Pastasalat med pesto og feta


Pastasalat med pesto, feta og soltørrede tomater er lækker som tilbehør til fx kyllingebryst, en grøn salat eller til en dejlig picnictur ud i det grønne i lunt vejr og solskin – flere af de dage, står højt på min ønskeseddel lige nu.
Den grønne og velsmagende pastasalat med pesto kan sagtens varieres med mere fyld alt efter smag og behag og den passer glimrende til madpakker og til mad til to dage – se flere tips under opskriften.
Prøv også: Min bedste broccolisalat >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pastasalat med pesto og feta
- 400 g pastaskruer
- 200 g pillede edamamebønner
- 50 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 50 g pinjekerner
- 1 dl pesto
- 125 g rucola
- 1 avocado, skåret i tern
- 70 g feta
- 100 g parmesan, friskrevet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kog pastaen efter anvisning på emballagen.
Hæld frosne edamamebønner i det kogende vand med pasta, når pastaen er al dente og hæld derefter straks vandet fra pasta og edamamebønner. Lad pasta og edamamebønner dryppe af i en sigte.
Rist pinjekerner under omrøring på en tør pande, til de er gyldenbrune.
Vend pasta og edamamebønner godt sammen med pesto og soltørrede tomater. Vend derefter rucola, avocado, feta og parmesan i. Anret på en tallerken, skål eller i et fad og drys med pinjekerner.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa
Kan se, at nogle af dine andre pastasalater har en længere holdbarhed end denne. Hvad er grunden til det? :)
Hej Johanne
Avocado og rucola kan hurtigere blive lidt kedeligt hvis det ikke spises friskt. Men uanset, holdbarheden er altid minimum, så se, duft og smag om det virker friskt og lækkert :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan retten serveres kold?
– altså bønnerne og pastaen?
Ja, den fungere bedst kold, eller hvor pasta og bønner er kølet lidt af.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Ser lækker ud. Kan man evt bruge Vesterhavsost i stedet for parmesan?
Ja, vesterhavsosten kan du altid fint erstatte parmesanosten med.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine