen
- 170 g sorte oliven
- 1 spsk smør, til stegning
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Vinaigrette dressing
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 tsk honning
- 1 tsk dijon sennep
- 3 spsk olivenolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Nip bønnerne, kom dem i en gryde med spilkogende vand og lad dem koge i 2 minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte og skyl bønnerne med iskoldt vand. Lad dem dryppe af i sigten.
Fordel salat, bønner og rødløg på tallerkener eller et stort fad.
Kom æggene i en gryde med kogende vand og kog dem i 8 minutter. Skyl æggene med koldt vand og pil dem.
Drys den frosne tunbøf med salt og peber. Varm en pande op til høj varme. Kom smør og olie på og lad det bruse af. Steg den frosne tunbøf hurtigt på den varme pande i 1-2 minutter på alle sider. Der skal være sprød stegeskorpe udenpå, og tunen skal være rå indeni. Skær tunen ud i tynde skiver og anret den på salaten.
Skær æggene i halve og fordel dem på salaten sammen med olivenerne.
Vinaigrettedressing
Rør vinaigretten sammen og fordel den over salaten i tynde striber.
Bruger ofte dune inspirationer, men….
Salade Nicoise uden hvidløg😩😩😩😩
Hvor er det sejt, at dine børn spiser oliven! Salaten ser fantastisk ud – elsker Nicoise!
Oliven har de altid været glade for. Jeg kender faktisk flere børn som er vilde med oliven, lidt pudsigt – for man tænker jo måske, at det må være sådan en sag, som man lige skal vænne sig til at spise ;)
Ja, der er i hvert fald mange voksne, der ikke vil have oliven – heldigvis, for så kan jeg få dem for mig selv :)
Jeg er også fan ;)
Hej med jer to:)
Godt nytår!
Du skal altså igen ha noget ros for din omsorg for dine børn. Jeg blir så glad og varm om hjertet, når jeg oplever forældre som dig, som ønsker sit barn helt rask inden ny “arbejdsdag”. Mange sender småsyge og pjevsede børn afsted og det er altså synd for de stakkels små.
Giv din skat og dig selv et knus fra mig:)
kh. Grethe.
Hej Grethe,
Vi har haft den allerhyggeligste dag. Og jeg føler mig også meget priviligeret over, at vi har indrettet os, så vi ikke skal stå til regnskab for en arbejdsgiver. For pyyh, hvor jeg husker hvordan det var tidligere … når først den ene og så den anden var syg og man havde trukket godt på 1+2 barns sygedag og diverse goodwill. Ville sådan ønske at man generelt kunne have ‘barns syg’ til barnet var raskt igen. Jeg er overbevist om at man på den konto ville have mere fleksible medarbejdere, mindre stress og egentlig ikke ville opleve væsentligt øget fravær på arbejdspladserne.
Jeg har givet hende masser af krammere i dag – og fået mange igen ;)
Kh Ann-Christine,