Pink Grape & Gin Cocktail med rosmarin
Weekenden venter lige rundt om hjørnet – og det har jeg tænkt mig at fejre med sådan en smuk og lækker pink grape cocktail ♡
Denne cocktails som jeg vil dele med jer i dag er ultra nem at lave.
Den kræver blot en god gin, et par pink grapefrugter og nogle stængler rosmarin – og så nogle søde mennesker at nyde den sammen med og skåle weekenden ind på.
Find flere skønne cocktails opskrifter her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 2 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pink Grape & Gin cocktail med rosmarin
- 4 rød grapefrugt, 4 dl saft herfra
- 0,50 dl gin
- 0,50 dl rosmarinsirup
- 10 isterninger
- Rosmarinsirup
- 2 stængler frisk rosmarin
- 45 g sukker
- 0,75 dl vand
- Pynt
- 1 rød grapefrugt, 2 både herfra sat på spyd
- 2 stængler frisk rosmarin
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rosmarinsirup
Kom rosmarin, sukker og vand i en gryde. Kog op og lad det koge til sukkeret akkurat er opløst. Køl siruppen af.
Pink Grape & Gin Cocktail med rosmarinsirup
Kom grapejuice, gin, rosmarinsirup og isterninger i en shaker og ryst godt igennem, så cocktailen bliver iskold.
Hæld op i to glas og server med rosmarinkvist og grapefrugtbåd.
Hej Ann-Christine. Hvis du opbevarer siruppen, forbliver kvistene så i?
Jeg tager dem som regel op, men det kan du nok frit vælge
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Hvor længe kan siruppen holde sig? ?
1-2 måneder :)
Hej Ann-Christine.
Jeg er meget flittig bruger af din blog og jeg elsker den! Altid mit første valg når der skal laves madplan, bages kage og mødes i drinksklubben ? Så derfor…. Er der en af dine drinks du særligt vil anbefale? Jeg har prøvet Mintjulep og denne med rosmarin og rød grepe og de er bare lækre ? Vh. Maria
Hej Maria,
Hvor er det dejligt at høre ♡
Lige nu, hvor det er højsæson for blodappelsiner, vil jeg varmt anbefale min blodappelsin mojito. Hvis I er til kaffe drikke, så er espresso martini også virkelig skøn – og så er den seneste cocktail opskrift med hindbæristerninger også virkelig anbefalesværdig :)
Rigtig god fornøjelse til jer
Kh AC
Kære Ann-Christine
Dine opskrifter er altid mit 1. valg og jeg bruger dem tit. Ris a la manden juleaften, chili con carne, de indiske retter, dine pølsehorn osv. i hverdagene. Tak for dem alle! Nytårsaften vil jeg lave din drink med pink grape. Men hvor kan jeg købe rosmarinsirup henne? Tør ikke satse på on-line handel når jeg er så sent ude ;-) Tror du jeg alternativt kan bruge en anden sirup, og i så fald hvilken?
Tak for Valdemarsro:-)
Kh Helle
Hej Helle,
Jeg laver det blot selv, opskriften på rosmarinsirup er sammen med opskriften på cocktailen.
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for at høre ♡
Rigtig godt nytår
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Tak for skøn inspiration. Jeg har i aften haft gæster hvor følgende af dine opskrifter indgik: luksus rejecocktail, ramsløgssnurrer, rabarbercrumble og sidst men ikke mindst min favorit, pink grapefrugt drink- fantastisk ??
Jeg ville gerne have sendt et billede med, men det mislykkedes ?
Vh Anita
Hvor lyder det dejligt! Sikke en pragtfuld menu ♡
Tusind tak for din skønne tilbagemelding.
Kh AC
Du har sådan en dejlig blog. Opskrifterne virker! Kunne du stykke en påskefrokost sammen med dine opskrifter? Der skal lidt krudt på kuløren her i huset i år ?
Tusind tak! Det er jeg glad for du synes :)
Jeg skal gerne se om jeg ikke kan få en lille liste – og ellers har jeg listet både påske- og forårsopskrifter øverst her: http://www.valdemarsro.dk/opskriftsoversigt/
SÅ dejligt I har skønne påskeplaner, det har vi også aftalt at gøre lidt ekstra ud af i år :)
Kh AC
Tak! ? jeg kigger – og følger med. Og nyder din fuldstændig uforfærdede madglæde! Tak for det. Det er inspirerende for sådan en som mig.
Tusind tak, det er jeg glad for at høre ♡♡♡