Rösti med grønt og feta
Her får I min opskrift på en skøn rösti med grøntsager og feta, den er twistet, tunet og fyldt med ekstra mange lækkerier i forhold til de klassiske kartoffelrösti, som vi er vilde med som tilbehør … denne version er et helt måltid i sig selv og det smager SÅ godt!
Man kan vel kalde det et miks mellem rösti og frittata. Uanset, så er topping mest tænkt til inspiration, for her kan man virkelig variere helt frit og på den måde bruge måltidet som en lækker form for ‘tøm køleskab’ ret.
Prøv også: den skønneste spinatsalat >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rösti med grønt og feta
- Rösti
- 200 g bagekartoffel, skrællet og groftrevet
- 250 g squash, groftrevet
- 75 g spinat, finthakket
- 4 æg, sammenpisket
- 100 g feta
- 50 g fuldkornshvedemel
- 1 fed hvidløg, presset
- salt
- sort peber
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- Til servering
- 150 g feta
- 1 spsk ahornsirup
- 120 g rucola
- 150 g pillede edamamebønner, optøede
- 1 avocado
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 0,50 bakke karse
- 1 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Sæt fetaosten til serveringen på en bradepande med bagepapir, dryp den med ahornsirup og olie og bag i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft, til kanterne er gyldne.
Vrid overskydende væde fra de revede kartofler og squash og bland dem med spinat, sammenpiskede æg, feta, fuldkornsmel, hvidløg, salt og peber i en skål. Del i fire portioner og steg en af gangen på en varm pande med smør og lidt olie. Vend dem når de er færdigstegt på den ene side og steg videre på den anden side. Forsæt til alle er lavet.
Servering
Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem stå et øjeblik. Mos avocadokødet med citronsaft og skal. Smag til med salt og peber.
Anret de fire rösti på tallerkener og top med rucola, edamamebønner og avocado. Smuldr den bagte feta over og drys til sidst med karse.
Kære Ann-Christine
Jeg har længe haft lyst til at dele denne videreudvikling af dine lækre rösti med dig. Håber du kan bruge det – eller at du bare vil se, hvordan dine opskrifter lever videre i de små hjem 😊
Det lykkedes mig ikke at få dem pæne på panden, så jeg har i stedet fordoblet portionen og laver dem med bagepapir smurt med olie i bradepande, 20 minutter i 200 gr varmluft. Derefter skærer jeg dem ud som pizza slices og laver noget fyld med sovs, fx svamperagout eller tomatsalsa sammen med ruccola og/eller den lækre honningbagte feta. Eller vi tager dem med som de er i madpakken – så behøver man ikke andet.
Jeg har ændret målene lidt for at kunne huske (800 gr grønt til 8 æg) men holder mig, efter at denne ret har været hofret i vores hjem i 4 år, stort set til din opskrift: 800 gr grønt, mest kartofler og andre rodfrugter, men også noget saftigt som peberfrugt eller squash. Jeg skærer det i småstykker og dræner det ikke, som jeg gjorde dengang jeg rev det. I stedet for feta i massen bruger jeg vesterhavsost, fordi vi altid har det i huset. Jeg hakker osten i stedet for at rive fordi jeg synes det er nemmere. Det hele bliver lidt grovere end originalopskriften på denne måde. Og så 150 gr frossen spinat og 100 gr fuldkornshvedemel.
Hej Ulla
Sikke en god ide! – og en dejlig videreudvikling af opskriften. Det er sødt af dig at dele din erfaring og egne tips til en ny og spændende variant. – og jeg synes det er rigtig hyggeligt at høre om hvordan en af mine opskrifter videreudvikles. Stort tak for det!
Det vil jeg også selv teste videre med :)
Kh Ann-Christine
Jeg har tænkt mig at prøve denne opskrift, da den lyder super lækker.
Jeg tænkte på om du har et trick til at holde røstierne varme mens du steger de sidste?
Du kan holde dem lune i ovnen ved 75 grader eller stege på flere pander af gangen
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lækker opskrift, men under ingredienser står der ahornsirup som ikke nævnes i opskriften. til gengæld står der man skal bruge honning som ikke er på ingredienslisten. Hvilken bruger du?
Jeg bruger ahornsirup (det er rettet nu)
– og du kan også bruge honning :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan spinat mon erstattes med grønkål?
Ja, det smager også dejligt :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Egner de sig til frys? :)
Jeg har ikke testet det, men vil tro at selve röstien kan fryses. Prøv måske med en enkelt :)
Kh Ann-Christine
Jeg har lavet dem her så mange gange – de er blevet min showstopper. Men de tager en del tid at stege, så jeg vil gerne prøve at sætte dem i ovnen. Hvor længe vil du foreslå at give dem i ovnen?
Hej Dan
Hvor dejligt! Det er jeg glad for at høre :)
Jeg mener at jeg plejer at give den omkring 16-20 minutter ved 190 grader varmluft når jeg laver dem i ovnen. Men det kan variere lidt fra ovn til ovn, så hold endelig øje med dem.
Kh Ann-Christine
Kan man bruge sødekartofler i stedet for kartofler.
Ja, det smager også dejligt :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge en alm humus istedet for avocado da jeg ikke rigtig kan tåle avokado??
ja, den smager også super dejligt med hummus
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa😊
Jeg har tænkt mig at lave rösti men med nogle rester af nogle rodfrugter vi har liggende.. Dog er jeg lidt på bar bund i hvad man mere kan servere til (som er børnevenligt)😅 jeg vil gerne holde det vegetarisk… har du nogle gode forslag? Jeg har bl.a. kigget i “grøn aftensmad” og overvejet om en dressing kunne være en ide?
Ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Mette
Hej Mette,
Mine børn er vilde med min avocadohummus og den vil være skøn til.
Måske i stedet for feta, hvis det ikke lige er sagen. Eller ristet halloumi.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine. Opskriften ser vildt lækker ud, vi er bare ikke så glade for smagen af edamamebønner. Har du et bud på noget vi kan bruge i stedet for?
Mvh Stine
Hej Stine
I kan bruge ærter i stedet, det er også lækkert.
God fornøjelse med retten
Kh Ann-Christine
Hej.
Her hjemme oplever vi altid skønne opskrifter herfra.
Hvor lang tid giver du disse røsti på hver side?
Hilsen Mette.
Hej Mette
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Det variere lidt efter hvilken pande jeg bruger, men omkring 4 minutter på hver side – eller blot til æggemassen har sat dig og de er møre.
Kh Ann-Christine
Putter man hele den købte, firkantet, feta i ovnen eller skære man den over??
Ja, det er et helt stykke feta som jeg bager i ovnen
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
De lyder lækre. Mine børn er dog ikke så glade for feta som jeg. Hvad jeg mon bruge i stedet?
Vh Lone
Du kan prøve med halloumi i stedet, det er også super lækkert. Eller hytteost eller undlade det.
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Er 200 g kartofler nok til 4 personer, eller er det 200 g pr. person?
Jeg er super glad for at bruge dine opskrifter, både dine kogebøger og på nettet. Tak for god inspiration😊
Mvh Marie
Hej Marie
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for.
Opskriften passer samlet set til 4 personer (2 voksne og 2 børn) herhjemme hos mig, men du kan sætte den op til 5 eller 6 personer, hvis I er 4 voksne og sultne :)
Kh Ann-Christine
Vi prøvede den her i går – Hold op det var lækkert!
Næste gang tror jeg at jeg vil hakke nogle saltmandler og drysse ovenpå, for vi manglede lidt knas, men ellers var den helt perfekt som grøn og mættende aftensmad 😋
Hej Camilla
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, hvor er det er dejligt at høre ♡
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Din nye kogebog “Grøn aftensmad” stod på ønsket over julegaver og heldigvis blev det opfyldt. Jeg er allerede godt i gang med at prøve nye opskrifter af, og da jeg lavede denne rösti til aftensmad var både min kæreste og jeg utroligt begejstrede. Der var indimellem lidt udfordringer ved at vende dem på panden, men overordnet set gik det godt og smagen var i top! Jeg er så glad for min nye kogebog, og det tiltaler mig meget, at det ikke er det vegetariske begreb, der er i fokus, men blot gode opskrifter med fokus på flere grøntsager.
Tak for dit gode arbejde. Det er til stor glæde for mig i min hverdag, der fyldes med skøn mad.
Hej Sofie
Hvor er det dejligt at høre! Det er jeg rigtig glad for.
Tusind tusind tak for din søde hilsen og så dejligt at du er glad for bogen.
Rigtig god weekend til dig
Kh Ann-Christine
Den her har jeg kastet mig ud i flere gange, og det er simpelthen så lækker en opskrift. Har du ideer til, hvordan man kan lave den i en juleversion? Tænker noget af toppingen kunne være frisk rødkål, men hvad kunne ellers gøre den julet?
Hej Johanne,
Hvor skønt! Jeg er glad for du synes om den
Uhmm, rødkål, grønkål og granatæbler vil være lækkert som topping i en julet udgave.
Kh AC
Har prøvet din opskrift, virkelig lækker. Tror du man kan bruge søde kartofler i stedet for almindelige kartofler?
Dejligt! – ja, det tror jeg helt sikkert også vil være lækkert :)
Super lækker, mættende og sund vegetarret – mums.
Selv de kødspisende er begejstrede ;-)
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Hold da op! Den røsti er da vildt lækker! Det bedste vi længe har fået! Hvor får du da ideerne fra????
Tusind tusind tak, hvor er det dejligt at høre! Denne opskrift er såmænd blevet til over tid og eksperimenteren med forskellige lækre grøntsager i en ‘ala rösti’ og så blev den jo så ekstra skøn når den blev toppet med alle lækkerierne og den bagte feta har jeg haft en svaghed for i noget tid ;) Det er så lækkert i salater også.
Kh Ann-Christine
Tak for dine inspirerende opskrifter, jeg er en stor fan❤️! ! Jeg glæder mig til den næste bog???
Tusind tak, hvor er det sødt af dig at skrive det.
Jeg håber du bliver rigtig glad for den kommende bog.
Kh Ann-Christine
Ser mega lækkert ud og skal prøves, når vi får vegetar gæster her i weekenden, men hvad er avokado “most”, hvis jeg ellers læser opskriften rigtigt?
Hej Inge,
Det er blot avocado du moser med fx en gaffel – ikke at forveksle med ‘most’ ala æblemost fx.
God fornøjelse med retten.
Kh Ann-Christine
Hejsa,
Har du erfaring med at lave rösti på forhånd og så varme dem op igen til spisetid? Blot for at gøre det nemt, når der er gæster :)
Det har jeg ikke forsøgt mig med, så skal ikke helt kunne sige det.
Kh AC
Mmm, lækkert. Det ser ud som noget, jeg skal prøve! Mon de kan fryses?
Ja, det kan de sagtens :)
God fornøjelse
Kh AC
Tak! Jeg synes, at der kommer rigtig meget væske i “dejen”, når den står. Hvordan undgår man, at der netop kommer så meget væske, når man laver rösti generelt?
Det kan variere en del alt efter hvor meget væde der er i grøntsagerne, pres gerne saften godt ud af både groftrevet kartoffel og groftrevet squash i en sigte.
Kh AC
Sikke en lækker opskrift – den er straks kommet på favoritlisten (sammen med en masse andre af dine lækre opskrifter). Har netop nydt resterne til frokost – herligt :-) Min mand syntes rösti’ene var svære at vende, men måske han har prøvet for tidligt.
Så skønt at høre, mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften.
De skal gerne være bagt helt færdigt på den ene side, så æggemassen får tid til at stivne, så er det nemmere at vende dem.
Kh AC
Rösti med grønt og feta var en ualmindelig lækker ret, bare tanken om retten få vandet løbe sammen i min mund. Tak for denne dejlige opskrift.
kunne man mon putte dejen i et vaffeljern?….
Det tænker jeg fint du kan prøve
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Så dejligt at høre, tak for din fine hilsen :)
Kh AC
Ser så lækkert ud, det må jeg prøve! (Ps, der er smuttet et “bland”(vil jeg tro) ud af teksten i begyndelsen af opskriften.
Mvh Tina
Hej Tina,
Tak for det, det er rettet nu og du må endelig prøve den, det er så lækker en ret :)
Kh AC
Hvilken feta bruger du til den her? ?
Mærket variere lidt efter hvor vi handler, men altid en økologisk feta i et helt stykke.
Kh Ann-Christine
Jeg lavede den her i går, og det smagte SÅ skønt! Tak for den.
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Er det al fetaen der skal bages eller kun den del til servering?
Kun den del til servering
Kh AC
Det ser virkelig lækkert ud, men jeg tænkte på, hvor længe fetaen skal bages i ovnen?
Hej Cathrine,
Det er fluks opdateret nu :) Det er blot til den eer gyldenbrun i kanterne
Kh AC