Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/roedbedehummus/ Dip, Pesto, Dressing og lign. Eftermiddagssnack, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Rødbedehummus

Rødbedehummus smager fantastisk og rødbederne giver den smukkeste pink farve til den lækre cremede hummus, som her får et ekstra spark af en frisk peberrod, som giver det perfekte modspild til rødbede.

Jeg servere den pink hummus med rødbede til alt fra grøntsagsstave til tortillachips, nachos, og som dip til at smøre i sandwich, den er genial i en lækker vegetar sandwich med salat, avocado og grønt.

Prøv også: min bedste opskrift på guacamole >>

Rødbedehummus
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M1
Ingredienser
  • 200 g rødbede
  • 1 dåse kikærter, skyllet og drænet
  • 1 spsk tahin
  • 10 g peberrod, fintrevet
  • 0,50 øko citron, 2 spsk saften herfra
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skrub rødbederne og kog dem med skræl i 30 minutter.

Hæld koldt vand over rødbederne.

Lad dem køle lidt af og gnid skrællen af og skær dem i mindre stykker.

Blend rød­bede, kikærter, tahin, citronsaft, hvidløg, spidskommen og peberrod til en cremet hummus.

Smag til med citronsaft, salt og peber og tilføj evt. lidt olie for at få den rette konsi­stens.