Quesodip med pico de gallo
Varm og cremet quesodip med pico de gallo er virkelig en lækker og smovset ret, som gør sig eminent til en hyggeret og i selskab med en iskold øl.
Server den til favorit-sportsbegivenhederne i tv, til en god film og på en søndag, hvor man bare har trang til noget ekstra lækkert – den er også fremragende at nyde efter en festlig aften.
Den cremede ostesauce med spicy smag og den sprøde friske topping af den mexicanske salsa pico de gallo er så lækker!
Prøv også: opskrift på tex mex majskolber >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Quesodip med pico de gallo
- 75 g chorizo, skåret i små tern
- 0,50 løg, finthakket
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 fed hvidløg, presset
- 0,50 dl jalapenos, syltede og finthakket + lidt af lagen
- 1 spsk majsstivelse
- 1,50 dl mælk
- 200 g cheddar ost, skåret i små tern
- 10 g smør
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Pico de gallo
- 300 g tomat, finthakkede
- 1 rødløg, finthakket
- 0,50 rød chili, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 håndfulde frisk koriander, eller persille (finthakket)
- 2 øko lime, fintrevet skal og saft
- 2 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 200 g nachos
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Queso dip
Steg chorizo på en panden med lidt olivenolie i et par minutter. Kom de finthakkede løg ved og sauter til løgene er bløde. Sæt løg og chorizo til side i en skål.
Kom smør på den samme pande fra før og tilsæt smør, spidskommen, hvidløg og jalapenos. Rør det godt igennem ved lav-middelvarme, til det dufter skønt.
Rør mælk og majsstivelse sammen i en skål og kom det på panden.
Rør rundt og kog langsomt op til saucen lige akkurat simrekoger let. Rør i saucen i et par minutter og tilsæt derefter cheddarost i tern. Rør til osten smelter.
Smag til med salt og friskkværnet sort peber og lad osten stå i gryden ved lav varme.
Pico de gallo
Kom alle ingredienserne i en stor skål – start med blot halvdelen af chilien – og vend det godt sammen.
Smag godt til med mere chili, limesaft og lineskal, salt og peber efter smag.
Servering
Kom den varme quesodip i et varmt støbejernsfad og top med halvdelen af pico de galo. Kom resten af pico de gallo i en skål, og server ostedippen med tortillachips og limebåde.
Hvilken cheddar bruger du? Vi har nogle gange forsøgt at bruge ekstra lageret cheddar ovenpå nachos med dårligt resultat. Er det bedst med den helt almindelige orange cheddar til denne opskrift?
Jeg kan lide den med både den lagrede og den gule, men til opskriften er brugt den milde gule, som bliver lækker cremet til dippen
Kh Ann-Christine