Rosenkålschips
Rosenkål … ok, hvis jeg skal være helt ærlig, så har rosenkål bare aldrig været et hit hos mig. Før fornylig, altså!
Jeg spiser gerne alle mulige andre slags kål i rå mængder, også bogstavlig talt – rå kål. Jeg foretrækker nemlig kål, når det ikke er kogt, dampet eller lign i tilberedningen. Jeg havde faktisk aldrig smagt rå rosenkål, eller lavet retter med rosenkål selv. Men sådan er det vel ofte, det man ikke er så begejstret for finder aldrig rigtig vej ind i ens køkken, vel?! For at gøre en lang historie kort, så købte jeg nogle rosenkål – spiste dem rå i salater med granatæblekerner, nødder og kerner og jeg er vild med de små nuttede kålhoveder! Nogle af dem blev vendt i olie og lavet til knasende sprøde rosenkålschips – sådan kan man nemlig også spise sin kål. Lækkert og anderledes.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rosenkålschips
- 200 g rosenkål
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skil alle rosenkålshovederne fra hinanden og vend dem grundigt i olivenolie, salt og peber.
Læg dem på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag og bag dem i ovnen i 10-15 minutter ved 170 grader.
Tjek dem løbende, de brænder hurtigt på.
De skal være knasende sprøde, men selvfølgelig ikke smage brændt.
Opskriften rækker til 4 portioner
Hvor lang tid kan de holde? :)
Lyder mega lækkert :)
Kan man bare gemme dem væk ligesom chips, og i hvor lang tid, før de
bliver gamle?
De skal nok gerne spises inden for en dags tid – jeg har selv kun lavet så portionen passede med hvad der blev spist samme dag :)
Det lyder rigtigt lækkert. En anden rigtig god måde at lave rosenkål på er at halvere dem, vende dem med neutral olie, lægge små stykker bacon (skivet) på og bage dem i ovnen, tro mig, det bliver super lækkert og efter jeg har opdaget denne metode spiser jeg rosenkål i store mængder hele sæsonen :-)
Det lyder virkelig også skønt! – og som noget der skal prøves :)
Tak for inspirationen
Kh AC
Kender det godt, det der med rosenkål, men min svigermor lavede en råkost salat med revet rosenkål og revet gulerod med en dressing bestående at olie, citron og salt / peber.
God måde at spise det på?
Dén lyder virkelig også lækker!
Jeg er blevet rigtig glad for at spise frisk rosenkål, det er virkelig lækkert i salat :) – og din svigermors version skal da prøves
det kunne sagtens lade sig gøre. :)
Godt at høre :)
Mon de kan laves med rosenkål fra frost?
Jeg har ikke prøvet, så det må komme an på en test :) Mon ikke det godt kan gå helt fint.
Hej AC.
Når du har lavet disse, har du så også brugt de yderste dækblade, hvis de er pæne i det?!?
Hilsner
MilleSmille :-)
Hej MilleSmille,
Ja, det gør jeg gerne. Smider kun det væk som ikke kan spises :)
Kh AC
Har tænkt på disse flere gange og endelig skal de prøves af ☺. Jeg er spændt på resultatet og hvad kæresten/sønnen siger til det ☺☺
Jeg krydser fingre for at de hitter – lad mig endelig høre hvordan de blev modtaget :)
Hej AC.
Her hjemme giver vi mad kokkehuer, for at illustrere nuancerne, at alle retter ikke nødvendigvis får 10 kokkehuer og bliver en ny livret, men stadig kan smage rigtig godt – og kan spises uden at rynke på næsen af det hele. Og de her fik 7 kokkehuer :o). Men ned røg de og det er ikke sidste gang vi laver dem :o)))9
Jeg synes det er sejt med 7 kokkehuer for disse chips, havde mine børn givet point, så tror jeg det var landet nogenlunde på samme niveau.
Det var ikke lige samme fine forhold jeg havde til rosenkål da jeg selv var barn, kan jeg afsløre ;) Men nu er det en af mine favoritter
Dem skal jeg simpelthen prøve at lave… Har for nylig stiftet bekendtskab med kålchips af grønkål og de er helt fantastiske, kan virkelig anbefales Men de var løbet tør for grønkål i Kvickly, som ellers er det eneste sted, jeg har kunnet finde det frisk, så det blev rosenkål i stedet, mente nemlig nok, jeg engang havde set, du havde en opskrift på det… så er spændt på resultatet :)
Jeg er vild med alle former for kål, og især rosenkål! Har aldrig tænkt at man kan lave chips af andet end kartofler og andre rodfrugter, men åbenbart! Hvor er du kreativ! Og det ser jo bare megalækkert ud!
Vi lavede dem i weekenden og tilføjede lidt citronsaft. Mmm det er godt! tak for inspiration!
Dejligt at høre :) Jeg må også prøve med citron næste gang
Her har vi beviset!
Jeg har fulgt din blog on and off i et års tid og fast i et par måneder. Særligt er jeg fuldstændig forelskede i dine billeder. Jeg har sagt til andre “hun vil få mig til at kunne spise hvad som helst” fordi du får det til at se så lækkert ud.
Nu MÅ jeg skrive. For at du kan få selv rosenkål til at se lækkert ud er noget jeg aldrig havde troet muligt. Fantastisk. Glæder mig til at prøve denne og mange mange andre af dine opskrifter og ikke mindst følge bloggen og billederne fremover.
:)
Århh, tusind tak! Det er mega sødt af dig at skrive det :) Det er jeg rigtig glad for at du synes!
Nu er jeg spændt på om du prøver rosenkålschipsene, og hvis du kommer til at holde helt af de små kålhoveder, så sig endelig lige til, ik´
Tak for at du har lyst til at følge med
Kh AC
Mums, sä blev rosenkäl lige pludselig spaendende – tak for det ;-)
God weekend…
Ja, hvem havde set den komme ;-)
Rigtig god weekend til dig også
Nej, nej, nej, hvor ser det lækkert ud. Og jeg som havde tænkt mig at spise mig selv af med en gulerod til aftenens X-Factor (som om)…
Står den på rosenkål til x-faktor nu? :)
Rosenkål er vist også den eneste type kål, jeg stadig ikke kan blive glad for. Måske denne chips version kunne hjælpe på det? Ihvertfald fald savner jeg voldsomt mine kartoffelchips, så det er et forsøg værd. Men svar ærligt, er rosenkålssmagen meget gennemtrængende?
Har du smagt rå rosenkål? Det er lidt ala den smag, men bare ristet. Ej, jeg kan ikke forklare det, men det smager slet ikke som kogt/dampet rosenkål. Dog kan man sagtens smage at det er rosenkål, men ikke på den der traditionelle rosenkålsmåde … hmmm, jeg tror næsten du bliver nødt til at prøve det ;-)
(psst, har du prøvet soyamandlerne? Det er også et super alternativ til salte snacks)
Jep, jeg spiser masser af soya og saltmandler. Er så glad for det alternativ :) Må næsten prøve disse chips, så jeg kan få stillet nysgerrigheden.
Sig endelig hvad du synes om dem, det vil jeg være lidt spændt på at høre :)
Mmmm, saltmandler – det tror jeg at vi skal have i aften!
Ja, et er da lidt pudsigt :) Jeg har tidligere kun set kålchips lavet på grønkål, det var alle steder lige en overgang og lød mega lækkert, jeg fik dog aldrig testet det selv. Rosenkål har jeg ikke set brugt på denne måde tidligere (har desværre ikke set jeres blogindlæg, før nu. Men sjovt at vi begge godt kan lide rosenkål – bare det bliver tilberedt på nye måder) Jeres variant med citron, lyder også dejlig! :)
De bliver også rigtig gode hvis man laver chipsne i ovnen med en smule olie og salt :)
Det gør det nemlig, det er også sådan jeg har lavet dem her – og så med peber drys også ;)
Ej hvor lækkert! Det skal jeg helt sikkert afprøve :-)
ablondemess.blogspot.com
Lad mig endelig høre hvad du synes om dem :)
Hvor lyder det lækkert, det skal prøvet :-) …. Selvom jeg nu rigtig godt kan lide rosenkål og helst kogte :-)
Der er ikke så mange ting jeg ikke er vilde med, nu har jeg lært rosenkål og selleri – så mangler faktisk kun lever ;-) Det er sjovt som smag og behag er forskellig med mad