Pico de gallo
Den sprøde friske mexicanske pico de gallo er så lækker og skal tilberedes af solmodne tomater fyldt med smag. Vores sommerhus bugner af tomater lige nu, så denne lækre salat er en af mine favoritter lige nu.
Det er en helt enkel salat, som er fantastisk som tilbehør til nachos, quesadillas, taquitas og alle andre dejlige mexicanske retter.
Det vidunderlige Tex Mex køkken er ofte ret smovset og skønt med masser af cheddar, majs og krydderier – som altsammen får det bedste modspil af denne friske salat, hvor den passer fantastisk godt til stort set alle retter.
Prøv også: opskrift på tex mex majskolber >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pico de gallo
- 300 g tomat, finthakkede
- 1 rødløg, finthakket
- 0,50 rød chili, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 håndfulde frisk koriander, eller persille (finthakket)
- 2 øko lime, fintrevet skal og saft
- 2 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom alle ingredienserne i en stor skål – start med blot halvdelen af chilien – og vend det godt sammen.
Smag godt til med mere chili, limesaft og limeskal, salt og peber efter smag.