Rucola pesto
Rucolapesto smager vidunderligt og kan bruges på helt samme måde som klassisk pesto lavet med basilikum eller den skønne ramsløgspesto.
Rucola har i forvejen en lækker nøddesmag – og selv om de grønne blade måske ikke er alles favorit, fordi de er lidt bitre, så er de geniale i pesto. Når de mikses med hvidløg, olie og den lidt salte lækre vesterhavsost, så er det bare særligt godt.
Jeg bruger sådan en pesto her som salatdressing, som dip, til at smøre i sandwich eller toast og så er den skøn at vende nye danske kartofler i.
Prøv også: Min opskrift på nem og lækker rucolasalat >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 glas
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rucolapesto
- 3 håndfulde rucola
- 1 fed hvidløg
- 4 spsk olivenolie
- 40 g vesterhavsost
- 30 g valnødder
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hæld valnødderne over med kogende vand og tør derefter vandet af med et rent viskestykke. Det gør at de smager knap så bittert og lidt mere mildt.
Kom det hele i en foodprocessor eller minihakker og kør det godt til det er lækkert i konsistensen.
Eller lav pestoen på den klassiske måde, hvor alt hakkes på et skærebræt. Simpelthen hak det super fint og alt på en gang (undtagen olivenolien, som først blandes i tilsidst)
Smag og vurder om det evt skal have en smule mere olivenolie.
Opskriften giver 1 dl pesto
Har lavet den med mandler i stedet for valnødder. Smager fantastisk. Fryser ca. halvdelen. Fungerer fint 😊
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Hvor lang tid kan pestoen holde sig? Kan den evt fryses?
Det er fluks opdateret i opskriften :)
Hejsa. Super lækker opskrift… smager også godt med parmesan. Opbevare du den på køkkenbordet eller på køl ? Og hvor længe ?
Go dag
Jeg opbevarer det i køleskabet :)
mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Der er sat toastdag på menuen i næste uge, så vi kan få rucola pesto? kan vesterhavsosten erstattes af en anden slags ost?
Vil spørge om erstatning for vesterhavsosten har set efter uden resultat. Hvis jeg vidste hvordan den smagte ville jeg selv finde en erstatning.
Hej Annette
Vesterhavsost kan du altid erstatte med parmesanost eller lign hård ost.
Kh Ann-Christine
Hvor skønt! – og ja, det kan du sagtens. Det er også lækkert med mozzarella, brie eller anden ost du foretrækker :)
dejlig dag til dig.
Kh AC
det michellevar da en vildt lækker opskrift :) den må prøves!