Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/raastegte-kartofler/ Buffet Festmad, Nem Hverdagsmad, Påskefrokost, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Råstegte kartofler

Råstegte kartofler er rigtig ofte på vores menu herhjemme.

Både i hverdagene og til mere festlige weekendretter – for det er en nem ret, der passer til rigtig mange retter. Når der ikke er nye danske kartofler i sæson, så kan det snildt tælles på en hånd, hvor mange gange vi spiser kogte kartofler resten af året. Der er jo virkelig mange måder at servere kartofler på, se blot alle mine opskrifter med kartofler her.

Der er mange skønne favoritter blandt de opskrifter, men de råstegte kartofler topper uden tvivl på antal serveringer i løbet af året hjemme hos os.

Prøv også: opskrift på kartoffelsalat >>

Råstegte kartofler
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT40MPT10M4
Ingredienser
  • 1 kg kartofler, skrubbede eller skrællede
  • 0,50 dl olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 tsk tørret timian
  • 2 spsk parmesan, friskrevet, alternativt vesterhavsost
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær kartoflerne i grove tern og vend dem godt i olie, salt, peber og timian.

Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 30-40 minutter.

Vend dem et par gange undervejs.

3-5 minutter før de er helt færdige drysses de med parmesan eller vesterhavsost – bages færdig og er derefter klar til servering.

Tip til servering
Giv dem gerne et lille ekstra drys ost inden servering + fordel lidt friske krydderurter over, hvis I har.