Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ratatouille/ Aftensmad Bålmad, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Ratatouille

Ratatouille er en virkelig skøn og ret enkel grøntsagsret, som gør sig helt eminent som tilbehør til rigtig mange retter.

Tomater, aubergine, squash og rødløg anrettes oven på en krydrede tomatsauce, som derefter bages i ovnen til grøntsagerne er møre og fyldt af sødme og god smag.

Jeg anretter ratatouille med grøntsagerne skiftevis, så de danner et pænt og indbydende mønster i det ovnfaste fad. Det tager kun lige et par minutter ekstra, men får retten til at se ekstra lækker ud – og det er et hyggelig projekt for mange børn at hjælpe med …

Ratatouille
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M4
Ingredienser
  • Tomatsauce
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 4 tomat, grofthakkede
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
  • 1 tsk tørret timian, eller frisk timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 0,50 tsk sukker
  • 1 spsk smør, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Grøntsager
  • 1 squash, skåret i skiver
  • 1 rød peberfrugt, skåret i skiver
  • 1 aubergine, skåret i skiver
  • 2 rødløg, skåret i skiver
  • 3 tomat, skåret i skiver
  • Derudover
  • 1 spsk smør, til fadet
  • 1 håndfuld frisk basilikum, til anretning og servering
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tomatsauce
Varm smørret op i en gryde ved middelvarme og sauter løg og hvidløg, til løgene er bløde.

Tilsæt alle tomater, puré og krydderier samt salt og peber og lad det simre i 20 minutter.

Smag til med æblecidereddike og lidt sukker, som fremhæver tomatsmagen, samt salt og peber

Ratatouille
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør et ovnfast fad grundigt med smør og fordel tomatsaucen i bunden af fadet.

Anret grøntsagerne på skift – enten i en cirkel ved runde fade eller på langs i firkantede fade. Bag i ovnen i 30-40 minutter og drys med basilikum inden servering.