Peberfrugt pesto med hasselnødder


Lækker peberfrugt pesto med hasselnødder og grillede peberfrugter.
Pestoen er krydret, skøn, nem at lave og super lækker til alle ovennævnte anvendelsesmuligheder.
Sådan en pesto med peberfrugt holder sig nemt en uges tid på køl og jeg tror faktisk, at den også snildt kan fryses ned, hvilket gør den ret fin, hvis man nu skulle have fået fat i en masse røde peberfrugter eller selv har dyrket dem i drivhuset til sommer.
Arbejdstid 20 min.
Antal 1 portion

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Peberfrugt pesto med hasselnødder
- 2 rød peberfrugt
- 1 håndfuld hasselnødder
- 3 fed hvidløg
- 1 øko citron, 2 spsk saft lidt + fintrevet skal herfra
- 0,50 tsk røget paprika, eller chipotle
- 15 g parmesan
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 3 spsk olivenolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist hasselnødder i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 10 minutter til skallerne er crispy og mørke.
Hasselnødderne tages ud af ovnen og skallerne gnides af mellem håndfladerne. Sæt hasselnøddekernerne til side.
Halver peberfrugterne, fjern stilk og kerner og skyl dem grundigt, hvorefter de lægges på en bageplade med bagepapir og skindsiden op. Læg hvidløgsfedene ved siden af peberfrugterne på bagepladen.
Sæt peberfrugt og hvidløg i den varme ovn og bag i ca 20 minutter til skindet er blevet mørkt. Hold øje med dem – de bliver lige pludselig mørke!
Tag peberfrugter og hvidløg ud af ovnen og lad dem køle af til de ikke er brandvarme. Kom dem derefter i en frostpose og luk den til. Kondensen og varmen hjælper til med at skindet bliver super nemt at fjerne fra peberfrugtens kød.
Træk skindet af peberfrugterne og kom dem i en foodprocessor, minihakker eller brug en stavblender. Tilsæt også hvidløgsfed, salt, peber, hasselnøddekerner, citronsaft og skal, en smule parmesan og blend det hele til en til det bliver en lækker cremet pesto. Smag til med røget paprika, chippotle, salt og olivenolie.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Efter at have hentet de sidste peberfrugter i drivhuset er jeg blevet bekymret for, om jeg mon når at blive træt af syltede peberfrugter. Så jeg må hellere prøve din pesto. Dine opskrifter plejer at være lige i øjet.
Men! Jeg har aldrig plads i fryseren, så jeg putter alt på glas. Kan jeg mon opvarme pestoen til 73 grader og hælde den på glas? Eller tror du, det går helt galt med parmesanen?
Hej Kirsten
Det må endelig være et forsøg værd, jeg vil tro det går helt fint!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Der er mange, der er nøddeallergikere – og her er pesto en udfordring. Det kunne være fantastisk med en opskrift på pesto, uden nødder/pinjekerner 😊
Hej Jacob
Hvis pinjekernerne også udløser allergi, så kan solsikkekerner eller græskarkerner bruges som alternativ, hvis de to kerner er en mulighed :)
Kh Ann-Christine
Den peberfrugtpesto med hasselnødder er supergod, så tak for den.
MEN i min ovn tager det mere en dobbelt så lang tid at få peberfrugterne mørke, og jeg skruede endda op til 230 grader, da jeg ikke havde tålmodighed efter 40 min.