Så er jeg på bloggen igen, efter et par skønne dage i København. Primært arbejde, men også luksustid helt for mig selv; med frokost på Meyers Deli, shopping, Torvehallerne, dejligt hotelværelse med badekar, Barbettes Gæstebud på Netflix, lækkerier og dejlig kaffeaftale. Jeg er helt ladet op med energi og selv om det er skønt at komme lidt afsted på egen hånd – så er det altså også enormt dejligt at være hjemme hos familien igen.
Jeg skrev for længe siden om, at jeg var på udkig efter en skøn espressomaskine. I mellemtiden er den drøm dog udsat lidt … – de sidste par måneder, er vi blevet overrasket af irriterende omkostninger til bl.a ny vaskemaskine, ny opvaskemaskine og så skulle stort set alt el i huset udskiftes, da det var ulovligt lavet og lidt VVS osv.
Vi er jo egentlig rigtig glade for at lave vores kaffe i stempelkande og har nu i stedet investeret i en helt fantastisk mælkeskummer, som laver luksus microskum af lun mælk. Perfekt mælkeskum uden en espressomaskine. Tidligere har jeg brugt min Bamix til at skumme mælk, men den kan kun skumme kold mælk og selv om jeg godt kan lidt en lunken latte, så er varmet mælk altså at foretrække ;) Hvis man ikke er til at investere i hverken det ene eller andet, så kan en gryde og et piskeris godt præstere en smule luftig mælkeskum, men den metode kan ikke lave den cremede microskum, som både bamix og tutto crema kan lave.
Dejligt med nogle afslappende dage i København. Vi havde også lige selv et par dage i storbyen efter en miniferie i London i sidste uge. Så hyggeligt :-)
Jeg har selv Bialetti mælkeskummeren og jeg knuselsker den. Den er genial! <3
Intet mindre, jeg er også helt vild med den! :)
London, det lyder fantastisk. Jeg har ikke været i den by siden jeg var i starten af 20´erne, skøn by og jeg vil meget gerne tilbage dertil snart
Det er et super køb, den mælkeskummer, jeg har en 6 år gammel Bialetti skummer og den kører perfekt.
Ind imellem drømmer jeg dog om en fuldautomatisk maskine og andre gange lidt om en Nespresso.
Hvad arbejder du egentlig med nu efter i solgte den grønne fabrik?
Ha en dejlig aften. Kh Anne
Jeg fornemmer også at det er god kvalitet. Det elsker jeg :)
Jeg er stadig selvstændig og har fornyligt startet et rigtig spændende samarbejde med Skagenfood.dk hvor jeg skal fungere som deres online manager, nyhedsbreve mv. Super spændende udfordring!
Rigtig god dag til dig, Anne
Kh Ann-Christine
Nej, sådan en skal jeg da forære min mand! Vi har verdens mest pauvre espresso-udstyr: Sådan en kaffebrygger til komfuret og et lille mælke-piskeris med batteri, begge dele købt i Netto for 100 år siden, men tilsyneladende uopslideligt… En gang i mellem snakker vi lidt om en espressomaskine, men det bliver lissom bare ved snakken, for vi klarer os jo egentlig fint med dette plus stempelkander og et brunt arvestykke af en Melitta kaffemaskine vi hiver frem når hele familien kommer på besøg…
Så sådan en rigtig mælkeskummer vil helt sikker være en gevaldig opgradering :)
Kh. Sidsel
Ja, det er da en skøn gave at give :) Jeg overvejer faktisk også sådan en klassisk espressobrygger
Tal for tippet. Den er hermed impulskøbt:)
Jeg håber du bliver mindst lige så glad for den, som jeg er :)
Hvis du en dag alligevel springer ud i espressomaskinernes verden, kan jeg anbefale en Nuova Simonelli Oscar – den har jeg selv, og jeg er SÅ glad for den. Det er en super maskine til en nogenlunde pris (omkring 5000). Køn er den ikke, men det er en af de bedste på markedet i det prisleje.
Jeg er også lidt lun på den. Den eller Rancilio Silvia.
Dine kopper ser skønne ud – hvor er de fra?
Ja, ik´ :) jeg er også rigtig glad for dem. De er fra Helle Gram, Unika K
Har lige købt mælkeskummeren. Synes ikke den er vildsomt god. Hvor meget mælk kommer du i og hvor lang tid skummer du? Havde kun 1 dl i. Er det for lidt?
Den kræver lige lidt teknik, før man kan få den til at virke ordenligt.
Mælken må ikke være for varm, omkring 60 grader
Pump 10 langsomme pump og derefter 10 meget hurtige – hvorefter mælkeskummeren bankes let ned i bordpladen (evt på en bordskåner) et par gange, så skummet lægger sig – på den måde får jeg lavet noget toplækkert microskum.
Mængden omkring 1-2 dl det er alt efter hvad jeg skal bruge. Den plejer godt at kunne med 1 dl. Sødmælk er bedst, men minimælk fungere også fint.
Sig endelig til, hvis du har spørgsmål :)
Kh AC
Super. Tak ;) det blev bedre i andet huk.
Det lyder godt – jeg skulle også lige prøve mig frem og er super glad for den efter at have ‘knækket koden’ ;)