Rabarberlikør


Hjemmelavet rabarberlikør er vildt lækkert og nemt at lave.
Jeg kan allerbedst lide den blandet med en sprød mousserende vin, eller med masser af isterninger og frisk mynte som en sprød cocktail.
Hæld den smukke pink drink på fine flasker og brug den til den skønneste værtindegave til sommerens visitter hos familie og venner.
Prøv også: min bedste opskrift på rabarbersaft >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 0.5 liter
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rabarberlikør
- 300 g rabarber, i tern a 0,5 cm
- 200 g sukker
- 50 cl vodka
- 1 vaniljestang
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skyl rabarberstænglerne grundigt og kom dem i et glas med sukker og vaniljestang. Lad det trække til næste dag.
Hæld vodka på og rør det godt sammen. Sæt glasset i et mørkt skab i 1 måned.
Sigt rabarberlikøren og hæld den smukke drik på flaske. Den er nu klar til brug.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Skal den stå en måned i et alm skab eller må den også stå i køleskabet?
Hej Kirsten
den kan sagtens stå i køleskabet.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Mine forældre har de flotteste rabarber i haven, og så faldt jeg tilfældigt over denne opskrift, og fik nogle stængler af dem for en måned siden.
Jeg har netop hældt likøren på flaske, efter den har trukket i en måned og lidt af likøren er blandet op med noget prosecco til en weekend drink. Wow hvor smager den bare godt! Endnu en dejlig opskrift fra dig af, tak for den! Det bliver ikke sidste gang, at jeg laver denne likør!
Rigtig god weekend :-)
Hej Michelle
Så dejligt at høre det var en succes! Det er jeg glad for :)
Det er bare så lækker en sommerdrink med prosecco i.
Skøn sommer
Kh Ann-Christine
Lavede den også med jordbær. Dog 400g. Himmelsk