Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/poelsegryde/ Aftensmad Familiefavoritter, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Pølsegryde

Nem opskrift på pølsegryde smækfyldt med god smag og grøntsager. Det er en virkelig god ret og et kæmpe hit hos børnene – i alle aldre – og de voksne. Hverdagsmad og stjernelækkert! Lidt ala en pastaversion af svensk pølseret.

Opskriften kan større børn sagtens kan lave selv på deres madlavningsdage og familiens mindste kan være med til at skære pølser i tern eller skrælle gulerødderne. Jeg bruger wienerpølser og chorizopølse, det giver tilsammen en skøn smag – og en god chorizopølse som krydderi er nemlig ret genial i maden. Det tilføjer dybde, samt en røget og spicy smag, uden at retten bliver stærk.

Prøv også: opskrift på lasagnesuppe >>

Pølsegryde
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 6 wienerpølser, skåret i skiver
  • 30 g chorizo, i små tern
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 300 g squash, groftrevet
  • 2 gulerødder, skåret i meget små tern
  • 1 dl grøntsagsbouillon, gerne lidt kraftigt blandet
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 25 g koncentreret tomatpuré
  • 1,50 dl piskefløde
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 dl kogevand fra pastaen
  • 20 g parmesan
  • olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber
  • Til servering
  • 400 g pastaskruer
  • 30 g parmesan
  • 1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Steg pølser og chorizo ved middelhøj varme, i en gryde med olie under omrøring, til pølserne har fået en flot stegeskorpe.

Skrue lidt ned for varmen og tilsæt løg og hvidløg, sauter til løgene er bløde.

Tilsæt squash, gulerødder, grøntsagsboullion, hakkede tomater, tomatpure, piskefløde og krydderier. Lad det simre ved middel-lav varme uden låg.

Kog imens pastaen efter anvisning på emballagen til den er lige knap færdigkogt, den pastaen skal stadig have en anelse bid. Tag et par dl kogevand fra gryden med pastaskruer, når pastaen næsten er kogt færdig. Hæld vandet fra pastaen og rør pastaskruerne i pølsegryden. Juster evt konsistensen af pølsegryden, med kogevandet fra pastaen.

Smag pølsegryden til med parmesan samt salt og peber.

Server med parmesan og et drys finthakket basilikum