Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rodbedesuppe/ Aftensmad Familiefavoritter, Mad på budget, Natmad, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Suppe

Rødbedesuppe

Rødbedesuppe er sådan en smuk suppe med sin nærmest rubinrøde farve!

Fyldt med vitaminer og gode sager – og velsmag, ikke mindst! Jeg har vist nævnt det før, men vi spiser ret ofte suppe herhjemme og i går var ingen undtagelse. Blendede grøntsagssupper er så nemt, sundt, økonomisk og vi elsker alle sammen suppe.

I går fik vi den rødeste røde suppe – rødbedesuppe med sprøde croutoner og persilledrys. Uhh, den var god!

Prøv også: find alle mine suppe opskrifter her >>

Rødbedesuppe
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT10M4
Ingredienser
  • 2 løg, i tern
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 450 g kartofler, i tern
  • 500 g rødbede, i tern
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 tsk stødt koriander
  • 20 g ingefær, fintrevet
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 håndfuld persille
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • brødcroutoner
  • 3 skiver brød, fx grydebrød
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 tsk tørret timian
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom alle grøntsagerne i en gryde med olivenolie og sauter under omrøring i 2 minutter ved middelvarme.

Tilsæt grøntsagsbouillon samt stødt koriander og ingefær, læg låg på og lad det simre i 25 minutter.

Blend suppen, til den er cremet og ensartet i konsistensen, smag til med salt og peber og måske lidt mere ingefær.

Server med lækre sprøde croutoner, persille og cremefraiche på toppen.

Brødcroutoner
Skær brød i tern og vend med olivenolie, salt og timian. Rist brødene sprøde på en  pande under hyppig omrøring eller bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft grader i 15 minutter til de er sprøde.