Rødbedekage
Velsmagende og saftig rødbedekage, fyldt med smovs, rødbeder og chokolade.
Det er en dejlig saftig kage og jeg tror næppe de fleste vil bemærke rødbede i kagen, hvis man ikke lige ved det – eller hvis man undre sig lidt over den smukke røde farve, som kagen har.
Rødbedekage smager mest af chokolade, men rødbede gør kagen ekstra saftig og giver en dejlig konsistens i krummen.
Prøv også: min opskrift på bananbrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødbedekage
- 75 g smør
- 100 g mørk chokolade
- 4 æg
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 175 g sukker
- 175 g rødbede, groftrevet
- 125 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- Frosting
- 100 g flormelis
- 1 knivspids vaniljepulver
- 100 g smør, stuetemperet
- 100 g naturel flødeost
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Smelt smør i en gryde ved lav varme, tag gryden af varmen og rør chokoladen i.
Pisk æg, vanilje og sukker med en håndmikser til det er luftigt og rør den smeltede smør og chokolade i blandingen, sammen med groftrevet rødbede.
Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Rør dejen sammen.
Kom kagedejen i en smurt springform på 22 cm, beklædt med bagepapir i bunden og bag i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i cirka 50 minutter, mærk efter om den er færdigbagt.
Lad kagen køle lidt af i formen og tag den derefter ud og lad den køle af på en rist.
Frosting
Pisk flormelis, vanilje og smør med en håndmikser, til det er luftigt. Rør flødeost i og smør det på den afkølede kage.
kan rødbedekagen fryses?
vh Lisse
Ja, det kan den fint
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg synes din rødbedekage lyder spændende og vil bage den til 40 kolleger til på torsdag. 😀
Meeen jeg tænker at hvis jeg bare ganger opskriften op til 20 x 2 skal der 20 æg i til (kun) 625 g mel.
Det lyder helt forkert.
Er det rigtig tænkt af mig?
Eller skal man korrigere/gange opskriften på anden måde?
Hej Karin
Hvor lyder det dejligt med bagning til kollegaerne!
Jeg ville ikke korrigere målene selv om jeg gangede kagen op til en stor bradepande a 20 pers.
Men vær endelig opmærksom på saften i rødbede, så hvis den er meget våd, skal du evt justere med en anelse mere mel. Men se gerne tips under opskriften, med at presse væden fra den groftrevede rødbede og vær også opmærksom på at bagetiden kan variere når man bruger en større form. Tjek evt min beregner på formstørrelser her:https://www.valdemarsro.dk/beregning-fra-en-bageform-til-en-anden-bageform/
Rigtig god fornøjelse med bagningen :)
Kh Ann-Christine
Nyder din blog.
Er det rå rødbeder eller rødbeder fra glas?
Hej Majbrit,
Tusind tak, det er jeg glad for!
Det er rå rødbeder der skal bruges
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Hvordan har din frosting fået den fine røde farve? Det fremgår ikke af opskriften?
Bedste hilsner
Elena
Det er en smule af rødbedesaften – blot en tsk ca
Kh Ann-Christine
Hej – Lavede den med gulerødder, havde nogle violette der ser mærkelige ud i normal mad, og brugte nok en halv gang mere end i opskriften. Det blev overraskende nok en lækker konfektagtig brownie. Helt uden gulerodssmag… Smagte ikke “sundt” eller “low fat” overhovedet.
Den lyder spændende! Kan man bage den med hvid chokolade og forvente at få et lyserødt resultatet? ?
Ja, det tror jeg … og så ville jeg vælge sigtet hvedemel uden skaldele og hvidt sukker (ikke rørsukker)
så tror jeg den vil blive ret fin.
Du må da gerne lige tagge mig på instagram eller lægge et billede op på valdemarsro facebooksiden hvis du prøver det af :)
God fornøjelse
Kh AC
Tak for råd :) jeg skal nok tagge dig, hvis det bliver til noget. Det bliver enten det eller romkuglestation til min datters 4 års fødselsdag for børnehaven på onsdag :)
Romkuglestation lyder også skønt!
Rigtig god fornøjelse med kagebagning og stort tillykke med hende ♡
Kh AC
Hvad er det røde du har drysset på toppen? Noget hindbær?
Frysetørret hindbærstøv :)
Kh AC
Spændende opskrift! Har du prøvet at fryse den?
Jeg finder mange opskrifter her på din side, som jeg gerne prøver af. Tak for dem!
Hej Katja,
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre – og du kan sagtens fryse denne :)
Kh AC
Tak for en god blog. Kagen er i ovnen, hvad der dog irriterede mig lidt var, at æggende og sukkert kun skulle piskes og ikke piskes luftigt. Er det rigtig?
Ja, jeg oplever ikke det gør nogen forskel i denne opskrift :)
Okay, den skal prøves igen. Rigtig lækker i smagen, men glemte at putte mere mel i da jeg brugte friske rødbeder, så den hævede ikke nok op…… Ups ups ups;)
Hejsa :)
Kan jeg med fordel bage dennelækre sag dagen før servering?
Det kan den ihvertfald sagtens holde sig frisk og lækker til :)
Hej,
Jeg skal have feriekage med på job, og synes denne her lyder ualmindelig lækker!
Hvor meget tror du cirka jeg skal gange den op, for at få nok til en bradepande?
Tak for verdens bedste opskrifter!
Jeg vil nok gange den med tre, så bliver det en god stor bradepande.
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre ♡
Rigtig god ferie til dig
Kh AC
Du skriver, at din form er 19 cm i diameter – er det ikke ret lille? Altså er der til 6-8 personer?
Mvh Mette
Ja, det passer fint med 6-8 gode stykker kage
-hvis man er meget kagesulten skal der måske mere til, men her passer det glimrende ;)
Hej!
Jeg overvejer at bage din rødbedekage, så jeg skal lige om æg og sukker skal piskes med el pisker eller bare røres sammen med f.eks en gaffel?
Hilsen Lene
Jeg bruger en håndmikser
Hej.
Kan den fryses ned eller stilles på køl indtil man skal bruge den?
Jeg tror fint den kan fryses ned, men vil ikke anbefale at stille den på køl.
Den holder sig glimrende i en lufttæt beholder i 1-2 dage ved alm stuetemperatur.
Kh AC
Den ser virkelig dejlig ud den kage – så dejlig, at jeg tror, jeg vil lave den og tage den med til mine kollegaer. Her dukker der dog et spørgsmål op – kan frostingen laves aftenen i forvejen og først smøres på, når den skal spises dagen efter? Eller skal den helst laves lige inden, den skal bruges?
Hej Emma,
Den er også virkelig skøn! Jeg tror sagtens du kan, hvis den opbevares i en lufttæt beholder og røres godt inden kagen overtrækkes. (jeg har dog ikke prøvet det af)
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Uhmmm…. en lækker kage. Jeg var ellers en smule skeptisk, da jeg for nylig bagte en kage, der iflg opskriften skulle være både sund og lækker, med søde kartofler. Det kan godt være, at den var sund, men lækker var den altså ikke. Så hellere en ordentlig kage med kalorier! Men denne er skøn ? Er godt klar over, at den jo heller ikke er kaloriefri, men det hjælper jo altid lidt, når der er grøntsager i kager.
Åh, hvor er det dejligt at høre at den overraskede positivt :)
Jeg synes også det bliver næsten ‘mistænksomt’ når man betegner en kage som sund, haha :D – men derfor gør det jo bestemt ikke noget at komme sunde ting i, hvis det får kagen til at smage helt fantastisk.
Kh AC
Tak for en skøn blog – jeg tror mit barselsprojekt begynder at være en tur igennem alle opskrifterne.
Jeg har bagt kagen to gange med stor succes – den ene gang med almindelige rødbeder og anden gang med økologiske. Min læring er, at de økologiske smager meget mere igennem, så næste gang vil jeg enten skrue op for chokolden eller lidt ned for rødbedepulpen.
Virkelig dejligt med en kage der bruger juice-resterne. Dem må du gerne lave nogen flere af :-)
Årh, hvor er det dejligt at høre – sikke skønt barselsprojekt :)
Jeg bruger også økologiske rødbeder, men oplever at der også her er forskel på smagen i dem, forskellige sorter og størrelser. De små smager af mest.
Og super fin opfordring, jeg skal gerne tænke i flere juice-reste-kager og andet godt at bruge juiceresterne til :)
Kh AC
Uhh den ser virkelig god og lækker ud. Og en god måde at få lidt ekstra grøntsager i børnene på ;-) Tænker om den måske kunne bruges som lagkagebunde istedet for almindelige chokolade bunde?
Åh ja, det ville være et hit er jeg sikker på :)
Hej Ann-Christine.
Tak for inspiration. Jeg har bagt din kage med 50g majsmel og 50g kartoffelmel samt 2 strøgne tsk loppefrøskaller. Da jeg ikke lå inde med chokolade benyttede jeg 50g kakaopulver af god kvalitet og 2 strøgne tsk frysetørret kaffe. Kagen blev virkelig god. Ikke det mindste tør, som glutenfri kage/brød ellers ofte er.
Venlige hilsner
Lise
Hej Lise,
Ej, hvor fantastisk! Jeg har ikke bevæget mig så meget rundt i ‘glutenfri’ bagning, så fedt du lige deler tricket til denne kage – det vil helt sikker komme andre til gode også :)
Kh Ann-Christine
Har lige bagt din rødbede kage med stor succes, jeg brugte kokossukker og valgte at erstatte smør med kokosolie og mel med kokosfibermel – resultatet blev supergodt. Derudover valgte jeg blot at drysse kagen med en spsk flormelis samt lidt frysetørret hindbær og vupti var kagen nærmest sund :)
Selv om jeg rev rødbederne, puttede jeg ikke yderligere mel i, og den blev fin alligevel, næste gang vil jeg forsøge mig med at erstatter “melen” med mandelmel.
Synes du har en super blog
Skal rødbeden være fint eller grofrevet? Begge dele står i opskriften.
Det er rettet nu :)
Kh Ann-Christine
Hej.
Der står altså stadig fintrevet i ingredienslisten og groftrevet i fremgangsmåden. Personligt valgte jeg at hakket rødbeden fint på min Thermomix, og så lade den dryppe af i en si. Jeg er spændt på hvad kollegerne synes.
Det er rettet, uanset så fungere begge dele :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det fungerede fint med finthakket rødbede, og kagen blev taget så godt imod. Den blev bagt søndag og serveret tirsdag (og Onsdag) og den var svampet og saftig indtil der ikke var mere kage tilbage!
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Uhm, hvor lyder det altså lækkert!
Jeg er helt vild med kokossukker. Opdagede det da vi var på Bali, og det er jo et vidunderprodukt. Lækker smag, naturligt og sundt. Jeg er fan!
Og tak for de pæne ord, det er jeg glad for
Kh AC
Jeg bagte den til min juiceelskende mor som havde fødselsdag i sidste uge. Det er jo fantastisk at kunne bruge juicerester.
Den blev virkelig god og min ældste spiste den som chokoladekage, normalt lyver jeg ikke for ham om mad, men lige her undlod jeg at fortælle om rødbede delen, desuden var der også skeptikere i den ældre generation så de fik også først rødbededelen efter kagen var spist.
Jeg bagte også et par muffins fordi nogle ikke er så vild med ostetopping. Tror jeg gav dem 15 min og de blev helt perfekte.
He he, i denne gode sags tjeneste må man gerne undlade sandheden til efter den gode kage er spist med nydelse ;) Det gør jeg også indimellem.
Hvor er det dejligt at høre at kagen blev taget så godt imod.
Kh AC
Mon den kan bages som muffins….” Min datter skal holde fødselsdag for pigerne fra klassen på fredag. Hun vil gerne have tøsemuffins.
Mvh
Mai-Britt
Hej Mai-Britt
Det kan de sagtens. Jeg vil tro at de skal have omkring 15-18 minutter ved 180 grader så :)
God fornøjelse med dem, de er jo perfekt til en pigefødselsdag og tillykke med hende
Kh AC
Tusind for svar:-)
God dag til dig:-)
bagte rødbedekagen til gæster i går…hver en krumme blev spist….SÅ god
Ih, hvor er det dejligt at høre :)
Ser meget lækker ud?
Har lige introduceret min nye Mødregruppe for din hjemmeside, og opskrifter, som bare er super gode!
Mht. denne kage; hvordan er den dagen derpå? Vi sksl holde barnedåb i midten af september og søger kager, som kan bages dagen i forvejen?
Kh Camilla
Hej Camilla,
Hvor skønt! Det er dejligt at høre :) Tak for at anbefale videre
Denne rødbedekage holder sig rigtig fint til dagen efter, stadig saftig og skøn i krummen. Så den kan du sagtens sætte på kagebordet til barnedåben. Derudover vil jeg også anbefale:
http://www.valdemarsro.dk/verdens-bedste-chokoladekage/
og
http://www.valdemarsro.dk/squashkage/
De er så lækre!
God fornøjelse med forberedelserne :)
Kh AC
Jeg har heller ikke prøvet rødbedekage endnu, selvom den har siddet i baghovedet længe. Jeg er ellers meget glad for grøntsager i kager og har prøvet både pastinak, kartoffel, gulerod og squash. Den sidste er forøvrigt vildt lækker i chokoladekage, hvor den giver en fudgeagtig konsistens.
Igår var da også helt perfekt til bagning. Jeg fik bagt kiks med gulerod og en anden slags med squash og kanel. Så hyggeligt med duften af kanel. Jeg leger meget med at søde med banan og er begyndt at få rigtig gode resultater. Jeg har først tørret dem til de kan knækkes. Pulverisérer dem derefter i grinderen til Bamix og så bruger jeg det, istedet for sukker. Det giver en meget varmere smag, end rå banan. Og så god samvittighed.
Kh.
Anne-Marie
Hej Anne-Marie,
Ej, hvor lyder det spændende med banansukker! Det skal jeg da prøve. Tusind tak for tippet og inspiration :)
Kh AC
Næh, hvor ser den lækker ud! Jeg kan afsløre at jeg er noget ældre end Johan, men jeg har da vist heller aldrig smagt rødbedekage ;-) Jeg må prøve din!
Det er vist ikke lige den slags kage der er mest kendt, hvilket er lidt synd – for den er virkelig lækker. Så varm anbefaling herfra og lad mig endelig høre hvad du synes om den :)
God bagelyst
Kh AC