Pulled chicken burger
Saftig og mør pulled chicken burger med coleslaw og BBQ sauce, som smager noget så lækkert!
Helt enkelt serveret i en burgerbolle og super smovset!
En dejlig ret, som ikke tager lang arbejdstid i køkkenet, da den stort set passer sig selv det meste af tiden. Perfekt til en weekend eller fridag, hvor det lækre kød kan stå i ovnen og blive saftigt og mørt.
Prøv også: Fladbrød med kylling og haydari >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pulled chicken burger
- Pulled chicken
- 1 spsk sød paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk stødt spidskommen
- 2 spsk brun farin
- 2 fed hvidløg, presset
- 1 tsk sriracha chilisauce
- 1 spsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 25 g smør
- 600 g kyllingebryst
- Coleslaw
- 400 g hvidkål, fintsnittet
- 300 g gulerødder, groftrevet
- Dressing
- 1,50 dl cremefraiche 18 %
- 3 spsk mayonnaise
- 1 spsk dijon sennep
- 2 spsk æblecidereddike
- 2 tsk sukker
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- salt
- sort peber
- Til servering
- 4 burgerboller
- 4 spsk barbecuesauce
- 50 g rucola
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pulled chicken
Rør sød paprika, røget paprika, spidskommen, brun farin, hvidløg, sriracha, flagesalt og friskkværnet peber godt sammen. Gnid kyllingebrysterne godt ind i marinaden. Sæt på køl i en lufttæt beholder i minimum 30 minutter – eller til næste dag.
Smør en støbejernsgryde godt med smør i bunden og siderne og kom kyllingekødet i gryden. Læg låg på og sæt gryden i en forvarmet ovn ved 125 grader alm. ovn i 3 timer.
Tag kødet op af gryden og træk kødet fra hinanden med to gafler.
Coleslaw
Kom cremefraiche og mayonnaise i en skål sammen med dijonsennep, æblecidereddike, salt, sukker, spidskommen, friskkværnet peber og salt. Rør dressingen godt sammen og smag til.
Bland kål og gulerødder i en stor skål og rør dressingen grundigt i. Lad coleslawen trække i ca. 1 time på køl inden servering.
Server pulled chicken i varme burgerboller smurt med lidt barbecuesauce, sammen med coleslaw og lidt rucola.
Hej
Jeg har ikke en støbejernsgryde med låg. Kan jeg bruge et ildfast fad og lægge staniol over?
Ja, det kan du fint gøre. det skal blot lukke tæt
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man ikke bruge en stegepose?:)
Vh Nadja
Hej Nadja,
Jo, måske – prøv det endelig af.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har tidligere brugt dine opskrifter med stor succes 👍👍👍
Jeg fulgte her din opskrift fuldstændig med temperaturer og fremgangsmåde, men al “marinaden” var brændt i bunden og overfladen på kyllingen var megatør, og med udbrændt overflade, men min tanke:
Mangler der ikke mere vand / flydende i din opskrift, for det er jo ikke en marinaden, når det reelt kun er tørstoffer / en rub og ikke en flydende marinade?
Kødet kan bruges men ikke juicy 😳
Hej Flemming
Det er jeg glad for at høre.
Jeg oplever ikke selv det bliver spor tørt på overfladen – men at kyllingekødet selv frigiver al den saft der skal til.
Har du brugt støbejernsgryde, eller stegeso/römertopf?
Kh Ann-Christine
Kan kyllingebrysterne ikke bare laves i en glas skål med tætsluttende låg? Har ikke de 3 andre forslag, til hvad de skal steges i🤓
Vh. Gitte
Hej Gitte
Hvis skålen med låget med sikkerhed kan gå i ovnen, så vil det nok være en god løsning.
Kh Ann-Christine