Risalamande
Risalamande er prikket over i´et og den søde afslutning på julemiddagen.
Jeg glæder mig hvert år til hjemmelavet risalamande med sprøde smuttede mandler, god vaniljesmag fra de sortprikkede vaniljekorn. Min risalamande bliver særligt lækker, fordi vaniljen og sukker får lov at koge med i risengrøden. Det giver en helt fantastisk aroma og dyb smag, som er helt uimodståelig.
Det er SÅ lækkert og smager fabelagtigt serveret med kirsebærsauce.
Prøv også: min opskrift på kirsebærsauce >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 6 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Risalamande
- 1 liter sødmælk
- 180 g grødris
- 1 vaniljestang
- 70 g sukker
- 100 g mandler
- 1 knivspids salt
- 4 dl piskefløde
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom mælk og grødris i en gryde og kog langsomt op under konstant omrøring.
Skru ned for varmen til næstlaveste blus. Rør rundt et par minutter og læg låg på gryden.
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, vend vaniljekornene sammen med sukker på et skærebræt, så vaniljekornene skilles af.
Kom sukker, vaniljekorn og den hele tomme vanilje stang i gryden, rør rundt og lad risengrøden simre svagt i 45-50 minutter under jævnlig omrøring til risene er lækre og møre. Tag vaniljestangen op.
Kom mandlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i 10 minutter, hæld vandet fra og hæld igen kogende vand over og lad dem stå i 2 minutter. Hæld vandet fra og smut mandlerne.
Rør de smuttede hakkede mandler og salt i grøden og lad grøden køle helt af i køleskab i nogle timer eller til dagen efter.
Inden servering – eller en times tid før den serveres
Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend den i risengrøden.
Er generelt vild med Valdemarsro’s opskrifter, men denne er virkelig god.
Har selv tilføjet en ekstra vaniljestang, samt ekstra mandler (kan godt lide den godt crunchy👏🏼).
Tusind tusind tak ♡
Så dejligt at høre! Mange tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Den smager fantastisk! Og jeg kan egentlig normalt ikke finde ud af at lave mad, men den her lykkes hver gang.
Men psst… Du har glemt at skrive hvornår saltet skal i. (Efter min erfaring kan man roligt komme det i efter grøden er færdig, men jeg tænker det skal i fra start.)
Hej Ole
Mange tusind tak for din søde hilsen! Det er jeg sørme glad for at høre.
Jeg kommer salten i sammen med mandlerne. Det står i afsnit 6 i fremgangsmåden, men det går også fint at komme det i fra starten.
Rigtig godt nytår.
Kh Ann-Christine
Den absolut bedste opskrift prøvet til dato – vi kommer aldrig til at lave det på anden måde mere!
Hej Lærke
SÅ dejligt! Det er jeg glad for :)
Tak for din søde hilsen og rigtig godt nytår
Kh Ann-Christine
Prøv at bytte flødeskum ud med hvid chokolade ganache 😋
Hejsa. Tak for en lækker og nem opskrift, som jeg følger hvert år. 🙂 Hvis man ønsker en laktosefri udgave, har du så god erfaring med at erstatte mælkeprodukterne med laktosefri varianter?
Hej Signe
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for ♡
Du kan sagtens bruge både laktosefri mælk og piskefløde til opskriften, det er testet og fungere glimrende.
– man kan ikke se eller smage forskel
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Tak for opskriften. Fik lavet den lækreste risalamande muuuums :)
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Glædelig jul
Kh Ann-Christine
Et pro tip er at riste mandelsplitter af på panden som pynt til den færdige dessert.
Den brændte smag løfter hele desserten til et nyt niveau.
Virker som en lille detalje med det gør en kæmpe forskel.
Hej.
Kan man lave risengrøden i ovnen ? Eller det bedst under omrøring pga vanilje ? ☺️
Ja, det kan du sagtens gøre. Du kan blot røre et par gange undervejs i ovnen – men vær endelig forsigtig med grydelapper på gryde og låg, så du ikke brænder dig!
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul
Kh Ann-Christine
Kære AnnChristine. Sikke en jul det bliver i år. For første gang i over 50 år, så er det ikke min kære mor som skal stå for risalamanden. Så som total nybegynder, og førstegangsudøver vil jeg kaste mig ud i din opskrift. Har læst alle kommentar, og der kan jo ikke være nogen tvivl om, at opskriften er god.
Men tror nu jeg vil lave en “prøve” inden juleaften. Hvor fejler jeg som nybegynder, hvad skal jeg være ekstra opmærksom på osv? Og så kan der ikke komme for meget vanilje i, tværtimod :o)
Vh Torben.
Hej Torben
God ide at lave en prøve inden, så du ved den er som du ønsker den skal være.
Jeg vil mene at man skal være særligt opmærksom på at grøden skal være blød og nå at blive helt kold. Fløden skal endelig ikke overpiskes, men være luftig og lækker. Vær også opmærksom på at fløden balancere sukkeret i risalamanden, så den kan opleves som for sød inden fløden kommer i.
– ja, og så kan man altid komme flere mandler i, hvis man har lyst til det.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa.
Tak for verdens bedste opskrift på Risalamande.
I mange år har jeg lavet Risalamande med meget svingende kvalitet , indtil jeg stødte på denne opskrift. Min mor, søster og jeg har ligeledes gennem årene diskuteret om man laver risengrød og bruger eller man koger grød til Risalamande. Jeg synes risengrød bliver for salt. Jeg tror endelig jeg har fået overbevist min søster om det sidste, efter at jeg henviste hendr til denne side. Hun burde faktisk vide at storesøstre altid har ret
Årh, tusind tak!
Sikke en dejlig hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg virkelig glad for at høre!
Kh Ann-Christine
Tusind tak for en super opskrift. Det er en fantastisk risalamande 😊
Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg rigtig glad for at høre.
Kh Ann-Christine
Tak for en super opskrift, Risalamanden blev kanon! Selv en risalamandefornægter spiste en portion og mente, at det var da sådan set ikke så dårligt (hun er nordjyde, så det er en stor ros).
Det ér stor ros :) Mange tak for det, det er jeg sørme glad for!
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Er det normalt at den er blevet sådan helt klister og tyk nu når den har været på køl ?
Ja, den sætter sig i køleskabet, hvilket også er årsagen til at den gerne skal være blot og ‘let flydende’ når den sættes i køleskabet. Rør den godt igennem og vend først halvdelen af flødeskummet i og dernæst resten, uden at slå luften ud af fløden.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Skal den simre med eller uden låg?
Med låg, ellers koger den tør.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Stort tak for denne opskrift!
Den er blevet en fast tradition i min familie de seneste år og alle ved bordet elsker den.
Min familie ved ikke hvor jeg har den fra, men de spørger efter mit hemmelige trick (som er at koge vaniljen og sukker med, som jeg har fået af dig her) og jeg smiler blot hemmelighedsfuldt, haha
Nu skal jeg holde jul hos min svigermor i år, og hun har spurgt om jeg vil tage min gode risalamande med og i år vil jeg fortælle hvor jeg hat opskriften fra.
Der er alligevel flere af dem der har købt din nye julekogebog ;-)
God jul og tak for alle dine opskrifter
Tusind tak for din søde hilsen, det er vel nok dejligt at høre.
Det er så skønt og hyggeligt med traditioner og skønne ‘hemmelige’ opskrifter i familien og hvor er det hyggeligt at der er flere i familien der har min nye julekogebog, hvor denne opskrift netop også er med.
Rigtig glædelig jul til dig og din familie. Jeg håber I får en hyggelig aften.
Kh Ann-Christine
Kære alle. Nu skal jeg sige det pænt: det er en fejltagelse at tilsætte så meget sukker. Det lækre ved risalamande er netop, at den ikke er sød. Sødmen kommer fra kirsebærsovsen. Kontraster mødes, den varme sovs den kolde risalamande, den søde friske (kirsebær)sovs den fede risalamande. Opskriften nævner rigtig “et knivspids” salt (under kogning). Og således skal man gå frem med sukker, men efter at grøden er kogt (det skal ikke koge med, det skal tilsættes efter, således at grøden ikke bare bliver jævnt sukret fra yderst til inderst). Man skal simpelthen smage sig frem, måske 2-3 knivspids sukker, og stoppe lige der, hvor grøden knækker fri af den kogte mælkesmag. Jeg bliver nødt til at hævde, at det er en fejlkultur der er vokset frem, som ikke kan få det sødt nok. Hvor ofte er jeg ikke til årets firmajulefrokost blevet udsat for vammel risalamande, fordi “birte” insisterede på at lave den – og det er I garanteret også blevet udsat for – tænk efter. I øvrig så “koger” jeg risengrøden færdig i ovn ca ½ time ved 200 grader efter opkog, så slipper man for at den brænder på. Og så elles god coronajul til folket.
Kære Peter
Eftersom det er min opskrift på risalamande du kommenterer på, så kan det nok ikke komme som en overraskelse at jeg er lodret uenig med dig i, hvordan min risalamande skal smage.
Uanset, så er smag og behag jo forskellig og jeg synes bestemt du skal lave din dessert, som du kan lide den. Det samme gør jeg :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Skal grødrisene skylles igennem ligesom almindelig ris?
Ja, gerne. Jeg skyller altid ris og hælder al vandet fra inden tilberedning, blot så de er rene inden de skal i gryden.
Elsker din risalamande, den får virkelig en dybere smag når grøden koger og trækker til næste dag med vanille – min bror der bor i Tyskland bruger også din opskrift. Dog har vi herhjemme to saucer – både den klassiske kirsebærsauce og appelsinsauce tilsat stjerneanis og friske appelsinfileter, så der er noget til enhver :-)
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre!
Uhm, hvor lækkert. Det lyder så skønt med jeres kirsebærsauce og appelsinsauce med frisk appelsin.
Rigtig glædelig jul til jer
Kh Ann-Christine
Glæder mig til at prøve din opskrift. Bruger dine opskrifter flittigt tak for dem. Jeg har et lille fif til den travle i køkkenet eller til dem, der bare altså er bange for at brænde risengrøden på. Jeg får altid min risengrød op og koge. Så tager jeg den af varmen og lader den trække i 15 min. ( så brænder den nemlig ikke på mens jeg kan lave noget andet) så sætter jeg den tilbage på blusset og får den igen op at koge og af igen også gør jeg ca. 4 gange så en færdig. På den måde har jeg kun stået over min risengrød 4 gange mens den kommer op at koge. Glædelig jul
Hej Berit,
Mange tusind tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for at du har glæde af mine opskrifter.
– og skønt tip du deler.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
hvor meget kirsebærsovs vil du beregne til 20 personer?
Hej Charlotte
Du kan tjekke min opskrift på kirsebærsauce her: https://www.valdemarsro.dk/kirsebaersauce/ der kan du rette op i mængden på personer.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Og det samme med appelsin saucen? Kan det laves allerede nu?
Ja, det kan den sagtens.
Hej.
I år vil jeg prøve din opskrift, men også være i god tid.. så længe før kan jeg smutte mandlerne?
Du kan godt smutte dem en 4-5 dage før. Så skal du blot riste dem lidt i ovnen (uden de får farve) ved omkring 125 grader i 10-20 minutter, og lade dem køle helt af på en rist eller på et rent klæde, før de opbevares i en beholder frem til de skal bruges.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Superlækkert mad :-)
Tusind tak :)
Hej Ann-Christine
Vil bare sige tak for dine altid skønne opskrifter – de bliver flittigt brugt :-)
Pludselig i år var det mig, der skulle lave risalamande … risengrød kommer jeg ofte til at brænde på… og er faktisk slet ikke vild med risalamande :-(…
Men brugte din opskrift, og alt lykkedes :-)… desserten var et totakt hit hos familien :-) og selv jeg syntes godt om smag og konsistens – total win/win :-)
Af hjertet tak og glædelig jul :-)
Hilsen Karin
Hej Karin
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre!
Sikke en skøn tilbagemelding på min opskrift på risalamande ♡ Vi er også vilde med den og sørger altid for at der er rester til 1. juledag ;)
Glædelig jul og godt nytår
Kh Ann-Christine
Hvornår tager du vaniljestangen op af gryden?
Det kan fint blot være lige inden flødeskum vendes i.
Rigtig godt nytår
Kh Ann-Christine
Den vil jeg prøve 😊 men hvis man laver den dagen i forvejen, bliver den så næsten ikke for “tung” når den har sat sig? Kan man gøre noget for at undgå det.
Og ellers tak for dine mange fantastiske opskrifter.
Mvh
Louise
Hej Louise,
Grøden må gerne laves lidt blød og kan sagtens laves dagen før.
Flødeskum skal først vendes i lige inden servering, så bliver den luftig og lækker
Glædelig jul og mange tak for din søde hilsen
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej AC. Tak for opskriften. Nu har jeg to gange brugt din opskrift og jeg er så absolut amatør i et køkken. Begge gange er skålen nærmest blevet slikket ren, så det bliver ikke sidste gang.
Hils Martin
Knus
Peter Pape
Hej Peter,
Hvor hyggeligt med en hilsen fra dig, jeg skulle hilse igen fra Martin :)
Vi skal også have risalamande i morgen, – og til juleaften selvfølgleig, men det er jo for godt til kun at spise én gang om året ;)
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Det er sådan min mor lærte mig at lave ris a la mande for over 30 år siden.
Får altid meget ros for den hver gang.
Jeg har også lært at tilføje sherry eller portvin til desserten
Dejligt ♡ Sherry eller portvin er også noget så dejligt til desserten
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Det er bare den bedste risalamande 😊
Lige siden jeg lavede den første gang, har jeg fået at vide, at det er mig der skal lave risalamanden. Lige meget om vi holder jul hjemme eller ude.
Den smager bare som den jeg fik i barndommen.
Jeg skifter dog sødmælken ud med minimælk. Det gør intet dårligt ved smagen.
Den er fantastisk.
Jeg giver den 6 ud af 5 kokkehuer 😃
Mvh. Danni Callesen
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din fine hilsen :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Dejlig opskrift, MEN har du også en opskrift på Risalamande Cheesecake ??
Ja, den er ikke helt færdig endnu, men jeg arbejder på det ;)
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Kan man benytte sig af din ovn metode til risengrøden hvis man laver denne opskrift? Så man slipper for at stå og røre i gryden så længe.
Ja, det kan du sagtens gøre.
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hejsa :)
Dejlig risalamande. Det er kun 2. gang jeg selv laver det. Dog synes gæsterne der var for meget bid i risene. Kan man evt koge risene i vand som man gør med risengrød normalt?
Og er det meningen at grøden skal være så fast? Denne risalamande er mere tyk end den normale, eller er det mig der gøre noget forkert ;0) ?
Hej Pernille
Mange tak for din hilsen :)
Risene skal koges møre – al dente. Det er derfor vigtigt at man lige smager på dem, inden man tager gryden af varmen.
Til alm risengrød koger jeg risene i 1 dl vand og derefter tilsætter jeg mælk, men den dl gør ingen forskel for om der er bid i risene, det gør at risengrøden ikke så let brænder på. Til risalamande vil jeg gerne have en fyldig cremet smag og bruger derfor udelukkende sødmælk. Tilsæt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk, det kan nemlig variere alt efter hvor meget du har låget af mv. Konsistensen af grøden til risalamande skal have samme konsistens som alm risengrød.
Kh AC
1000 1000 tak for din tid til at svare mig ❤️
Har du erfaring med at lave risalamande med Arla Unikas double cream/fløde 50%? Jeg synes, det lyder fristende!
Det er også super lækkert!
Double cream skal blot håndpiskes i få sekunder og smager lækkert i risalamanden.
Kh AC
Tusind tak for svar:-)
Tak for den bedste ris a la mande. Lavet På Risengrød i ovnen. Super lækker. Gæsterne var begejstret . Fremover bliver risengrød altid lavet i min scan pan gryde.
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Simpelthen den bedste ris a la mande nogensinde :-)
Hvor er det skønt at høre! Tusind tak for din søde hilsen ♡
Kh AC
Hejsa
Glædelig jul til dig og din familie
Brugte denne opskrift i år på ris a la mande og hold da op hvor blev det lækkert
Det er ikke sidste gang vi laver det på den måde
Kh Pia
Tilføjede dog flere mandler da vi bedst kan lide med masser af knas
Her skriver du, at mandlerne skal i grøden inden den sættes til nedkøling. I din video anbefaler du først at komme dem i på andendagen.. Hvilken af dine bud kan du bedst lide? :)
Bedst den der står i opskriften her, da jeg så synes de er nemmest at fordele og så er det gjort. Men begge dele virker glimrende, i videoerne kan jeg blot ikke ændre små detaljer som jeg over tid eksperimentere mig frem til virker endnu bedre :)
rigtig glædelig jul
Kh AC
Kære Ann-Christine.
Nu er risengrøden i køleskabet, og allerede nu er den super lækker. Kunne godt spise den sådan kold – uden flødeskum. Nom! Det kan godt betale sig med en dyr vaniljestang. Dog er jeg lidt ærgerlig over, at jeg puttede 2 dl vand i risene, som jeg plejer at gøre når jeg laver risengrød, for at undgå at det brænder på. Risene har nemlig ikke rigtig noget bid. Det er første gang jeg laver risalamande i år, så må tage erfaringen med ind i næste år. Tak for en god opskrift!
Så er grøden lavet.
Jeg har lavet din appelsin sovs og brændte mandler som bliver servet til.
Og så har jeg selv forsøgt mig med portvins marinerede mandarinfileter. Og brændt chokolade.
Det hele skal prøves i morgen juleaften.
Er meget spændt på resultatet.
Go jul :-)
Hvor lyder det lækkert! Rigtig glædelig jul
Kh AC
Hvis man nu er kommet til at lave for meget, kan den så fryses…?
Jeg har aldrig forsøgt mig med at fryse risalamande, så det skal jeg ikke kunne sige om det bliver godt efterfølgende.
I stedet vælger jeg at lave klatkager af resterne, det er nemlig også godt med risalamande
Kh AC
Hej Ann-Christine. Jeg plejer at udskifte mælk med usødet soyamælk, vil man kunne bruge havremælk, i så fald nok mindre sukker?? Hvad tænker du? Tusind tak for dine altid lækre opskrifter. Glædelig jul?? Hilsen Lone
Hej Lone,
Jeg tænker det nok mest er smag og behag … :)
så endelig prøv dig frem til du synes den er som den skal være med havremælk.
Rigtig glædelig jul ♡
Kh AC
Hejsa
Gryden du bruger i din video. Hvor er den fra ?
Tak for hjælpen med julemaden
Glædelig jul
Jane
Hej Jane,
Den er fra Eva Solo (kan ikke anbefale den, desværre, låget bliver alt for varmt og den begyndte at skalle af indvendigt efter et års tid)
Rigtig glædelig jul til jer
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Jeg står for risalamanden i år – sikke et pres, for det skulle jo gerne være den perfekte afslutning på en lækker middag. Men med din opskrift, håber jeg på at komme godt i land :)
Er det almindelig sukker, du bruger? Jeg kan se, at der findes opskrifter rundt omkring med rørsukker.
Jeg tænker at lave dobbeltportion. Er det noget, jeg i den forbindelse bør være obs på?
Tak for en fantastisk side. Min familie finder ofte inspiration på alverdens gode sager :)
Rigtig glædelig jul.
Venligst Lisbeth
Tak for din søde hilsen, Lisbeth.
Jeg bruger enten alm (øko) sukker eller øko rørsukker, begge dele fungere lige fint til risalamande.
Til dobbeltportion er det blot dobbelt af det hele.
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul til jer.
Super lækker opskrift. Resultatet er godkendt af hele familien.
Jeg ristede mandlerne inden, at jeg hakkede dem. Det giver en dejlig smag.
Hej Anders
Mange tak for din fine hilsen og dejlige tilbagemelding på opskriften.
Det er et godt tip med at riste mandlerne, det har jeg også prøvet nogle gange og er enig med dig i at det er rigtig lækkert!
Rigtig glædelig jul
Kh AC
Verdens bedste opskrift! den smager virkelig dejlig
Hvor er det dejligt at høre!
Tak for din søde tilbagemelding og rigtig glædelig jul ♡
Kh AC
Hej.
Jeg lavet din risalamande opskrift til sidste jul og laver den igen til julen i år.
Dog er jeg lidt i tvivl omkring mængden, da i år jeg skal lave dobbelt. Skal jeg bare x dine ingredienser med 2 eller kan du give en specifik opskrift med dobblte?
Hej Anne
Når jeg laver dobbeltportion af opskriften her, så der det blot alle ingredienserne x 2
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hejsa,
Uh den skal jeg prøve at lave!
Kan man erstatte vaniljestangen med vaniljepulver – og i så fald, hvor meget vil du vurdere at jeg skal bruge af pulveret?
Og tak for en fantastisk madblog – den bliver brugt på ugentlig basis hjemme hos os.
Juleknus
Ja, jeg vil mene omkring 1/2-1 tsk – den må jo gerne smage godt af vanilje :) Start med 1/2 tsk og se om du synes det er nok.
Tak for din søde hilsen og rigtig glædelig jul
Kh AC
Har lige et spørgsmål til din lækre risalamande, som vi bare elsker :-). I år skal vi tilbringe juleaften sammen med nogle nøddeallergikere, kan jeg undlade mandlerne?
kh Birgitte
Hej Birgitte,
Mange tak for din søde hilsen.
Hvis det var mig, så ville jeg tage en portion fra inden der kommer mandler i, og undlade mandler i den lille portion og tilføje mandler i resten.
Jeg ville nemlig nødigt undvære mandlerne i min risalamande ;)
Kh AC
Glemte at sige , —når jeg skal bruge en opskrift , ER det altid dig — det har hver gang , været vellykket ? har aldrig før kommenteret på det , det vil jeg gøre for eftertiden venlig hilsen Jytte
Har set din opskrift på risalamande , set din video , FULGT DEN NØJE — din video er nem at følge , og meget inspirerende , MAN får bare lyst til at prøve . Min risalamande blev så vellykket , Har anbefalet din opskrift til andre . Fra mig —TAK FOR HJÆLPEN ? —-venlig hilsen Jytte
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for ♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hejsa. Elsker din madblog! Har gjort mig til kokken i huset! Haha
Hvordan undgår du at den “brænder” på? Jeg har den lige nu på 2 ud af 10, og i en stor gryde med slip let belægning. Og den har tendens til at “brænde” lidt på, så jeg kan skarpe en lille smule brunt belægning af… er 2 ud af 10 for meget hos mig?
Hej Micki
Mange tak for din fine hilsen.
Jeg oplever sjældent at det brænder på, men det afhænger af temperatur og gryden (tykkelse på bund mv) Det lyder uanset til at du skal sætte temperaturen på 1 på dit komfur og måske røre lidt oftere i gryden
Alternativt kan du prøve ovn-metoden, som du kan finde under min opskrift på risengrød
Kh AC
Fantastisk resultat og særligt når det var første gang jeg skulle prøve din opskrift af med risalamande. Grøden blev dog en smugle tynd… mon du anvender specielle grødris???
Der udover vil jeg blot sige at jeg ofte har god erfaring og fornøjelse med dine opskrifter??
God weekend
Hej Lis,
Dejligt at høre og mange tak for din søde hilsen.
Jeg bruger alm. økologiske grødris til risalamanden. Hvis du næste gang oplever den bliver lidt tynd, så kan du røre den en 10 minutters tid uden låg til sidst, så damper evt overskydende væde af.
Skøn weekend til dig
Kh AC
Hej, har ikke set din YouTube video på opskriften med at tilsætte mandler hvornår ?
Men vil spørge om mandlerne kan tilsættes efter den piskende fløde?
Har en lille dreng jeg helst ikke vil have får mandler? ?
At det intet gør for konsistens og smag
Mvh Dorte
Hej Dorte,
Det kan du fint vælge at gøre. Jeg vil anbefale at du tager en portion fra lige efter flødeskum er rørt i og straks derefter rører mandler i den anden portion, så vil resultatet blive bedst.
Kh AC
Jeg skulle lave ris a la mande for første gang til vores juleaften. Fulgte denne opskrift til punkt og prikke, og den blev super god og meget rost. Den er hermed printet og lagt i familiens opskriftsbog :)
Hvor er det dejligt at høre ♡
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Lavede 1 1/2 portion af din opskrift og gangede tilsvarende op med ingredienserne…
Fantastisk risalamande, der begejstrede alle.
Jeg synes dog selv, at den blev for sød, så næste gang vil jeg halvere sukkeret.
Måske søder sukker (rørsukker) mere når det koger med risene fra starten!?
Tak for god inspiration. Sjovt at prøve en ny metode ??
Hej Thomas,
Hvor dejligt at høre at den blev en succes.
Sødmen er nok altid lidt smag og behag, så juster endelig lidt ned til den matcher dine smagsløg. Om sukkeret virker sødere når det koger med, er ikke umiddelbart min oplevelse.
Tak for din hilsen og rigtig godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej jeg er igang med at lave ris ala mande for første gang og er kommet til at flædeskummen skal i.
Jeg har lavet dobbeltportion, hvilket vil sige at der skal 8 dl piskefløde til. Jeg har nu puttet lidt over halvdelen i, men synes det virker voldsomt hvis resten skal i? Ændrer den sig efter køl?
Ellers har din opskrift været til stor hjælp.
Du skal endelig blot komme flødeskum i til du synes den er helt perfekt og passer til dine smagsløg ♡
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg vil lave den til min mexicanske familie her i Mexico, men det bliver desværre uden kirsebærsovs. Jeg vil være den eneste der ved at det mangler. – Desuden har jeg i flere år praktiseret at spise det FØR middagen (som er flæskesteg og kylling – man spiser ikke and i Mexico), så alle har plads og kan deltage i jagten på den ene hele mandel.
Hvor lyder det skønt og hyggeligt
Rigtig glædelig jul til jer i Mexico :)
Kh Ann-Christine
Jeg har brug for et råd ?
Jeg er igang med at lave din Risalamande.
Når den har kogt ind i 40-50 min, som du skriver og har kølet af, vil du så putte de smuttede/hakkede mandler i i dag?
Derefter stille grøden på køl og så i morgen den 24. december, vende flødeskum i nogle timer inden maden?
Dbh
Rikke
Du kan sagtens komme de smuttede og hakkede mandler i idag, det er faktisk nemmest når grøden stadig er lun, men det går også fint først at komme dem i imorgen.
Flødeskum venter jeg gerne med at røre i til juleaften. Det kan fint gøres et par timer inden servering.
Glædelig jul
Kh Ann-Christine
Tak for gode opskrifter (som jeg benytter mig flittigt af). Vender altid tilbage hertil ?
Jeg spekulerer på, om man ikke kan fremhæve smagen yderligere med en æggesnaps blandet sammen med flødeskummen? For at give lidt mere dybde i smagen. Har du prøvet det?
Glædelig jul!
Det er ikke forsøgt … men lyder spændende :) Vil nok anbefale at komme lidt mindre sukker i risalamanden tilsvarende den der bruges i æggesnapsen, hvis du prøver det af. Lad mig endelig høre om det bliver godt :)
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre!
Kh Ann-Christine
Den allerbedste jeg har lavet,tak for en god opskrift.
Det er jeg rigtig glad for at høre :) Tak for den dejlige tilbagemelding
Kh Ann-Christine
Hej! Hvor lang tid før, kan man lave risengrøden klar? Ville det være for tidligt at begynde formiddag/eftermiddag dagen før? På forhånd tak!
Grøden laver jeg altid selv dagen før og det fungere super fint :)
Kan man udelade sukkeret? Min svigerfar har sukkersyge, så skal gerne lave noget uden:) eller kan man søde det på anden vis?
God jul :-)
Jeg vil synes det var ærgeligt at undlade sukkeret i risalamande, men du kan evt justere ned til 50 g, så er der under 6-7 gram sukker pr portion … mon det kan gå an?
Glædelig jul
Kh AC
Tak for svar :-) ellers må jeg tage noget fra til ham og prøve at søde det med vanijesukker – det skulle vist ikke være så slemt for ham :-)
Hej AC
En af vores gæster til jul har sukkersyge, så jeg erstatter sukker med stevia. Jeg tror jeg får svært ved at få vaniljen delt ud i stevia, så overvejer (med mindre du har et godt tip), at komme Urtekram vanilje pulver i, i stedet.
Kunne jeg evt dele vaniljen med risengryn??
Hvis ikke ved du hvor meget vanilje pulver, der svarer til 1 vaniljestang??
På forhånd tak og rigtig glædelig jul!
Bedste hilsner Karina
Du kan sagtens bruge vaniljepulver i risalamanden, og jeg plejer at bruge en lidt stor 1/2 tsk som alternativ til en vaniljestang.
Synes du den smager for lidt af vanilje efter den er tilberedt, så kan du nemt komme lidt ekstra i gennem en sigte. Vaniljepulver fordeler sig nemlig rigtig fint i retten.
Rigtig glædelig jul ♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Dit sukker synes jeg ikke ligner alm sukker, er det rørsukker?
Ja, det er det – men det gør ikke den store forskel i opskriften her. Så brug endelig bare alm sukker eller rørsukker alt efter hvad du foretrækker og har i køkkenet.
Hej.
Nu skal det være. For første gang i mit liv vil jeg selv lave risalamande.
Jeg har læst mig frem til at jeg kan koge ris og gryn op og så stille det under dynen. Kan jeg så bruge samme opskrift som din eller ???
Jeg vil i stedet anbefale at du sætter gryden med låg i ovnen ved 125 grader i 40-45 minutter og ellers anvender opskriften her med sukker og vanilje fra start – det kan sagtens fungere.
Læs mere om at tilberede risengrød i ovn her >>
Kh AC
Hej.
Vild med din side, mange gode opskrifter. Tak for dem. :-)
Har du nogensinde prøvet en mere vovet version af den her ret?
Jeg tænker evt. Hvid chokolade, kondenseret mælk, let kandiseret mandler etc.
Hej Martin,
Mange tak for din fine hilsen :)
Jeg har prøvet at komme lidt hvid chokolade i den stadig lune risengrød, så det smeltede med – og det var lækkert. Men, jeg synes den lækre risalamande er allerbedst klassisk og enkel. Jeg har dog flere gange serveret risalamanden med appesinsauce og honningglaserede sprøde mandler i stedet for kirsebærsauce til fx mortensaften.
Dét er et hit!
Kh AC
Har du mon erfaring med at anvende risottoris istedet for grødris? ?
Tak for altid lækre opskrifter!!
Ja, det kan man sagtens gøre, det fungere også godt!
♡ tak for din søde hilsen
Perfekt! Det skal prøves i år når julen bliver afholdt i Australien :)
Hvor hyggeligt ♡
Jeg håber I får en rigtig skøn jul i Australien.
Kh AC
Jeg skulle stå for risalamande til juleaften i år og valgte at bruge denne opskrift, den blev SÅ god og høstede meget ros – det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet den :-)
Hvor er det dejligt at høre, det er jeg glad for ♡
Min mor siger de hakkede mandler blir for bløde hvis jeg putter dem i og lader dem afkøle med grøden til næste dag. Hvad er din erfaring?
Jeg synes ikke de bliver for bløde af det, eller at det gør den store forskel i resultatet at de kommer imens grøden stadig er lun.
Kh AC
Kan man bruge skummetmælk i stedet for sødmælk?
Mvh. Danny
Det kan fint lade sig gøre – men resultatet bliver allerbedst med sødmælk
Husk lidt salt??
Hej .. ser så lækkert ud. Men der er uoverensstemmelse mellem opskrift og video. Opskriften siger mandler i lige efter kogning og inden afkøling. På videoen kommer du først mandler i efter afkølingen?? VH Marianne
Hej Marianne,
Ja, det har dog ingen betydning for smag eller det færdige resultat – se også svar på samme i kommentarfeltet lidt længere oppe
Kh AC
Hej!
Jeg er en smule i tvivl om mængden. Til en alm. omgang risengrød herhjemme med 4 pers. laver jeg dobbelt så meget grød som til din opskrift her. Og det bliver spist. Vi bliver 9 juleaften, så jeg er fristet til at lave dobbeltportion. Der er selvfølgelig forskel på om grøden er til hovedretten eller som her til desserten…
Synes bare portionen lyder lille, selvom du skriver den er til 8-10 pers?
Ku’ se en anden havde spurgt om noget af det samme… :).
Men ellers tak for en dejlig blog. Jeg besøger den ofte!
Og glædelig jul!
Godt du spørger! Jeg synes endelig du skal lave dobbeltportion – vi har en god blanding af super risalamandespisere og nogle der spiser mini-portioner, så jeg har lavet opskriften ud fra et godt gennemsnit.
For ikke at risikere at nogen står med for lidt risalamande juleaften, så har jeg lige ændret det til 6-10 personer og skrevet et lille tip til hvis hele flokken er meget begejstret for risalamande ♡
Rigtig glædelig jul og tak for din søde hilsen
Kh AC
Tusind tak for hurtigt og fyldestgørende svar.
Jeg dobler op! :) Man kan vel heller ikke få for meget risalamande ;).
Nej, dét kan man ikke – og der må jo også vældig gerne være lidt gode rester til den 25 ;)
Præcis! Lige min tanke ;).
Jeg er i fuld gang med at koge risengrøden med vanillestang, vanillekorn og sukker – det dufter fantastisk! Men i opskriften skriver du, at de hakkede mandler skal i, lige når grøden er kogt og skal derefter sættes til afkøling, men i videoen køler du grøden først og tilsætter så mandlerne i den kolde grød umiddelbart før den piskede fløde… Hvad er bedst? Hvor meget mælk vil du anbefale til en halv portion? Jeg synes, det bliver lige lidt nok med en halv liter… Tusind tak for hjælpen, og rigtig glædelig jul!
Det er faktisk hip som hap – begge dele fungere glimrende og gør ikke forskel i hverken smag eller konsistens.
Det er dog en smule nemmere at røre mandlerne i den lune grød.
Til en halv portion vil jeg kun anbefale en halv liter mælk, da du ellers risikere at risene bliver udkogt.
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej. Når det er juleaften skal der rigtig rom risalamanten og der skal karamelsovs til ikke kirsebærsovs. Så bliver det jul, ikke før ?
Hej..
Vi bliver 10 voksne og to børn juleaften,vil du så lave dobbeltportion??
I så fald, at du vil lave dobbelt portion, skal der så både fordobles i sukker og vaniljestang??
Bliver den meget sød? :)
Det kommer lidt an på hvor risalamande-begejstret en familie man er ;) – men jeg ville nok lave 1 1/2 x portionen her.
Og jeg vil anbefale at gange den op helt efter opskriften på alle ingredienser – eller omkring 100 g sukker til 1 1/2 portion, den er ikke for sød, men helt perfekt (til mine smagsløg i hvertfald ♡)
God fornøjelse
Kh AC
Mange tak for svar. Jeg vil mene, at jeg har en familie, der godt kan tage fra, så jeg laver dobbelt. :) Det er altid rart at vide, om den bliver meget sød, nu hvor sukkeret skal koge med.
Skønt! Rigtig god fornøjelse med den ♡ Jeg håber den kommer til at smage jer :)
Det tror jeg helt sikkert, den gør.
Jeg har lige et sidste spørgsmål; bruger du almindelig sukker eller økologisk rørsukker??
Jeg bruger næsten altid økologisk rørsukker i alle opskrifter, medmindre der står andet :)
Hej.
Jeg tænker at kaste mig ud i denne opskrift til juleaften :) Vil dog gerne lave grøden dagen i forvejen. Vil du så ikke vente med at putte mandler samt fløde i til d. 24?:)
Det kan du sagtens. Jeg skifter lidt fra år til år, og du kan også fint lave det hele dagen i forvejen. Risalamande smager jo simpelthen også så lækkert dagen efter, hvor den har haft lidt tid til at ‘sætte sig’
Kh AC
Jeg laven risengrøden på samme måde som dig og det gør nemlig en KÆMPE forskel i smagen. Jeg er dog så gammeldags (læs doven) at når grøden har fået et opkog, så ryger den i høkassen 2-3 timer og så er den færdig. Så slipper jeg både for den brænder på, for at rører hele tiden og det sparer strøm :-)
Den er også god til kartofler etc. Altså høkassen :-D
Den gode gamle høkassemetode ♡
Hej Ann Christine
Hvilken slags grødris bruger du. Jeg plejer bare at bruge de almindelige i poser, men har overvejet at prøve pamas grødris. Jeg er bare bange for, at grøden bliver for blød og risen koger for meget ud. Kan nemlig godt li, der er lidt bid efter risene, hvis du forstår hvad jeg mener?
Jeg bruger økologiske grødris – enten hvide eller brune.
Der kommer godt bid i dem, samtidig med at de er perfekt tilberedt og uden de er kogt for meget ud – al dente, som man siger med pasta ;) sørg blot for at grøden ikke koger for længe eller der kommer for meget mælk i.
Hej
Tak for nogle lækre opskrifter. Bruger dem ofte . Har lige lavet din risalamande og den er fantastisk. Tror at det er fordi at sukker og vaniljen er tilsat i kogningen ,uhm den er god .
Skal lave risalamande af 3 l mælk og vil høre dig om jeg skal tilsætte 3 vanillestænger ell om 2 er rigeligt?
Mvh Maibritt
Hvor er det skønt at høre ♡
Du kan fint nøjes med to stænger – lidt afhængig af hvor vaniljespækket de er … nogle er helt små og med næsten ingen korn, her ville jeg tage tre stk, andre er, propfyldt med vanilje og der kan en være rigeligt.
Ellers suppler fx op med vaniljepulver (usødet, fra fx urtekram)
Kh AC
Super ,tak for det .God december til dig .
Mvh Maibritt
Hej Ann-Christine
Først tusind tak for en hel igennem fantastisk hjemmeside. Jeg elsker at finde inspiration herinde.
Jeg lavede denne lækre risalamande til Mortensaften i går. Min familie var helt vild med den, især min kæreste.
Den ligger nu som favorit når jeg skal lave risalamande til juleaften.
Kærlig Hilsen
Elisabeth
Årh, hvor er det dejligt at høre ♡ Tusind tak for din søde hilsen
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej Ann-Christine, vil bare lige høre hvor du køber smuttede mandler, har nemlig bare ikke set dem smuttede, plejer altid at købe de almindelige. Skal kirsebærsovsen laves også dagen før ?
God jul.
Kh Lidia
Hej Lidia,
Jeg smutter dem selv – og køber gerne de gode fra fx Änglemark, som jeg så smutter og hakker til risalamanden
Kirsebærsaucen lager jeg også gerne dagen før.
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul
Kh AC
Hej igen hvordan smutter jeg mandlerne og hvilken ris bruger du til risalamanden?
Vh lidia
Hej Lidia,
jeg bruger grødris – og mandlerne smuttes blot ved at overhælde dem med kogende vand af to omgange, så er skallen lige til at smutte af
Kh AC
Linket til din dejlige appelissauce virker ikke. Kan jeg finde opskriften på anden vis. Den er så god.
Tak for din dejlige blog. Jeg er flittig bruger af din side. Du er altid mit første valg.
Hvor er det dejligt at høre! Det er jeg rigtig glad for – og beæret over :)
Det er fluks fikset med det link, så det virker igen nu og du får det lige her også.
Kh AC
Jeg har de sidste par år brugt opskriften på appelsinsaucen til risalamande. Men nu kan jeg ikke finde din opskrift her på siden. Kommer den ikke igen?
Hej Pernille,
Den er også så skøn og du finder opskriften her: http://www.valdemarsro.dk/appelsinsauce/
Kh AC
Jeg lavede appelsinsaucen juleaften og sikke et hit. Nu ville jeg gerne gemme opskriften, men det ser ud til at linket er gået i stykker? Kan slet ikke få det frem igen…
Mvh Lise
Hej Lise,
Den er lige kommet over på en side for sig selv: http://www.valdemarsro.dk/appelsinsauce/
Kh AC
Tak for en rigtig lækker opskrift.
Det er første gang jeg forsøger mig med en appelsinsauce. Har haft lidt svært ved at få den kogt ind så det bliver sirups agtigt – Der er jo næsten ikke noget sauce tilbage :-/ De 5 dl friskpresset juice er efterhånden blevet til 1-1/2 dl.. kan det passe ?
Jeg plejer at koge den ind til ca det halve. Den bliver først sirupsagtig når den er kølet helt af. Kniber det efter den er kogt ind til det halve, så kom en smule mere sukker i – det får det til at tykne mere.
Håber det gik og at det smagte godt, ikke mindst :)
Kh AC
Hej.
Hvor mange personer vil du mene, at den her opskrift er til? (jeg ved, at det afhænger af, hvor store portioner, man tager, men bare et ca. tal ;)).
Jeg kunne godt tænke mig at lave appelsinsausen, men jeg har mange i min omgangskreds, som ikke drikker alkohol. Vil den kunne laves uden alkohol, evt. med noget andet i?
Ps. tak for en drøn god blog. Du har bistået mig med mange opskrifter :).
Hej Christa,
Den er til 8-10 personer med normal dessert portioner.
Du kan sagtens undlade alkohol. Alternativt, så kan du give den et opkog med alkohol i, så vil alkoholen fordampe og den vil fx kunne serveres til børn også.
Og tusind tak for de søde ord, det er jeg glad for at have bidraget med :)
Kh AC
Det smagte så godt, intet tilbage
8 pers.
Dejligt at høre :)
Hvor ser det lækkert ud. Mine tænder løber allerede i vand, men jeg venter lige til december måned :) Den står heldigvis også snart for døren.
Ja heldigvis, for jeg har lidt svært ved at vente ;)
Enkelte gange har jeg et sted fået ris a´la mande med hindbærsauce, eller jordbærsauce, det smagte også godt! Appelsinsauce lyder lækkert og frisk til den ellers lidt tunge dessert. Og så det sprøde knas ovenpå.. Uhm!
Det lyder altså også godt, Mor!
Det lyder godt nok lækkert med en appelsinsauce i stedet for kirsebær, det kan godt blive langt at spise i halvanden måned :-)
Har selv tidligere lavet det med passionsfrugt sauce, det fungere også bare rigtig godt.
Passionsfrugt lyder helt vildt lækkert! Hvad putter du ellers i passionsfrugtsaucen?
Vi boede i Florida i en årrække guava blev børnenes foretrukne sauce (most guava på frost rørt op med lidt vand og citronsaft)
Nej hvor kunne jeg godt lige spise en skål ris a la mande nu :)
Også mig!:)
Det lyder virkeligt lækkert og et rigtig god alternativ til klassiskeren. Det må prøves en dag i december. Og super fint billede som altid :)
Tusind tak, Maria! Lad mig endelig høre hvad du synes om retten
Hej Ann-Christine,
Så fik jeg afprøvet opskriften, og den smagte simpelthen så godt. Det var en stor succes, nogle syntes at mandlerne var fantastiske, andre tog to gange af saucen. Jeg brugte Cointreau da det lige var det jeg havde i bar skabet, og det virkede også helt fint i saucen. Mange tak for en rigtig god og forfriskende opskrift.
Hej Maria,
Hvor er det skønt at høre, jeg overvejer kraftigt at lave begge slags tilbehør juleaften, altså både kirsebærsauce og appelsin – så bliver man jo også næsten nødt til at tage 2 gange ;-)
Kh AC
Det kunne godt ske, at det blev lidt uheldigt for min vægt, at jeg er “dumpet ind” her – helt, utroligt lækkert ser det ud!
Ha ha, jeg er nu glad for at du er dumpet forbi her :)
jeg blev faktisk selv spurgt om i går hvor jeg ikke var større med alt det kage og søde sager på bloggen ;) Men jeg spiser sjældent slik, drikker stort set aldrig sodavand og egentlig lever ret sundt – så er der næsten balance i tingene og plads til søde hjemmelavede lækkerier
Det lyder helt vildt lækkert, det må vi prøve hernede på Sønderholmvej:-)
Og vi skal da i øvrigt snart ses igen, skal vi ik´:)
Jeg er vild med risalamande, men bryder mig ikke om kirsebærsauce. Denne her må da helt sikkert prøves. Gad vide om jeg kan tillade mig at have min egen sauce med til svigermors jul, som jeg selvfølgelig meget gerne deler ud af… :-)
Åh ja, det kommer nok lidt an på din Svigermor :) Min svigermor ville nok synes det var okay
Ha ha, ja udadtil, ha ha, men de dybeste tanker, dem kan ingen jo umiddelbart læse. Jeg er af den opfattelse, at man IKKE skal begynde på, at lave om på nogen svigermors faste vaner og rutiner, og da slet ikke i køkkenet (det har jeg nemlig selv oplevet en gang, hvor jeg bare lige havde en anden mening omkring en lille ting i noget mad, det var der vist ingen grund til, at jeg ytrede mig om til svigermekanikken, ha ha, ha ha :-) ))
Jeg ville nok snake med svigermor først, men hvis du siger det på den rigtige måde kan hun ikke blive fornærmet.
Jeg elsker Ris ala Mande, og har fundet frem til min egen opskrift på kirsebærsauce.
Bor I Californien, og skal I en af vores mellemøstlige special butikker for at finde sure kirsebær på glas, men mums hvor er Ris ala Mande med hjemmelavet kirsebær souce bare et hit.
Selv min amerikanske familie roser det for at være mindre sødt end de en vant til.
Umm, det lyder rigtig lækkert. Og hyggeligt :)
Det var det også, Mette :)
Uhm, lyder så lækkert med de ekstra mandler – det er jo det, der gør risalamandel til det det er!
Lyder også spændende med appelsinsaucen, selvom jeg nu er rigtig glad for den traditionelle m. kirsebær – dog serveres der også altid jordbærsauce på min mors side af familien, det er nu også ganske udemærket (:
– Anne
Jeg synes også at den traditionelle kirsebærsauce er fantastisk. Til jul tror jeg at jeg servere begge dele – så kan man jo også snildt forsvare at tage to gange ;)
God opskrift – men alt for meget sukker . Vil sige 80 gr er rigeligt
Mange tak, og mht sukker, kan du have læst forkert? for der er 70 g sukker i opskriften.
Hvilket gør den helt perfekt til min smag.
Kh Ann-Christine
Jeg er ikke så vild med risalamande, men den her får jeg virkelig lyst til at prøve
Det kan jeg også varmt anbefale at du gør ;)