Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pho-nudelsuppe-med-med-oksekoed/ Aftensmad Efterår, Forår, Nem Hverdagsmad, Suppe, Vinter

Pho nudelsuppe med med oksekød

Her får du opskriften på en Pho nudelsuppe med oksekød, som jeg har lavet som en lynhurtig og überlækker hverdagsret.

I Vietnam er Pho simremad, hvor man koger fond på kød og kraftben, som simrer i timetid til den lækreste nærende suppe. Det vil jeg varmt opfordre til at gøre en dag, hvor du har tid – for det smager så dejligt og i det vietnamesiske køkken bliver alt brugt! Her er ingen madspild og maden smager helt vidunderligt. Men i en travl hverdag er det nu også rart med hurtige løsninger i det hjemmelavede måltid – og det kan denne suppe så glimrende klare.

Prøv også: flere opskrifter på asiatisk mad >>

Pho nudelsuppe med oksekød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 5 dl oksefond
  • 1 tsk five spice
  • 1 tsk ingefær, fintrevet
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 2 spsk fishsauce
  • 1 spsk riseddike
  • 400 g entrecotes
  • 250 g nudler
  • 10 g smør, til stegning
  • 2 spsk sesamolie, til stegning
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 4 forårsløg, fintsnittet
  • 150 g bønnespirer
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 rød chili, skåret i ringe
  • 1 lime, til at dryppe over
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom grøntsagsboullion, oksefond, fivespice, ingefær, hvidløg, fishsauce, riseddike og friskkværnet peber i en gryde og kog op til det koger. Skrue derefter ned for varmen til laveste varme og læg låg på.

Varm en pande op med olie. Gnid bøfferne med salt og peber og steg dem i et minut på hver side ved høj varme. Skrue ned for varmen og tilsæt smør. Steg bøfferne i yderligere 1 ½ minut på hver side til de er medium stegte. Tag dem af varmen og lad dem hvile i 2 minutter.  Skær bøfferne ud i tynde skiver.

Smag suppen godt til, og kog den op igen. Kog nudlerne i suppevandet efter anvisning på emballagen.

Fordel den varme nudelsuppe i skåle, bøf i skiver, bønnespirer, forårsløg, krydderurter og chili, samt lime i både til at dryppe over.