Rosenkålssalat med pære og feta
I går tilberedte jeg denne super nemme rosenkålssalat med pære og feta til vores aftensmad. En rosenkålssalat så nem og enkel.
Få råvarer og rigtig meget velsmag – det er en god kombination!
Jeg er vild med de små rosenkålshoveder, som smager delikat og noget så lækkert, når de spises rå eller blot meget blidt tilberedt. De er i øvrigt også skønne, når de bliver bagt i ovnen til rosenkålschips, som jeg gjorde forrige år. Hvis I også har ekstra meget lyst til salater, så er der mange salat opskrifter lige her at gå på opdagelse i.
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rosenkålssalat med pære og feta
- 400 g rosenkål, skåret i kvarte
- 1 pære, i tern
- 50 g feta, smuldret
- 1 tsk smør
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Tahindressing
- 1 spsk lys tahin
- 1 fed hvidløg, presset
- 0,50 citron, saften herfra
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- 3 spsk vand
- salt
- sort peber, fintkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Varm en pande op, kom smør på og lad det bruse af. Lynrist rosenkålen ved høj varme i 15 sekunder under omrøring.
Anret rosenkålen på et fad sammen med pæretern, smuldret feta, tahindressing, salt og peber.
Tahindressing
Kom tahin, hvidløg, citronsaft og spidskommen i en skål sammen med salt og peber og rør rundt. Tilsæt vand lidt ad gangen, til dressingen er ensartet og lind i konsistensen.
Glæder mig til at prøve denne salat, jeg elsker rosenkål! Men hvad mener du med at kålene skal skæres i kvarte OG i strimler? Kvarte forstår jeg, men skal de så efterfølgende skæres i mindre strimler? De ser nemlig bare kvarte ud på billedet :)
De skal blot være kvarte, det er rettet nu :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine, jeg sidder og kigger på denne lækre salat. Undrer mig dog over baconen, jeg kan ikke se den står under ingredienser og du tørrer panden af efter stegningen. Men mange kommentarer taler også om bacon. Skal den i salaten eller hvad er årsagen til stegningen af den.
Det er en fejl, opskriften er opdateret nu :)
Kh AC
Fantastisk salat. Den skal bare prøves mange gange endnu. Også et hit hos gæsterne. Vi orkede dog ikke at pille hovederne fra hinanden, men skar dem i skiver. Det blev rigtig godt.
Dejligt at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften!
Hej Ann-Christine,
først og fremmest mange tak for alle de lækre opskrifter du deler herinde. Du er blevet min yndlings privat side at besøge, når det kommer til at få lidt inspiration.
Min kæreste elsker rosenkål, så jeg søgte på noget med rosenkål, og fandt denne her opskrift. Jeg har dårlig erfaring med retter med rosenkål, så jeg lavede denne ret for min kærestes skyld. Jeg sparede endda på rosenkålen i forhold til din opskrift, hvilket jeg kom til at fortryde rigtig meget, da jeg smagte salaten. Hold op, hvor er den god. Så nu kommer den over til bunken af yndlingssalater.
Min kæreste og jeg har lige siddet og pillet resten af den relative store pose rosenkål i blade, så de lige er klar til i morgen. Så får salaten lov at indeholde rigtig mange rosenkålsblade.
Angående det at stege bladene i baconfedtet. Den tanke havde jeg også, men valgte at bruge olivenolie, hvilket jeg ikke fortrød. Gav en virkelig lækker smag.
Vi spiser ikke fetaost, så vi valgte at tage et lille drys friskhøvlet parmesan på. Der skal dog ikke særligt meget på, ellers bliver det for kvalmt.
Sidder her og nærmest lidt stolt af mig selv. Tænk jeg har spist rosenkål, og jeg kunne lide det. Så tak for at have ændret min holdning til rosenkål.
Hej Bettina,
Hvor bliver jeg glad over at få sådan en sød hilsen og hyggelig fortælling! Virkelig dejligt :)
Det er virkelig super skønt at denne opskrift også hitter hos dig!
Jeg er vild med rå kål, men en lyntilberedning som her er altså også noget så skønt og nu får jeg jo helt lyst til rosenkålssalat igen, det er ved at være for længe siden vi sidst har spist det. Jeg har en god parmesan liggende, så det skal da prøves med parmesan næste gang :)
Rigtig dejlig aften til dig og tak for den søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hej Ann Chritine.
Tak for den dejlige rosenkål opskrift , vi nød den sammen med en Hereford bøf af egen avl.Salaten skal hel sikkert indgå i vores julemenu. Vil gerne ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul.
Uhm, hvor dejligt!
Det lyder som et virkelig lækkert måltid og jeg er glad for at høre at den gør sig fortjent til julemenuen også :)
Rigtig glædelig jul til jer også
Hej Ann-Christine.
Jeg kan se, at overskriften siger feta og ingredienslisten gedeost :)
Lækker ser den i hvert fald ud og versionen med gedeost er på madplanen til i aften.
Mvh Betinna
Hej Betinna,
Ja, det kan jeg da godt se nu du siger det. Jeg har brugt den fra Kirks, som er en gedeost i lage – sådan lidt ala feta og har derfor blandet navnene lidt sammen ;)
Rigtig god fornøjelse med den i aften :)
Kh Ann-Christine
Uhm hvor ser det godt ud. Tak for, at du deler alle dine lækre opskrifter med os. Jeg har i år fået to nye livretter, Chili Con Carne og Hokkaidosuppe :-)
Godt nytår
Kh Marianne
Mange tak, hvor er det dejligt at høre, Marianne
Rigtig godt nytår
Kh AC
Kære AC.
Forsinket glædelig jul, og godt nytår til dig og dine!
Er nødt til at spørge til, hvorfor du ikke vælger at stege rosenkålen i baconfedtet?
Kh Pernille
Det kunne man også sagtens :) Det giver lidt mere bacon smag og jeg ønskede en mere ren rosenkålssmag til vores salat igår og panden med bacon fedt blev brugt til en anden del af aftensmaden ;)