Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rosie-hopins-soede-jul-af-jenny-colgan-boganbefaling/

Rosie Hopins’ søde jul af Jenny Colgan – boganbefaling

juleroman

Julen må, i mine øjne, gerne være lidt ekstra sukkersød, når det gælder julebøger og julefilm.

I weekenderne ser vi gerne en af de skønne julefilm med lykkelig slutning, perfekte vinterlandskaber og julemagi ud over alle grænser og hvis man er til bøger i samme genre, så kan jeg på det varmeste anbefale Rosie Hopkins søde jul.

I dette års sommervarmen læste jeg flere af Jenny Colgans bøger, som jeg havde lånt på biblioteket og de er så herlige. Denne jul landede julebogen i min postkasse som et anmeldereksemplar og jeg kunne ikke modstå at læse den fluks med det samme. Omslaget emmer jo virkelig af hyggelig julestemning.

Jenny Colgan skriver søde, hjertelige fortællinger med lykkelige slutninger og skønne personbeskrivelser – det er feel good bøger og som at få et varmt læsekram.

Tip endelig hvis I kan anbefale gode julebøger til voksne i kommentarfeltet.

Det vrimler med gode julefilm, men halter det ikke en smule med udvalget af skønne juleromaner til voksne?
Udvalget af julebøger til børn er til gengæld mægtig fint og sidste år skrev jeg dette indlæg om vores favoritter.
rosie hopkins søde jul

6 kommentarer
  • Ann Stauenberg skrev:
    18. april 2024 kl. 09:37

    Jeg skulle på et tidspunkt bruge lidt let læsestof til at tage med på ferie, og fald over Jenny Colgans bøger. Primært fordi jeg syns at forsiden så hyggelig ud. Det er hyggelige bøger, som min datter kalde for “læseslik”
    Ellers kan jeg varmt anbefale Elly Griffiths bøger om en arkæolog og knogleekspert der hjælper politiet i deres efterforskning.

    • Ann-Christine skrev:
      22. april 2024 kl. 16:03

      Mange tak for din fine anbefaling – og jeg er vild med betegnelsen “læseslik” – hvor er det skønt!
      Kh Ann-Christine

  • Mutti skrev:
    19. december 2018 kl. 16:55

    Det var en lollandsk bondedreng med navnet Peder Grønvald Rudolf Sørensen Fynbo der skabte “Ved julelampens skær” og bøgerne med de hyggelige, spændende og stemningsfulde historier fik stor succes. I 2018 udgaven er der bl.a. en novelle fra den allerførste bog. Den glæder jeg mig til at læse.

  • Mutti skrev:
    19. december 2018 kl. 11:54

    Dette indlæg fik mig til at tænke på : “Ved julelampens skær” en bog mine forældre altid købte til jul. Og minsandten om ikke man kan få den stadigvæk! Da jeg søgte på den, er det i år netop 100 år siden den første udgave udkom. Nu er jeg spændt på om boghandleren har den, eller om jeg skal købe den på nettet Ihvertfald glæder jeg mig til at læse den :-) Så er der måske endnu en tradition jer gerne fortsætter med.

    • Ann-Christine skrev:
      20. december 2018 kl. 13:49

      Ej, hvor fint og hyggeligt! Mon bedstefar stadig har alle bøgerne? Det kunne være så hyggeligt at læse de første, måske du kan se om du kan låne dem af ham? ♡

      • Mutti skrev:
        20. december 2018 kl. 15:55

        God ide’. Det vil jeg spørge ham om. :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.