Rejesalat med dild og avocado
Rejesalat med dild og avocado er så lækkert og når det så ovenikøbet toppes med små nye danske kartofler, sprøde grønne asparges og frisk salat fra haven, så er det jo ren sommerlykke på en tallerken.
Jeg elsker en god rejemad på hjemmebagt godt brød, med mayo, rigelige mængder dild og grøn salat. Så lækkert og sommerskønt. Denne rejesalat er lidt i samme stil. Frisk, nem, super lækker og de små runde kartofler er med til at skabe en mættende salat som snildt går til både aftensmad og frokost.
Prøv også: opskrift på rejecocktail >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rejesalat med avocado og dild
- 2 pakker grønne asparges
- 400 g rejer, (drænet vægt)
- 125 g baby spinat
- 125 g feldsalat
- 500 g nye kartofler, kogte og afkølet - skåret i halve
- 2 avocado, skåret i tern
- 1 rødløg, skåret i tynde både
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket til drys
- 1 spsk smør
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Dressing
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk mayonnaise
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- 0,50 citron, saften herfra
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Knæk de trævlede ender af aspargesene. Varm en pande op med smør og lynsteg aspargesene i et minuts tid. Tag dem derefter af varmen.
Anret spinat og feldsalat på et stort fad med kartofler, asparges, avocado og rødløg.
Fordel rejesalaten på den grønne salat med en ske og drys til sidst resten af rejerne over salaten sammen med dild, salt og friskkværnet peber.
Dilddressing
Rør ingredienserne til dressingen sammen og vend 2⁄3 af rejerne i dressingen.
Tak for mange lækre opskrifter.
Jeg har et forståelsesspørgsmål til denne opskrift, “Rejesalat med avocado og dild”
I teksten står: Fordel “rejesalaten” på den grønne salat med en ske og drys til sidst resten af rejerne over salaten sammen med dild, salt og friskkværnet peber.
Det giver ikke mening for mig? Menes der rejerne? Eller skal rejerne blandes med dressingen til en rejesalat?
Jeg har planer om at lave retten som et frokostret næste uge til et par gode venner. Den ser lækker ud og skal prøves
Venlig hilsen Alice
Tak for din søde hilsen, Alice :)
Svaret er under fremgangsmåden på dilddressingen, som med rejerne bliver til rejesalaten.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det lyder rigtig lækkert. Jeg er faldet over den til en decemberfrokost.
Kan du erstatte asparges med dåseasparges og ny kartofler med?
Eller har du en anden ide til rejer og avocado sammen? Ikke den traditionelle men en som er egnet til decemberfrokosten
Hej Pia
jeg vil selv vælge at gemme denne ret til foråret hvor der er friske asparges og nye kartofler.
Som et dejligt alternativ kan jeg anbefale kartoffelblinis som du sagtens kan servere med avocado og rejer.
God fornøjelse
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Jeg serverede denne salat til en frokost sammen med røget laksemousse og blinis . Begge smagte himmelsk.
Alle “damerne” mente, at det skulle på deres næste frokostbord.
Dagen efter kom min datter til restegilde – hun var også begejstret.
vh Bebs
Hvor er det dejligt at høre!
Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Rigtig skøn dag til dig
Kh Ann-Christine
Hejsa jeg skal lave en lille frokost hvor vi skal have pæresalat med røget mørbrad, lidt ost og så en fiskeret, tænker du denne rejesalat kan serveres sammen med det.
Det er en meget velsmagende frokostret, du har kreeret her, og så er den ovenikøbet let at lave. Jeg kan anbefale den uden forbehold.
Den kan sagtens serveres uden tilbehør, som du skriver.
Vi havde dog godt brød på bordet, og jeg valgte, i øvrigt som den eneste, at spise rugbrød til. Det smagte godt, synes jeg, måske fordi der indgår kartofler i retten.
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen, vi har også selv nydt netop denne salat her i påsken :)
Kh AC
Hej Ann-Christine!
Først og fremmest TAK for en dejlig og overskuelig madblog med tonsvis af inspiration. Den bringer glæde hver dag.
En forespørgsmål i forbindelse med ovenstående rejesalat: Jeg mangler en opskrift på croissanter med rejesalat-fyld (primært fyldet), fordi jeg stadig ikke har formået at lave det ens fra gang til gang. Blot et forslag.
De bedste hilsner fra en trofast følger! ;)
God ide! Det vil jeg da lige skrive op min lille liste over kommende opskrifter at lave og dele.
Tak for dit fine input. Det er altid skønt og værdsat med nye ideer og forslag.
Dejlig aften til dig
Kh Ann-Christine
Uhhh det ser lækkert ud. Tror jeg vil servere denne salat med smilende æg imellem, der er skåret fint i både. Tak for din virkelig gode blog, som jeg bruger rigtig meget <3
Uhm, det lyder også lækkert!
Tak for din søde hilsen, det er vel nok dejligt at høre ♡
Kh Ann-Christine
Hejsa, rejesalaten med avocado og dild og kartofler ser virkelig lækker ud og skal da prøves i min madklub i næste uge. Men hvad serverer du til denne salat??
Vh Karina
Jeg servere den som et måltid i sig selv – evt med brød til
Jeg lavede denne igår. Den var god, nem og flot med alt det grønne. Da jeg havde stegt aspargsene kom jeg lidt citronsaft, salt og parmesan på. Det var et hit
Hvor er det dejligt at høre! Jeg tror også denne ret skal på vores weekend menu ♡
Hej AC
Ser lækkert ud – er det for tung/mættende at servere som forret.
Go sommer
Kh Rikke
Det kan du sagtens gøre i små portioner, så rækker denne opskrift fint til 6-8 personer
Kh AC
Kære Anna-Christine,
Skal kartoflerne serveres varme eller kolde til rejerne?
Knus Jeanette fra Østrig ?
Hej Jeanette,
De kan fint være kolde, eller du kan koge dem og derefter skylle dem med lidt koldt vand så de blot er lidt lune :)
Rigtig god fornøjelse ♡
Kh AC
Oki thx,servierende dem Koldt ?Knus
Hejsa
Nyder alle dine opskrifter, men … kan din fetadip holde sig lidt i køleskab?
Ja, 2-4 dage på køl, kan den fint holde sig
Jeg ville tilsætte linserne tilsidst og så blot lade saucen simre med alle grøntsagerne i et par timer. Linserne vil jeg så komme i så det passer med at de er lige knap møre, for de bliver tilberedt videre i ovnen – hvor de bliver færdigtilberedt.
Kh AC
Tusind tak for svar. Det prøver jeg :)