Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/roedbedeboller/ Boller Brød og Boller, Fødselsdag, Madpakker

Rødbedeboller

Lækre koldhævede lyserøde rødbedeboller, som er nemme at bage. Det vækker begejstring med den lyserøde brødkrumme, og de smager virkelig godt til både fødselsdagsfester, til morgenmadsbrød og som lækre sandwichbrød til madpakkerne.

Bollerne er super nemme at bage, da dejen blot skal røres sammen om aftenen, hæves en lille time på køkkenbordet, så gæren lige aktiveres godt – og så ellers i køleskabet og koldhæve videre til næste dag, hvor de sættes på en bageplade og bages. Den groftrevede rødbede og lidt havregryn giver en saftig krumme, så de holder sig lækre i nogle dage og kan også fint fryses.

Prøv også: min opskrift på koldhævede gulerodsboller >>

Rødbedeboller
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12HPT30M12
Ingredienser
  • 350 g stuetempereret vand
  • 100 g kærnemælk
  • 10 g gær
  • 150 g rødbede, groftrevet
  • 50 g grovvalset havregryn
  • 50 g solsikkekerner
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 375 g hvedemel
  • 10 g salt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med vand og tilsæt kærnemælk, solsikkekerner, rødbede, havregryn, fuldkornshvedemel, honning og salt.

Rør hvedemel i dejen og rør til dejen er ensartet.

Lad dejen hæve tildækket i 1 time på køkkenbordet og sæt derefter dejen i køleskabet til næste dag.

Kom dejen på et meldrysset bord, skær dejen ud til rødbedeboller, drys med solsikkekerner og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i 20 minutter, til de er gyldne.

Lad bollerne køle af på en rist inden servering.