Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rigtig-glaedelig-jul-2011/

Rigtig glædelig jul

Rigtig, rigtig glædelig jul til alle jer.

Herhjemme er de sidste gaver netop pakket ind, juletræet er hentet ind og klar til at blive pyntet i morgen formiddag og risengrøden er kogt til ris a’ la manden. Jeg glæder mig h e l t  v i l d t meget til i morgen, især glæder jeg mig til at opleve Johan og Julies reaktioner på det hele. Jeg glæder mig til at se hvad de siger til at komme i kirke til julegudstjeneste, til at pynte juletræet, danse om det, synge, julemaden, konfekten og gaverne. De er så enormt uspolerede omkring det med gaver og det vil jeg rigtig gerne bibeholde så længe vi kan. Hver morgen hele december har nissen haft en lille gave med og hver dag har vi spurgt dem, hvad de mon troede der var i pakken. Hver eneste dag har Johan forventningsfuldt sagt, at han troede det var en racerbil og hver eneste morgen er han blevet helt vildt glad og overrasket over alt fra en pakke rosiner til en pakke klistermærker og den slags. Jeg elsker det! Det gør mig så glad at have evnen til at blive glad for de helt små ting. Jeg glæder mig til at se hans øjne når der i morgen er den bil han ønsker sig allermest i pakken og jeg glæder mig rigtig meget til at give min køkken partner in crime, Julie et lille forklæde og små køkkenting, hun kan bruge både i det store rigtige og i det lille legetøjskøkken. Hun elsker at være med til at lave mad eller bare at sidde og tegne eller lege med perler ved køkkenbordet, mens jeg laver mad.

Jeg vil nyde de næste dage, nyde at lave julemiddagen, at være nærværende og bare slappe rigtig meget af og ikke lave ret meget andet at nyde samværet og min lille families dejlige selskab.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul ♥

Kærlige hilsner

Ann-Christine

P.S står du og tænker, hvad stiller jeg lige om med den der and i morgen …. Så vil jeg lige nævne, at jeg selv traditionen tro laver en langtidsstegt and med appelsin og timian – det er min yndlingsandeopskrift.

21 kommentarer
  • Annika skrev:
    4. januar 2012 kl. 08:59

    God bagjul – lyder til at I sætter hyggen og samværet højest – dejligt at de (endnu) ikke har en masse ønsker og forventninger :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2012 kl. 22:11

      Rigtig god bagjul til dig også :)
      Ja, det er så fantastisk at de er så uspolerede, jeg vil gøre mit til at det hele vejen igennem skal være hyggen og samværet der er vigtigst

  • 3. januar 2012 kl. 22:27

    Kære Ann-Christine

    Du tager altså de smukkeste billeder :-)
    Jeg er sikker på, at I havde en fantastisk jul!

    Jeg glæder mig til at se dig snart igen til kirsebærvindessert :-)

    Kh Anne

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2012 kl. 22:08

      I lige måde, Anne :) Både at du også tager vidunderlige billeder og at jeg også glæder mig til at lave en dejlig kirsebærvinsdessert sammen med dig
      Kh Ann-Christine

  • Mor skrev:
    29. december 2011 kl. 13:24

    Tak for en dejlig fortælling om jeres jul!
    Ved at læse om jeres juleforberedelser er jeg da helt kommet i julestemning igen :-) Det lyder så dejligt hele jeres juleplan, jeg vil glæde mig til at høre mere om det!
    Det var synd for Johan at han blev syg med feber, men godt at vide han har fået sin energi tilbage nu.

  • Camilla skrev:
    27. december 2011 kl. 19:40

    Wauw! Ann-Christine, din blog er virkelig fin! Dine billeder er indbydende og læsestoffet er rigtig godt og inspirerende. Keep up the good work, jeg glæder mig til at se og læse mere :-)

    Mvh. Camilla

    • Ann-Christine skrev:
      28. december 2011 kl. 11:39

      Tusind tak, Camilla! Det er jeg rigtig glad for at du synes :-) Glæder mig over at du har lyst til at læse med
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • Linn/Frk. Kræsen skrev:
    27. december 2011 kl. 12:50

    Glædelig jul til dig også (selvom det er nogle dage forsinket!), og tak for god inspiration hele tiden!

    • Ann-Christine skrev:
      28. december 2011 kl. 11:37

      Mange tak Linn, og rigtig glædelig jul og godt nytår til dig også!

  • Cphfoodie skrev:
    26. december 2011 kl. 09:54

    Glædelig Jul Ann-Christine til dig og dine. Skønne smukke billeder.

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:37

      Tusind tak og rigtig, rigtig glædelig jul til dig også

  • Lise/detskalsmageafnoget skrev:
    24. december 2011 kl. 13:03

    Glædelig jul til dig Ann-Christine og familien. Vi er gået over til adventsgaver, for der kommer en tid hvor blyanter og rosiner ikke vækker helt samme glæde – nyd det ;-)

    PS. Skønne, skønne billeder som altid!

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:37

      Ja, jeg tænker også at vi skal nyde det, Lise :-) Skulle jeg blive så glad over en gave med rosiner, så skulle den da også lige have været pimpet lidt med noget chokoladeovertræk og den slags ;-)
      Tak for komplimenten, den er jeg meget glad for

  • Sandra skrev:
    24. december 2011 kl. 11:40

    Glædelig Jul til dig og dine:-)
    – Julen set i børnehøjde er noget af det smukkeste og mest uspolerede.

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:35

      Ja, det er den rene ægte juleglæde :) Glædelig jul, Sandra

  • Randi skrev:
    24. december 2011 kl. 07:40

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie!

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:34

      Tak i lige måde, kære Randi

  • 23. december 2011 kl. 23:40

    Også rigtig glædelig jul til dig og dine – det er sjovt at se julen igennem børns øjne. Det giver noget at den ægte juleglæde tilbage i en selv også.

    Hvor tager du altså nogle fantastiske og indbydende billeder af det du laver. Pøj pøj med anden – det er en skøn opskrift :-)

    Glad julehilsen
    Malou

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:34

      Lige præcis, Malou! Børnenes juleglæde giver julen en ægthed og kommer til at handle meget om ro, nærvær og samvær.
      Tusind tak for komplimenten om mine billeder, det er jeg rigtig glad for at du synes :-)
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • IDA skrev:
    23. december 2011 kl. 23:34

    Mmm bliver helt sulten af billederne øverst!
    Spændende med alle de nye oplevelser. Glædelig jul!

    • Ann-Christine skrev:
      26. december 2011 kl. 14:32

      Ja, det er rigtig rart og det var en sand fornøjelse at holde jul med krudtuglerne
      Rigtig glædelig jul til dig

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.