Pulled Pork i ovn
Hjemmelavet Pulled Pork smager så dejligt og her får du min opskrift i ovn, som er klar på kun 4 timer + naturligvis tiden til at kødet skal marinere natten over.
En ret der passer selv selv, så det kræver minimal arbejdsindsats og er jo skønt til gæsteservering af mange – lav fx en tacomiddag med pulled pork, friske salater, majskolber og andet godt!
Pulled pork kan bruges til alt fra burger til tacos, salater og fyld i sandwich og så kan de trævlede kød fryses ned i portioner, som er nemme at tage op til en hurtig og nem omgang aftensmad.
Prøv også: Mange flere lækre grillopskrifter her >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pulled pork i ovnen
- 1,50 kg nakkefilet
- Rub
- 1,50 spsk salt
- 2 spsk sukker
- 1,50 spsk sød paprika
- 1 spsk røget paprika
- 1 knivspids cayenne peber
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk sennepsfrø, stødt til pulver
- 2 spsk brun farin
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk chiliflager, stødt
- 1 tsk sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Dag 1
Afpuds nakkefileten og fjern kun tydelige sener og fedt. Bland krydderblanding til rub godt sammen – gem 2 spsk. til at drysse over ved servering.
Rub hele stegen godt med krydderblandingen. Kom stegen i en lufttæt pose og sæt på køl til næste dag – gerne 12-24 timer.
Dag 2
Pulled Pork i ovnen
Kom nakkestegen i en stegepose eller lukket stegeso, som fx en Römertopf – husk at sætte römertopfen i blød en halv time inden brug.
Sæt stegesoen med stegen i en kold ovn, sæt temperaturen til 125 grader og tilbered nakkestegen i 4 timer ved de 125 grader.
Tag kødet ud af ovnen, og riv det dampende varme kød fra hinanden med to gafler. Herefter er pulled pork klar til servering.
Kan jeg nå og stege den i ovnen på 2 timer?
Hej Elise
Den kan ikke nå at blive mør på to timer, desværre.
Kh Ann-Christine
Hej! Jeg har en nakkesteg på 2,8kg, vil en tid på omkring 6,5 time passe ift. tilberedning? :)
Jeg tror det passer fint, men ellers så kom et stegetermometer i og hvis du bliver bekymret for om den kan nå at være klar efter de 6 1/2 time, så kan du skrue temperaturen op til 150 grader den sidste times tid eller halvanden. Hvis den omvendt stiger for hurtigt i kernetemperatur, så kan du blot skrue lidt længere ned igen til fx 115-125 grader igen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Så blev det testet. Det passede fint med 6,5 time på varmluft på 125-130 grader :)
Tak for en lækker opskrift.
Det er jeg glad for at høre! Tak for din søde tilbagemelding
Kh Ann-Christine
Jeg har 2 kg svinesteg i boksen som er tilberedt og frosset ned.
Kan den anvendes til pulled Pork ?
Den har ikke været stegt med rub .
Hilsen
Karin lorenzen
Hej Karin
Det vil jeg ikke umiddelbart tro … Den færdige steg skal rives fra hinanden med gafler, mens den er helt friskstegt, saftig og mør. Hvis stegen for lov at stå og blive kold (eller man fryser den ned) så er den svær at trække i strimler. Derimod kan man fint fryse kødet når man først har tilberedt det til pulled pork og revet det.
Kh Ann-Christine
Hvor lang tid skal stegen have hvis den vejer ca. 2,5 kg?
Hej Line
jeg ville sætte omkring 6 timer af.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan det passe at den kun skal have 4 timer ved 125 grader? Jeg synes ikke at jeg kan komme op på de der 90 grader kernetemperatur på så kort tid.
Jeg synes tiden passer fint hos mig. Du kan evt hæve temperaturen til 130 grader.
Kh Ann-Christine
Kan man tilberede den over længere tid og sætte temperaturen ned til 110 grader i 10 timer ?
Hej Maria
Ja, det har vi selv gjort med succes på vores weber smoker grill med en temperatur på omkring 110 grader.
Kh Ann-Christine
Hvis jeg bruger stegepose, kan den så lægges i stegesoen med låg eller skal den lægges i et fad?
Hej Hanne
Hvis du har en stegeso med låg, så vil jeg anbefale at bruge den, så er kødet godt lukket inde og det giver rigtig meget saft til kødet. Jeg har ikke selv brugt stegepose, så ved ikke med sikkerhed hvor god den er til at holde på damp og saft.
Rigtig god fornøjelse med retten
Kh Ann-Christine
Hvordan laver jeg en marinade til en som ikke tåler noget fra natskyggefamilien?
Du må undlade paprika og chili, og så vil jeg forslå at eksperimentere med fx fennikelfrø, rosmarin, timian og oregano som lækre alternativer til krydderierne i natskyggefamilien.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa er det varmluft eller over/under varme ovnen skal stå på ved de 125 grader?
Det betyder ikke så meget når kødet er i en stegeso, så jeg bruger alm over/undervarme her
Kh Ann-Christine