Pinjekerneis
Pinjekerneis er ikke en af de isvarianter man ser oftest herhjemme, men det kan i den grad anbefales!
Første gang jeg smagte pinjekerneis var i Italien, en af de bedste gelatosteder i Lucca som serverede den mest cremede lækre is med pinjekerner og den mest fantastiske smag.
Jeg laver isen på ismaskine, men man kan også lave den uden ismaskine – det kan I se tips til på denne side med vanilje is.
Prøv også: opskrift på lækker hjemmelavet guf til is >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 0.5 liter
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pinjekerneis
- 100 g pinjekerner
- 4 dl sødmælk
- 1 knivspids salt
- 75 g sukker
- 5 æggeblomme
- 3 dl piskefløde
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist pinjekernerne på en tør varm pande under konstant omrøring til de bliver gyldne og en anelse lysebrune. Blend dem derefter i en foodprocesser.
Kom pinjekerner, mælk og salt i en gryde og varm langsomt op under omrøring til omkring 85 grader, hvorefter det blendes fint. Vil du gerne have en is uden nøddekerner, så kan du sigte den blendede pinjekernemælk. Jeg lader dem være i, da jeg synes de giver både god smag og en lækker tekstur til isen.
Pisk æg og sukker sammen til luftig hvid æggesnaps.
Varm piskefløde og mælkblandingen op i en gryde, til lige under kogepunktet. Hæld langsomt den varme mælkeblanding i skålen med æggesnaps, mens der piskes konstant. Kom tilbage i gryden og varm langsomt til temperaturen er præcis 80 grader – mål med et sukkertermometer. Sæt iscremen på køl i en time eller til næste dag og kør derefter på ismaskine.
Sæt den færdige is i fryseren i 2 timer, inden servering.
Hey hey – jeg plejer at varme min ismasse op til 75-77 grader … er der en grund til denne kun skal op på 65? ☺️
Den skal jeg helt sikkert serverer for konen en af dagene! Det er efterhånden blevet en tradition at vi skiftes til at lave de desserter, du ligger op herinde.
God aften, og håber du har fået nydt din sommer Ann-Christine:)
Alaice
Skønt at høre! Og tak for din fine hilsen :)
Dejlig sommer til jer!
Kh AC
Isen kører i maskinen nu. Glæder mig til at smage!
Mon man kan bruge samme opskrift til pistacieis?
Hvor lækkert! :)
– ja, den kan sagtens bruges til pistacieis også
Kh AC
Wow den kombination havde jeg aldrig overvejet!
Men må sige, at det ser godt ud. Opskriften er noteret ;)
– Emma
Kan så varmt anbefales ♡
Den is kan jeg sagtens forestille mig må smage rigtig godt, når jeg tænker på den dejlige smag pinjekernerne får når de ristes.. Uhm! – Så gerne en kugle af den i isvaflen :-)
Det er så lækkert, jeg må lave en portion til dig på et tidspunkt ♡