Rocky Road


Rocky road er så lækkert, her har jeg lavet en skøn julet version, som bliver skøn og fin med de lyserøde pebermyntestokke.
Den lækre konfekt, rocky road, kan varieres med forskellige nødder, kiks, karameller, skumfiduser, tørrede bær, frysetørrede bær, den variation af chokolade man foretrækker, lys, mælk eller mørk.
Nøgleordene til en god rocky road er en kombination af noget knasende, noget sejt og sødt (skumfiduser) og gerne noget til at afbalancere det søde i dette tilfælde mørk chokolade og nødder.
Arbejdstid 20 min.
Antal 25 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rocky Road med pebermynte
- 50 g mandler
- 30 g hasselnødder
- 250 g mørk chokolade
- 3 pebermyntestok
- 75 g skumfiduser
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist mandler og hasselnødder på en pande ved middelhøj varme. Ryst panden nogle gange undervejs. Nødderne skal ikke tage farve, men hinderne på hasselnødderne skal lige revne og blive sprød. Kom mandler og hasselnødder i et rent klæde og gnid hinderne af hasselnødderne.
Temperer chokoladen.
Knus pebermyntestokkene med en kagerulle.
Beklæd en beholder a ca 20×20 cm med bagepapir og kom lidt af de knuste pebermyntestokke i bunden sammen med lidt skumfiduser.
Hæld halvdelen af chokoladen over, fordel med endnu et lag knust pebermyntestok, nødder og skumfiduser.
Rør let sammen og hæld resten af chokoladen over. Drys med de sidste nødder, skumfiduser og knuste pebermyntestokke.
Stil på køl og vent til chokoladen er helt stivnet.
Skær derefter i firkanter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvornår skal hasselnødderne i formen? Samtidig med mandlerne? Kan ikke se de er nævnt andet end at de skal ristes 🙂
Hej Sofie
Det er nu rettet til nødderne, og de skal i samtidig
Rigtig glædelig jul og god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan de mon laves i god tid, også fryses ne? Vil de så kunne holde sig tre uger når man tør dem op? Og tar de skade af nedfrysning?
Hej Helene
De er ikke fryseegnet, men kan fint holde sig i 3-4 uger opbevaret i fx en småkagedåse eller anden lufttæt beholder ved alm stuetemperatur (ikke køleskab)
Kh Ann-Christine
Mums!
Jeg kunne tænke mig at putte nogle i julestrømpen :-)
Hvor længe tror du de kan holde sig, hvis de ikke er på køl?
Og hvor længe på køl?
Tak :-)
De må endelig ikke komme på køl, så risikere man at chokoladen bliver kedelig og hvid af fugten fra kulden. – så de skal blot opbevares som man ellers vil opbevare god chokolade. Tørt, mørkt og ikke for varmt eller koldt.
De kan holde sig i minimum 3 uger – det står i opskriften samme sted som mængde, tid mv.
Glædelig jul og god fornøjelse
Kh Ann-Christine