Søde røde is lavet af hjemmelavet rabarbersaft har hittet stort herhjemme den seneste tid. De smager altså også virkelig fantastisk og jeg bliver simpelthen så nostalgisk, for det er barndommens saftevandsis om igen. Johan og Julie er vilde med dem!
Isformene kan man købe i de fleste butikker med køkkenudstyr. Jeg bruger træ ispinde købt hos Panduro. For at få dem til at sætte fast på rette sted – og så de ikke vælter ud i siden, stiller jeg lige alarmen på min telefon til at minde mig om at rette dem til i isformen efter en times tid i fryseren.
Her har jeg brugt hjemmelavet rabarbersaft, men det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Prøv fx også friskpresset appelsinjuice med blendet mynte, blendet vandmelon og hyldeblomstsaft osv.
Sikke en god ide med rabarbersaft som is. Men hælder du det mon ufortyndet i??
Hej Anette,
Det kommer lidt an på hvor stærk min rabarbersaft er lavet, men den skal gerne være noget kraftigere til isen end når man drikker den – for ellers kommer isen til at smage lidt for vandet.
God fornøjelse
Kh AC
Er ved at koge saft lige nu. :-)
Jeg benytter nogle smarte skubop-forme af silikone
Hej Ann-Christine
Måske et lidt dumt spørgsmål, men laver du isene af opblandet saft eller af den koncentrerede saft?
Mvh Sarah
Nææh, det er ikke spor dumt! Jeg laver dem af koncentreret saft, eller smager lige til med en smule vand. Jeg kan godt lide isene smager af noget, da de ellers bliver let vandede, til min smag.
Men det er nok meget smag og behag, og kommer også an på hvor stærk en saft man får lavet
Kh AC
Jeg har købt isforme fra Rice. Dem er jeg spændt på! Så skal d er produceres is og ja jeg havde ikke tænkt isen som et ok alternativ men det bliver det jo på den måde :)
En sund blendet smoothie er også et hit i isbægerne ;)
Hvordan laver du rabarber saft? Mums nogle lækre is!
Min opskrift på rabarbersaft: http://www.valdemarsro.dk/rabarbersaft/
Jeg elsker rababer. Jeg ser lækre store bundter overalt, men jeg får aldrig købt dem for jeg ved at det ender med jeg kun bruger halvdelen. Nu ved jeg så hvad jeg skal bruge den halvdel til. LÆKKERT
Dejligt at du kan bruge tippet :)
Hvor ser de bare lækre ud, og fantastisk fin farve de har. Jeg bliver også nødt til at få anskaffet mig nogle forme til at lave is, der er jo så mange ting der skal prøves af :-)
og jeg har endnu flere ideer til lækre is – mangler bare lidt sol til at kunne forsvare at lave så mange is ;)
Lækkert…lækkert.
Appelsin is tror jeg ville være lige mig :-)
Jeg har også forsøgt mig med at lave is, dog i en mindre sund udgave.
After Eight is og is med rutebiler
Nu mangler vi bare sol og sommer, så isene kan nydes i haven :-)
Jaaah, kom med sol og sommer :) Det glæder jeg mig til
De ser vildt lækre ud! Jeg er også i gang med isproduktionen herhjemme, men lider lidt under, at jeg kun har fire isforme. Må på jagt i Den Nye By senere i dag. Det er også som om hjemmelavede is ikke er så ‘farlige’, så herhjemme er vi efterhånden ved at have indført is som et fast indslag efter institution :-)
Jeg synes det lyder som en dejlig ide og vi gør det samme – perfekt til lige at køle ned på efter en sjov dag i børnehaven :)