Rugboller


Lækre koldhævede rugboller, som er skønne til madpakkerne og til morgenbordet.
De smager virkelig godt og selv om man sagtens kan erstatte hvidøl med tilsvarende vand og en spsk sukker eller honning, så giver den mørke søde øl altså en herlig smag til bagværket, som er virkelig god.
Bollerne bruges oftest som madpakkeboller herhjemme, med fyld af tunsalat, torskerogn, pølse eller grønt.
Jeg har holdt denne basisopskrift helt enkel, men eksperimenter endelig bare løs med 1 dl kerner, frø og nødder i dejen og tilsvarende 1/2 dl mindre hvedemel, det smager også godt.
Arbejdstid 15 min.
Antal 10 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rugboller
- 20 g gær
- 2 dl kærnemælk, eller yoghurt naturel
- 33 cl hvidtøl
- 1 tsk salt
- 300 g hvedemel
- 300 g rugmel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Opløs gær i hvidøl og rør sammen med kærnemælk, salt, rugmel og hvedemel.
Læg et klæde eller låg over dejen og stil den på køl til næste dag eller i mindst 12 timer.
Lad dejen hæve i 30 minutter på køkkenbordet.
Kom dejen ud på et meldrysset bord og fold den 2 gange over hinanden brug en bagespartel og vær nænsom så luften ikke slåes ud af dejen, men foldes ind i dejen. Skær 10 boller ud med en bagespartel og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve en time.
Drys bollerne med rugflager og sæt dem i en forvarmet ovn ved 220 grader og bag bollerne i 17-18 minutter til de er sprøde og lækre.
Lad dem køle lidt af på en rist inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Jeg vil så gerne bage dine rugboller og overraske mine kollegaer med nybagte boller fredag morgen, men har ikke tid til, at de hæver 2 gange. Først 1/2 time på køkkenbordet og bagefter 1 time. Kan jeg skrue ned for hævetiden?
Mvh Mette
Hej Mette
Jeg vil i såfald hellere anbefale at du røre dejen om aftenen, lader den hæve på køkkenbordet i 30 minutter. Sætter den i køleskabet natten over. Former bollerne og lader dem hæve mens ovnen varmer op.
Ved at hæve inden du sætter på køl, så kickstarter du lige hæveprocessen og det vil fungere glimrende sådan
Rigtig god fornøjelse – og heldige kollegaer :)
Kh Ann-Christine
Åh hvor ser de skønne ud det kunne godt blive en favorit, og tusind tak i øvrigt for alle dine dejlige opskrifter. Jeg bruger ofte surdej når jeg bager da jeg bor i Frankrig og ikke har adgang til frisk gær. Vil du anbefale surdej og lidt tørgær eller kan surdej alene gøre det tror du?
De kan fint bages med surdej, så kan du kigge lidt til denne opskrift på surdejsboller og kombinere disse to. Du kan også komme en knivspids tørgær i melet, hvis du vil have lidt ekstra hæveevne.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine Min beregning gav bare ca.150 kcal.pr stk jeg ved godt det ikke er meget forskel ,men jeg regner med din. Tak for hurtigt svar.
Vh Vinni