Rødkålssalat med æble
Frisk og sprød rødkålssalat er blandt mine favoritter.
Den er så lækker i vinterhalvåret og kan spises som tilbehør til langt det meste. Lækker til aftensmad, nem at komme i en skål med låg og have med i madpakkeen og perfekt som tilbehør til julemiddagen.
En temmelig alsidig rødkålssalat – og så kan den varieres i det uendelige, man kan fylde kerner og nødder i, fint strimlet hvidkål, grapefrugt, appelsin, strimler af gulerod osv.
Prøv også: opskrift på min bedste broccolisalat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødkålssalat
- 0,50 rødkål
- 2 rødløg, finthakket
- 2 æble, i tern
- 1 dl granatæblekerner
- 1 tsk frisk timian, finthakket
- 0,50 dl hasselnødder
- Citronvinaigrette
- 4 spsk olivenolie
- 1 tsk honning
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 øko citron, fintrevet skal og saft
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist hasselnødderne på en tør pande i nogle minutter til skallerne løsnes og kan gnides af. Det fjerner lidt af bitterheden i nødderne og giver en dybere smag af hasselnød. Hak hasselnødderne groft.
Vend citronvinaigrette med æbler, hasselnøddekerner og timian i en skål. Vend rødkål, løg og granatæblekerner i og drys med lidt ekstra granatæblekerner. Drys lidt salt og peber på salaten
Citronvinaigrette
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen, til vinaigretten er ensartet i konsistensen. Smag til med salt og peber.
Alternativt kan dressingen rystes sammen i et glas med låg.
Hej Ann-Christine.
Jeg er på job den 24. Dec. Om dagen og skal derfor være lidt praktisk. Tænker du eller har du erfaring med at rødkålssalaten ed æble kan laves dagen før?
Vh. Helle
Hej Helle
Det lyder som en god plan. Jeg ville gøre det sådan at jeg snittede kålen og skar æblerne. Kom dem i hver sin beholder. Røre dressingen sammen og fordelte den i de to beholdere. Vende det godt sammen og sætte det i køleskabet. Derefter forberede granatæble mv for sig selv. Så tager det 2 minutter at anrette salaten på et fad og æblerne mv har ikke taget farve fra rødkålen.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Tak for dine skønne opskrifter, som bliver brugt flittigt herhjemme🤗
Vi skal lave oksesteg med karamelliserede perleløg, og jeg vil så gerne lave en salat til og tænkte om denne ikke ville være et hit til det tunge mad? Vil gerne prøve noget andet en waldorff denne gang😊
Citronvinaigretten er også god til de søde perleløg, tænker jeg?
Kærligst Christina🌸
Ja, den er virkelig lækkert til de lidt tungere retter. Du kan også prøve med denne grønkålssalat. Begge dele fungere glimrende til.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Skal have gæster og har før lavet din opskrift med “mørbrad med parmaskinke/flødeost” .
Vil rødkålssalaten mon passe til?
Ja, det synes jeg fint den kan. Du kan også finde flere lækre vintersalater der kan være skønne at servere til her: https://www.valdemarsro.dk/salat/
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Fantastisk opskrift på rødkålssalat. Det var et hit. Gik så godt til en wienerschnitzel ???
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din dejlige tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Hvor er den lækker. Havde ikke rødløg men puttede lidt fintklippet purløg i. Det smagte også godt.
Det lyder skønt! Mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Elsker dine opskrifter, de er nemme og lige til at gå til. Har ønsket mig din bog.
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen.
Jeg håber du får bogen i gave ♡
Kh Ann-Christine
Hi Ann-Christine
Can we use your pic for a recipe on our insta @familycooknyc? (:
Br Pouline
Hi Pouline,
Sorry no, my pictures are only for use on Valdemarsro :)
Thanks for asking
/ Ann-Christine
Okay thanks for you fast replay ! (:
Hei
Tusen takk for en fantastisk inspirerende blogg! Ville bare kikke innom og si at jeg laget denne rødkålssalaten (til kylling) i dag, og den var utrolig god. Den røk rett inn på vår favorittliste, og neste gang skal den prøves til viltkjøtt, feks elg eller reinsdyr, det tror jeg blir en super kombi!
/Ragnhild :)
Mange tak for din søde hilsen, Ragnhild. Du nævner lige netop to typer kød som jeg endnu har tilgode at smage. Det må da prøves engang :) Og jeg kan faktisk sagtens forestille mig at denne rødkålssalat vil smage skønt til
Kh Ann-Christine
Mmmmmhhhh…., hvor var den god!!! “Desværre” var alle gæsterne ligeså vilde med den som mig – så der er ingen rester til stegen idag;-) ….. Men pyt – jeg har liiiige så jeg kan lave en lille skål til aften…
Ej, hvor ærgeligt ;D Den er altså også god :)
Så er jeg her igen … Dine muslibarer vakte vild begejstring i det selskab jeg var i igår formiddags – er sikker på du får mindst 2 ekstra følgerne;-)
Jeg selv har tænkt mig at langtidsstege en flæskesteg til vores gæster i weekenden … Alt det sædvanlige tilbehør OG din rødkålssalat… Jeg <3 rødkål og denne udgave ser for lækker ud!
Hej Mette,
Hvor er det bare skønt at høre! :) Tusind tak ♥
Jeg elsker den rødkålssalat og spiser den flere gange ugentligt – jeg laver altid en stor portion og så kan jeg spise det til frokost og nogle gange morgenmad også ;) Smager skønt med et blødkogt æg til
Rigtig god weekend
Hej Ann-Christine
Ej hvor er det sødt af dig at du gider at forklare. Jeg har tænkt og tænkt over hvad jeg måtte og hvad jeg ikke måtte og var faktisk sådan lidt frustreret over at jeg ikke kunne finde ud af det, når jeg kunne se alle mulige andre skrive en masse dejlige opskrifter. :)
Tak for hjælpen og en rigtig god opskrift!
Mvh Susan
Hej Susan,
Selv tak – jeg er glad for at kunne hjælpe lidt :)
Kh Ann-Christine
Den ser virkelig lækker ud den salat, den skal helt sikkert afprøves snart. Jeg lavede en ligende rødkåls salat sidste juleaften, med friske appelsinstykker og valnødder. Et stort hit på en hyggelig aften.
Jeg er vist ikke den eneste som elsker et lidt sundt indslag i den traditionelle julemad ;) Jeg kan virkelig godt lide anden, saucen, de brunede kartofler og alt det, men sådan en sprød, sund salat skaber en perfekt balance synes jeg. Din variant lyder lækker!
Kan se på kommentarende at folk er vilde med den – så bliver jeg jo nød til at prøve den :) Altid dejligt med lidt ekstra tilbehør til maden :)
Ja, det er du jo nødt til så ;) God fornøjelse
En salat der virkelig hitter hos ungerne hjemme hos os er denne her:
Du tager et spidskål og skærer det i fine tynde strimler. Så tager man en dåse ananas i tern og hælder hele dåsens indhold over spidskålen – også saften! Derefter presser man saften fra to store appelsiner og hælder det over. Slut af med at tage en håndfuld hasselnødder og put dem i enten hele eller groft hakket.
Lad det stå og trække et par timer i køleskabet, hvor du lige går ud engang imellem og vender det hele rundt. Det giver en sund, sød og lækker sprød salat som hele familien vil elske!
Jeg kan rigtig godt lide spidskål. Den vil jeg prøve, og så tror jeg, at jeg vil forsøge mig med en frisk ananas. Jeg tror faktisk også den vil hitte hos mine børn :) Tak for inspirationen
Hvis du bruger frisk ananas, vil det være en god ide at køre lidt af den gennem saftpresseren – hvis du har sådan en? Det er nemlig kombinationen af appelsinsaft og ananassaft der gør salaten virkelig god! Smid eventuel lidt honning i også, da den friske ananas godt kan mangle lidt sødme. Det er en version vi også selv bruger herhjemme, når der er gode friske ananaser i butikken…
God ide, jeg har ikke en saftpresser, men bruger bare blenderen og rører op med honning. Det må jeg lige prøve næste gang jeg finder en god ananas i butikkerne
Det lyder så lækkert, kunne du ikke ved lejlighed beskrive hvordan du laver flæskestegen, for så tror jeg, jeg vil overraske min mor, som elsker flæskesteg, men din version, når de lige om lidt kommer hjem for en stund fra deres pensionisttilværelse i båd rundt i Middelhavet.
Kh
Lykke
Hej Lykke,
Det var da en sød ide. Jeg kan selv så godt lide denne version og jeg har skrevet opskriften lige her: http://www.valdemarsro.dk/flaeskesteg-med-abrikos-og-timianfyld/
Kh Ann-Christine
Elsker frisk og sprød rødkålssalat med løg og lidt skarp dressing til julemaden – kan faktisk ikke lide den varme slags – vi plejer dog at vælge en mere “traditionel” udgave, og putter friske appelsinstykker og ristede mandler i, men overstående version lyder også bare skøn.
– Anne
Ristede mandler, det lyder lækkert. Det skal i næste gang. Jeg servere også en salat ala denne juleaften, da jeg heller ikke er stor fan af den varme rødkålssalat. Og så synes jeg at det klæder julemaden med lidt sprødhed og knasende salat :)
Åh, jeg laver en lignende salat nogle gange, og det smager bare så godt. Og så er det jo dejlig sundt. Lækkert!
Ja, kål er vist lidt af en powerfood og jeg elsker det – især når det er rå
Sådan er sprød og frisk rødkålssalat er bare det perfekte tilbehør til al den dejlige, fede vintermad… Min mand laver en version med rødkål, bladselleri, æbler, vindruer og valnødder og dressing af olie+æblecider-eddike, ikke dårligt :)
Kh. Sidsel
Det lyder som en dejlig kombination, god ide med vindruerne og valnødderne.