Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/peanut-sauce-soedsur-chili-dip/ Asiatisk Dip, Pesto, Dressing og lign., Tilbehør Aftensmad

Peanut sauce og sød/sur chili dip

Fyldig peanutsauce og en skøn hjemmelavet vietnamesisk sød/sur chili dip hører til de vietnamesiske retter og mens den cremede peanutdip primært bruges til de vietnamesiske forårsruller, så er den sur/søde chili dip et helt fast indslag på bordet og serveres som krydderi til stort set alle vietnamesiske måltider i Vietnam.

Så smager man til ved bordet fuldstændig som når mange danskere har tradition for at sætte salt og peber på middagsbordet, så man hver især kan justere efter egne smagsløg.

Peanutsauce og vietnamesisk sød sur chili dip
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT10MPT10M1
Ingredienser
  • Peanutsauce
  • 1 stængel citrongræs, banket på langs og fintstrimlet
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 dl vand
  • 4 spsk peanutbutter, crunchy
  • 1 tsk sukker, eller kokossukker
  • 2 tsk kokosolie
  • 1 spsk saltede peanuts, finthakkede
  • Sød/sur chili dip
  • 2 lime, saften herfra
  • 2 tsk sukker
  • 3 spsk fishsauce
  • 5 spsk vand
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 0,50 rød chili, skåret i tynde skiver
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Peanut sauce
Kom kokosolie, hvidløg, og citrongræs i en lille gryde og lad det varme op, til det dufter. Tilsæt vand, peanutbutter og sukker og lad det simre i et par minutter under omrøring.

Fjern citrongræs og hæld peanutdippen på et glas eller en lille skål til servering.

Sød/sur chili dip
Opløs sukkeret i limesaft, tilsæt fishsauce, vand samt hvidløg og chili.

Smag evt til med mere fishsauce eller sukker, hvis ønsket.