Quesadillas med Chili


En skøn variant af den lækre Quesadillas, som jeg ofte alternativt fylder med min hjemmelavede Chili con Carne eller med den lækre chili sin carne (vegetarisk), søde majskerner og friskrevet cheddar.
Det er virkelig lækkert at lave Quesadillas af en lækker rest chili con carne eller chili sin carne.
Nem og lækker aftensmad, som jeg vil anbefale at servere med en lækker guacamole, salsa, majskolber hvis det er sæson og måske en dejlig salat til.
Prøv også: min bedste opskrift på guacamole >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Quesadillas med chili
- 8 tortillas pandekager
- 100 g cheddar ost
- 75 g majs
- Chiligryde til fyld
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk chiliflager
- 2 spsk olivenolie
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 squash, groftrevet
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse kidneybønner
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Chiligryde til fyld
(her kan man også bruge en rest chili sin carne eller chili con carne)
Kom krydderierne på en pande og varm igennem til det dufter. Tilsæt derefter olie, hvidløg og løg, sauter til løgene er bløde.
Tilsæt squash og hakkede tomater og lad det simre i 15 min, kom derefter bønner i og smag til med salt og peber.
Quesadillas
Fordel fyldet, rester af chili sin carne eller chili con carne på fire tortillapandekager, drys med cheddarost og majskerner.
Læg de sidste fire tortillawraps på som låg.
Bag i ovnen i 10 minutter ved 200 grader varmluft eller steg dem på begge sider på en varm tør pande.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej med jer
Jeg har fået en opgave i madkundsskab at lave en ret her hjemme, jeg har valgt at lave jeres ret. Så jeg ville spørge hvad nærings indholdet i quesadillas med chili er?
Mvh. En skole elev
hej Carla
Det lyder som en skøn opgave.
jeg har ikke lavet ernæringsberegning på den, så det kan jeg ikke hjælpe
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det liger at dine quesedillas er foldet? Kan det passe?
De er i lag, to og to med fyld imellem
Hej :)
Måske et dumt spørgsmål, men hvordan undgår du at al fyldet falder ud når du steger dem?
Ønsker dig en dejlig weekend!
Mvh Susanne
Hej Susanne,
det er ikke et dumt spørgsmål, for det kræver lige lidt øvelse.
Man skal ikke overfylde dem og så gør den smeltede ost at de hænger godt sammen. Ellers lad den glide over på en flad tallerken, kom en anden tallerken oven på. Vend om og lad den glide tilbage på panden på den anden side.
Rigtig dejlig weekend til dig :)
Kh Ann-Christine